Otte kilometer nord for Haderslev, på Skovbøllingvej 35, ligger et velbevaret husmandssted, hvor tiden har fået lov til at stå stille. Der har kun været foretaget få ændringer gennem årene, så ejendommen fremstår original og uden moderniseringer. Ejendommen er opført i 1934 som statshusmandsbrug, og helt frem til Realdania By & Bygs overtagelse i 2010 havde gården været beboet af bygherren, Christian Mink.
Han havde kun foretaget meget få ændringer, hvorfor hele anlægget den dag i dag fremstår uden væsentlige forandringer og moderniseringer.
Ejendommen blev opført i en tid, hvor det blev muligt for landbefolkningen at optage statslån til opførelse af mindre husmandssteder; men også i en periode, hvor begivenhederne efter genforeningen i 1920 havde stor indflydelse på byggeriet i Sønderjylland, og hvor der med Bedre Byggeskik-stilen blev kæmpet for at indføre den danske hjemstavnsstil netop for at markere løsrivelsen fra Tyskland.
Bygningerne rummer mange levn fra fortiden såsom komfur, fadebur, vinduer og døre i de oprindelige farver, dvs. originale detaljer, som med årene ofte forsvinder i takt med nye ejere og tidens modeluner, men som i dette lille hus fremstod helt intakt.
Fredningsværdier
Det fredede statshusmandsbrug i Skovbølling er et typisk eksempel på de husmandssteder, der blev opført med statsstøtte i mellemkrigsårene. Ideen var at lade staten yde både økonomisk og arkitektfaglig bistand til folket på landet. Statsstøtten gav folk af små kår mulighed for at skabe sig et bedre liv med egen bolig og et selvforsynende jordlod.
Statshusmandsbruget på Skovbøllingvej er antagelig et af de sidste uændrede bygningsværker i Danmark med tilhørende jord, og således er komplekset et mønstereksempel fra og på statshusmandsbrugets storhedstid.
I 2004 blev ejendommen fredet, og de bærende fredningsværdier ligger i den karakteristiske udformning af de anvendte materialer på såvel stuehus, mellembygning og avlslænge samt stuehusets karakteristiske rumdisponering.
Opdelingen af avlslængen med stald i den ene ende og lade i den anden samt den åbne forbindelse fra laden til loftet over stalden er ligeledes at betragte som bevaringsværdig.
Tegl, mørtel og stråtag. Materialerne i historiske huse fortæller om byggeskik og arkitektur gennem tiden. Men også om familie, magt, politik og meget mere. Med Realdania By & Byg Klubben kan du være med til at holde historien om vores fælles bygningskultur i live.
Kom tæt på vores historiske huse
Hvad er et statshusmandsbrug?
Statshusmandsbrug var mindre landbrug på 4-8 tønder land, der blev oprettet med forskellige former for statslig støtte i første halvdel af 1900-tallet.
Via husmandsbrugene skulle familierne kunne forsørge sig selv, men på grund af brugenes ringe størrelse måtte husmændene dog ofte have anden beskæftigelse ved siden af for at kunne klare sig.
I 1919 blev loven revideret, og husmandsbrugene skulle nu have en størrelse, som en familie kunne leve af. Statshusmændene var ikke egentlige ejere, snare lejere eller forpagtere og kunne ikke disponere fuldt over deres ejendom, og derudover skulle de hvert år betale en jordrente til staten.
Christian Mink
Christian Mink er husets bygherre og stod også i høj grad selv for udførelsen.
Christian Mink søgte om statslån til opførelsen af huset. En lovændringen i 1919 indebar, at ikke bare låntagere af statslån, men også byggeprojektet skulle godkendes af Statens Jordlovsudvalg. Fra 1922 var der i hvert amt ansat en arkitekt til at godkende byggeprojekterne, og i Haderslev var det arkitekt Peder Gram (1885-1937).
Disse arkitekter kom i høj grad til at præge byggerierne, hvilket også var tilfældet med statshusmandsbruget på Skovbøllingvej, som Peder Gram, der var en de væsentlige udøvere af Bedre Byggeskik, har tegnet. Dog ses også visse lokale påvirkninger med brugen af trempel og pandeplader på avlslængen. De afhvalmede gavle skyldes Christians Minks højdeskræk og dermed manglende lyst til at skulle kalke højere, end han kunne nå.
Mink var husets eneste ejer før Realdania By & Bygs overtagelse af ejendommen.
Restaurering
Hovedformålet med restaureringen har være at fastholde statshusmandsbruget som type - både arkitektonisk og kulturhistorisk.
Samtidig har det været hensigten, at en moderne familie kan bo i huset. Dvs. at de installationer, energimæssige forbedringer mv., der er nødvendige, er installeret, men på en sådan måde at oplevelsen af stedet bliver så uberørt som muligt.
Haven er blevet reetableret med både pryd-, nytte- og frugthave, og der er mulighed for at have nogle få dyr i stalden.
Gård- og haveareal er blevet genskabt som det oprindelige og står som et fint lille eksempel på den danske bondehave, hvor hovedvægten var lagt på selvforsyning til egen husholdning og - om muligt - som et supplement til salg på det lokale torv.
I selve huset er de oprindelige farver og overflader bibeholdt, men køkkenet er dog blevet forsynet med et moderne komfur og køkkenbord udført af en snedker i traditionel stil. Badeværelset i bryggerset er ligeledes blevet opgraderet og moderniseret.
Husets CO2-udledning
Huset udleder 3 kg CO2/m2/år over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.
Det er mindre end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2 CO2/m2/år.
Huset er opvarmet med jordvarme, hvilket er med til at holde det lave CO2- forbrug.
