Er det en ny eller gammel bygning?

Er det en ny eller gammel bygning? Spørgsmålet blev for nylig drøftet af en flok odenseanere på byvandring i det lille stræde, Hans Jensens Stræde, i det centrale Odense. Strædet, der er bebygget med små huse fra 1700-tallet og 1800-tallet, fører ind til den kommende Oluf Bagers Plads, som lige nu anlægges af Realdania By & Byg tillige med to nye bygninger. I strædet passerede de nysgerrige odenseanere gavlen på den ene nye bygning, og spørgsmålet om nyt eller gammelt var rettet netop mod den nyopførte gavl.

Byvandrerne fik svar på deres spørgsmål, og netop den slags spørgsmål glæder Frants Frandsen fra Realdania By & Byg, som er arkitekt og projektleder for anlæggelsen af pladsen og opførelsen af de nye bygninger i Odense. En af ambitionerne med projektet har nemlig lige præcis været at indpasse de nye bygninger i det historiske miljø og få det hele til at falde naturligt og næsten ubemærket ind. Bygningerne er vel og mærke ikke en kopi af de historiske huse, men indeholder tværtimod en række nytænkende løsninger – både ude og inde samtidigt med at de har det historiske bebyggelsesmiljø som bagtæppe og inspiration. 

Ser ikke spritnye ud
For at få udtrykket i de nye bygninger til at harmonere med de historiske omgivelser er begge bygninger – og dermed også den smalle gavl ud til Hans Jensens Stræde – udført med en nøje udvalgt mønstermuret facadesten, som i farve og stoflighed ”tager godt fat i” den historiske bebyggelses renæssancetræk i Oluf Bagers Gård. 

Stenenes rødgule farvespil og mønstermuringen giver facaderne et levende udtryk med forskellige farvespil og skyggevirkninger, som bevirker, at bygningerne ikke ser spritnye ud, men tværtimod lægger sig fint til rette i det historiske – netop som om, at de altid har været der.

Ler fra inderst til yderst
- Vi har valgt at forene traditionelle materialetyper og klassiske håndværksmetoder med nye løsninger og moderne komfort. Det klassiske kommer bl.a. til udtryk i brugen af materialet ler fra inderst til yderst i de to bygninger. Yderst har vi en skalmur i brændt tegl, dernæst en bagvæg opført i store lette teglblokke, og indenfor i de to bygninger er der lerpudsede indervægge, som afsluttes med en såkaldt lermaling, forklarer Frants Fransen. 

Brugen af ler som eneste materiale i murkonstruktionen skyldes ifølge Frants Frandsen først og fremmest, at ler er et klassisk og velafprøvet materiale, der matcher det historiske bymiljø. Men samtidig har ler - i den rette forarbejdning og anvendelse - en række fremragende egenskaber i forhold til holdbarhed, indeklima, genbrugsværdi og isoleringsevne. Den ensartede materialeanvendelse i væggen giver et ensartet bevægelsesmønster i konstruktionen. Det betyder færre revnedannelser og længere holdbarhed.

Russervinduer fra Skt. Petersborg
Også når det gælder vinduerne, forbindes nyt og gammelt. Her er valgt et såkaldt ventilationsvin-due, også kaldet russervinduet, hvis historie går 250 år tilbage. Vinduet blev opfundet af en italiensk arkitekt i midten af 1700-tallet til Vinterpaladset i Skt. Petersborg.

- Et russervindue er ikke bare ét vindue, men to vinduer, som er bygget sammen i en enhed. Det smarte ved at sætte to vinduer sammen er ikke kun den forbedrede isoleringsevne og dæmpning af lyd. Den største fordel ligger i vinduets ventilationsprincip, der hviler på skorstenseffekten, siger Frants Frandsen.

Det yderste af de to vinduer er forsynet med en åbning forneden, mens det inderste har en åbning foroven. Frisk luft suges ind gennem åbningerne i vinduerne, og i mellemrummet mellem de to vin-duer forvarmes den udefrakommende luft, hvorefter den friske luft kommer ind i boligen. Den moderne udgave af ventilationsvinduet hviler på det oprindelige princip, men er forbedret med mere avancerede ventilsystemer, som samtidig filtrerer skadelige partikler fra, så de ikke kommer ind i boligen.

- Sammen med teglvæggens gode termiske egenskaber og fraværet af giftige stoffer i byggematerialerne er ventilationsvinduet med til at sikre et godt og sundt indeklima i de nye bygninger, understreger Frants Frandsen.

For yderligere at understrege forbindelsen til de øvrige historiske ejendomme i området har de nye bygninger fået klassiske saddeltage og rundbuevinduer i stueetagerne, ligesom selve pladsen, Oluf Bagers Plads, får en belægning af den velkendte gule teglsten, som ses mange steder i det centrale Odense.