En lille tidslomme fyldt med minder og moderne komfort

“Nu håber jeg, at det er ærlige folk, jeg har solgt til”. Med disse ord underskrev den 104-årige Christian Mink i 2010 – en måned før sin død – slutsedlen på salget af sit hus: Et lille statshusmandsbrug, som den unge hr. Mink i 1934 havde bygget med lån fra staten på en jordlod i Skovbølling udenfor Haderslev. I knap 80 år nåede han at bo i sit hus, før han solgte til Realdania By & Byg.

Havde den gode Christian Mink levet i dag, ville han uden tvivl have bifaldet den ærlighed, som køberen af hans livsværk efterfølgende lagde for dagen i arbejdet med at restaurere det gamle statshusmandsbrug, bevare og værne om dets historie og samtidig nænsomt tilføje de faciliteter og moderne bekvemmeligheder, som en familie i dag forventer i deres bolig.

I dag er huset lejet ud til privatbeboelse, men de mange levn fra en svunden tid er bevaret. Og heldigvis. For selv om der fra slutningen af 1800-tallet og frem til 1940’erne blev bygget flere end 20.000 statshusmandsbrug rundt om i Danmark, så er der i dag kun ganske få velbevarede eksemplarer tilbage af disse små landbrug, der blev finansieret med forskellige former for statslig støtte og opført i enkle, men gode materialer.

 Et af dem ligger i Skovbølling - som en unik og velbevaret tidslomme og en vigtig brik i fortællingen om jævne menneskers tilværelse på landet, statslige visioner og personlige drømme om et bedre liv.

Mønstereksempel

Statshusmandsbruget i Skovbølling blev fredet af Kulturstyrelsen i 2004 - netop fordi det var et enestående og typisk eksempel på de husmandssteder, der blev opført med statsstøtte i mellemkrigsårene. Staten ydede både økonomisk og arkitektfaglig bistand til folket på landet for at sikre folk af små kår mulighed for at skabe sig et bedre liv med egen bolig og en selvforsynende jordlod.

Da Realdania By & Byg i 2010 købte statshusmandsbruget, var der gennem årene kun ændret ganske lidt på huset, og det fremstod derfor stort set, som da det blev bygget. Christian Mink havde indtil 1972 drevet et alsidigt landbrug med både dyrehold og plantedrift på de 8,2 hektar land, og frem til 1990 dyrkede han fortsat jorden. 

Restaurering af et lille stykke danmarkshistorie

Halvandet år tog det håndværkerne at restaurere det lille stykke danmarkshistorie, men så var alt også blevet endevendt fra kælder til kvist: Avlsbygningen blev sat i stand, så den nu kan bruges til let dyrehold. Et nyt teknikrum blev etableret i det gamle malkerum, alle installationer blev fornyet, et jordvarmeanlæg og biorensningsanlæg blev føjet til ejendommen, og sågar en husstandsvindmølle fandt vej til det gamle husmandsbrug.

En omfattende restaurering, der krævede sans for detaljen og kendskab til teknikken, men som også kræver kendskab til de rette leverandører og fagfolk samt opfindsomhed, stædighed og held. Og heldigvis var heldet med håndværkerne i Haderslev.

Midt under restaureringen stod det klart, at de gamle tagsten fra husets fødsel - som arkitekter og håndværkere i første omgang havde håbet at kunne bevare - ikke kunne reddes, men måtte kasseres. De oprindelige tagsten var udført i beton og med et særligt svung, som imidlertid ikke blev fabrikeret længere, og så var gode råd dyre.

På jagt efter de rette tagsten

Via et godt netværk lykkedes det at opspore et gammelt sønderjysk cementstøberi, som stadig lå inde med de gamle forme til husets vingetagsten. At støberiet tillige lå inde med den oprindelige opskrift på, hvordan tagstenene skulle stryges med rødt farvestof, så de fik den oprindelige rødlige farve, var et rent lykketræf.

Men lykketræffet betød, at de tagsten, som i dag ligger på husets tag, har samme facon og næsten samme farve som de oprindelige. Sammen med vinduerne, som er penselmalede i den originale mørkebrune og cremehvide farve, den gamle lampe over fordøren og de bevarede porcelænsholdere til luftledninger fremstår huset i dag næsten, som dengang det blev bygget.

Gamle malingsopskrifter

Indenfor i stuehuset er overfladerne ligeledes ført tilbage til deres oprindelige udseende – ikke kun rent visuelt, men også ved brugen af gamle malingsopskrifter. F.eks. er de fleste lofter hvidtet med en blanding af kridt og carraghen-lim – en form for kogt mos – og påført med pensel. I køkkenet er det gamle brændekomfur restaureret og genopmuret med ny isokern-skorsten, så det stadig kan bruges. Også det gamle fadebur er bevaret med små ændringer, som giver plads til et køleskab, ligesom små detaljer som kuglesnaplåse i stedet for magnetlukning og skruer med lige kærv i stedet for stjerneskruer er med til at understrege køkkenets alder og stil.

I entreen er den gamle glaslampe pudset og poleret, så den ser ud som for 80 år siden. Og også entreens ådring – den imiterede træstruktur – der stod i sin originalbemaling fra 1943, er bevaret. I soveværelse og loftsværelse har den såkaldte “husmandskorrespondance”– en hængende afbryderkontakt, der kan betjenes fra sengen – fået lov at blive hængende, ligesom alle gamle stikkontakter i sort bakelit er bevaret, og alle synlige ledninger erstattet med stofledninger.

En dansk bondehave

Også i statshusmandsbrugets have er den oprindelige stemning genskabt, og haven fremstår i dag som et fint eksempel på 1930’ernes danske bondehave, som gjorde mange landbofamilier selvforsynende og indbragte lidt indtægt ved salg på det lokale torv. Flere af de gamle frugttræer står der stadig, og haven er anlagt med både prydhave, nyttehave og frugthave, sådan som den så ud i de 75 år, hvor Christian Mink og hans kone Anne passede jorden.