x

Odense Adelige Jomfrukloster i byens historiske centrum er et af landets ældst bevarede verdslige huse opført i 1504 som bispegård. Senere overgik bygningen til kongelig ejendom og blev fra 1716 adeligt jomfrukloster. Bygningen repræsenterer således skiftende tider, funktioner og behov, der kan aflæses lag for lag både ud og inde. Realdania By & Byg erhvervede ejendommen i 2008 og gennemførte gennem fem år en af de mest omfattende restaureringsprocesser i nyere tid. I dag er forskere fra Syddansk Universitet med til at tegne en ny fremtid for klostret.

Odense Adelige Jomfrukloster er en af landets ældst bevarede verdslige bygninger, hvis bygningshistorie spænder lige fra senmiddelalderens krydshvælvede kælderlofter, over 1600-tallets udbygning til 1700- og 1800-tallets nedrivninger og tilføjelser. Et ændret forbandt, et blændet vindue, en skæv væg - spor, der fortæller om skiftende ejeres brug og behov, om skiftende stilarter og samfundsforhold.

Læs mere om middelalderbyggeri

 

Som sider i en bog kan man lag for lag bladre gennem historien i salene på Odense Adelige Jomfrukloster, hvis indre er præget af renæssancedøre, baroktrapper, bandebemaling fra 1700-tallet, silketapeter fra 1800-tallet, landets måske ældste egetræsgulv og meget mere. Bygningen rummer skiftende interiørs, der ét efter ét er sat op uden på hinanden; nogle steder vidner helt op til 25 lag af tapet og bemaling om først bispens, så kongens, så adelsmændenes og senest klosterjomfruernes smag, behag og ikke mindst størrelsen på pengepungen.

Læs mere om renæssancebyggeri

At så mange århundreders arkitektur- og indretningshistorie er bevaret på ét sted er ganske enestående. Hver beboer og hver tid har efterladt et lille stykke af sig selv til eftertiden, men hverken brande eller gennemgribende moderniseringer har ramt huset. Restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster er kaldt 'et af nyere tids største restaureringsprojekter'. Og det tog da også hele fem år for arkitekter, konservatorer, håndværkere og specialister at registrere og sikre de mange historiske lag samt herefter vælge en vej ind i fremtiden for det gamle hus – en vej med både respekt for fortiden og plads til nutiden.

Læs mere om Realdania By & Byg

Ejendommen

Den nuværende hovedbygning er opført som Bispegård fra 1504-08. Bygningen var erstatning for et ældre bispesæde, men et teglstensgulv fra 1100-tallet under kælderen og en brønd fra 1300-tallet er vidne om endnu ældre brug af grunden.

Bispens ejendom var væsentlig større end den nuværende. En del af grunden blev solgt fra allerede i slutningen af 1500-tallet. Der er løbende sket frasalg og ændringer i både grundens udstrækning og mængden af de omkringliggende bygninger bl.a. for at rejse penge fil finansiering af livet på klostret.

Bispegården var oprindeligt kun i én etage og ca. fem meter kortere i hver ende end nu. Den midterste del har ni sektioner med krydshvælv, mens tøndehvælvede rum præger hver ende af kælderen, hvor bygningen blev forlænget. Kælderen er en af de bedst bevarede middelalder-kældre i landet. Det var kongen, som forlængede og forhøjede bygningen, da han overtog at bispens gods efter reformationen i 1536. Den store pejs i biblioteket stammer også fra denne ombygning.

Omkring 1575 valgte kongen at sælge gården til en adelsmand, og fire år senere kom huset i hænderne på den berømte odenseanske købmand Oluf Bager, der også ejede Oluf Bagers Mødrene GårdI år 1700 opnåede adelskvinden Karen Brahe fuldt ejerskab af ejendommen. 16 år efter stiftede og indrettede hun jomfruklostret for adelige frøkener. 

Sidefløjen i bindingsværk er opført i 1749 ovenpå resterne af en ældre sidefløj tilhørende den gamle bispegård, der var et firfløjet anlæg. Bindingsværkshuset var til bl.a. køkken og rum til tjenestepiger.

Realadina By & Byg købte ejendommen af Odense Kommune i 2008.

Jomfrukloster

Et jomfrukloster skal ikke forstås som et religiøst nonnekloster men som et aflukke, hvor beboere og verden var adskilt - en organisationsform.

En plads i klostret betød bolig, et årligt pengebeløb, kost, lys, varme og et hushold samt tjenestefolk. Hele klostret blev ledet af en priorinde, og oprindeligt var der plads til otte jomfruer i klostret, senere 11. Mange af de kvinder, der boede i klostret, var midaldrende, før de opnåede en plads, da der var venteliste. Optagelseskriterierne bestod i, at man skulle være adelig, af luthersk tro, ægte født og over 14 år.

Klostret var ikke et lærd kvindefællesskab; faktisk indgik opdragelse og uddannelse slet ikke i bestemmelserne for klostret. Karen Brahes berømte bibliotek på over 3.400 bind og 1.150 håndskrifter fra 1725 stod ganske vist på klostret, men det 'at låne en bog' var ikke så ligetil. I 1907 blev biblioteket af sikkerhedsmæssige hensyn flyttet fra klostret. 

Odense Adelige Jomfrukloster blev sammenlagt med Roskilde Kloster i 1974 under navnet Den Skeel-Iuel-Brahe'ske Stiftelse, Roskilde Kloster. Her kan man fortsat se både indbo og malerier, som engang var i huset i Odense.

Læs også om Det Harboeske Enkefruekloster