Arkitektens favoritrum: Karen Brahe Biblioteket og Den Gule Sal

Det er blevet kaldt 'Danmarkshistoriens største restaureringsprojekt'. Fem år tog det, før arkitekter, konservatorer og håndværkere kunne erklære det 500 år gamle Odense Adelige Jomfrukloster for færdigrestaureret. Til gengæld var det også et hus, hvis mangfoldige historie skinnede igennem i hvert et rum, hver en krog og hver en detalje, som Realdania By & Bygs projektleder og arkitekt Frants Frandsen i sensommeren 2013 endelig kunne åbne dørene til.

I de 500 år, som Odense Adelige Jomfrukloster har eksisteret, har de tykke mure dannet ramme om både høj og lav, om fester og hverdag. Huset har været ejet af konger, bisper og adel, og mens det endnu var beboet af ugifte, adelige jomfruer, havde selveste H.C. Andersen sin gang i huset.

- Stilarterne i klosteret spænder fra Middelalder til Sengotik, Renæssance og Barok. Hver epoke har sit unikke særkende, og alle de mange epoker var heldigvis stadig repræsenteret, da Realdania By & Byg overtog klosteret i 2004. Over tid var de mange lag blot blevet dækket af nyere lag, og det betød, at eksempelvis et renæssancelag var skjult af et senere baroklag osv., fortæller Frants Frandsen.

Fascinerende spraglet-hed

For Frants Frandsen og hans team har restaureringen ikke haft til formål at "skrabe sig ind" til et bestemt tidslag, men derimod at visualisere og fokusere på klostrets historiske udvikling inden for de forskellige stilperioder.

- Det har resulteret i en fascinerende spraglet-hed og en indbyrdes diversitet i rummenes individuelle udtryk i bemaling, dekoration, tapeter og i farveholdning. En tur fra rum til rum er en rejse gennem mere end 500 års historie og samtidig et resultat af en årelang og minutiøs restaurering, fortæller Frants Frandsen, som ikke finder det let at udpege et enkelt favoritrum blandt klostret 52 rum; "det er en subjektiv vurdering, som vedrører den enkeltes æstetiske sans".

Alligevel er der enkeltstående rum i klostret, som selv for en garvet restaureringsarkitekt træder særligt frem og umiddelbart imponerer.

- Karen Brahe Biblioteket fra 1720 med pragtkaminen og bognicherne, som rummede jomfruklostrets stifter, Karen Brahes, berømte bogsamling, er for mig noget ganske særligt. Det skyldes ikke mindst bevidstheden om rummets omdannelse fra renæssance til barok og rummets intellektuelle betydning i fortællingen om klosterets liv og dannelse. Men også Den Gule Sal med væglærreder fra rokoko fascinerer mig, hver gange jeg træder ind - bl.a. fordi dette rums historiefortælling baserer sig på ikke færre end 25 historiske farvelag, siger Frants Frandsen.

- Men også de mere "ydmyge" rum er fascinerende og fortællende. I deres helhed eller i form af fragmentariske, dekorative elementer fortæller disse rum på fornem vis om en historisk maleteknik, farveholdning eller smagsretning, siger Frants Frandsen og nævner en renæssancedør med et senere tilføjet Fugl Phoenixmotiv som eksempel på en smagsretning fra det 18. århundrede.