Sorøs gamle rådhus: Arkitektonisk bland-selv-slik? Ja, men en smagfuld blanding

Kan det lade sig gøre at blande tre arkitektoniske stilarter og alligevel få en harmonisk helhed? I Sorø gjorde en modig arkitekt for knap 140 år siden forsøget midt på byens torv, og her troner hans forsøg stadig: En iøjnefaldende rødstensbygning; en stor pose arkitektonisk bland-selv-slik, toppet af et bolsjestribet tag i blå og grønne farver.

Om det er smagfuldt eller ej, er naturligvis en smagssag. Men faktum er, at huset - som er byens gamle rådhus - i dag regnes for et af de mest vellykkede eksempler på de mange råd, ting- og arresthuse, der blev opført i landets købstæder i anden halvdel af 1800-tallet.

Datidens rådhus-byggeboom var opstået i kølvandet på ophævelsen af enevælden, indførelsen af Grundloven og det kommunale selvstyre, og bygningerne blev formgivet af arkitekter, der naturligvis var påvirket af tidens tonegivende arkitektur, nemlig ’historicismen’: En arkitekturretning, hvor det var god stil at blande samtlige klassiske stilarter efter forgodtbefindende; et karneval af forskellige stilarter, som perioden lidt nedsættende blev kaldt i årtierne efter dens storhedstid.

Sammenblandinger på mange måder

Råd- og tinghuset i Sorø er ingen undtagelse fra denne, tidens strømning. Her er motiver og elementer fra tre historiske stilperioder forenet på ca. 1.200 etagekvadratmeter: Klassicismen, som den strengt symmetriske facadeopbygning refererer til; den nordiske middelalderarkitektur, som det blanke røde murværk er forbundet til, og det nygotiske udtryk, som er opnået ved brug af spidsbuede stik, dvs. murede selvbærende afslutninger over vinduerne, små kviste på taget og kamtakkede gavle. 

Og sammenblandingerne stopper ikke her. Også i brugen af materialer er der blandet med løs hånd: Nordiske materialer såsom granit, tømmer og rød tegl er mixet med de dengang meget moderne materialer, skifer, zink, stål og jern, der blev hentet til den midtsjællandske købstad fra udlandet.

Festlige farver

Også de indvendige farver spænder vidt, og det er tydeligt, at rådhuset er opført i en farveglad tid, hvor stilistiske virkemidler og farver blev brugt i flæng for at sætte den rette stemning i de enkelte rum. I rådhusets mange sale, værelser og trapperum blander dybe røde og grønne farver sig med blågrå og brunlige nuancer, indrammet af høje træpaneler, døre og bjælkelofterne med dekorativt maler- og snedkerarbejde. 

Og farveorgiet har sine rødder i historien: Alle de nuværende farver er identisk med de oprindelige og er fundet via de farvearkæologiske farveundersøgelser, som Realdania By & Byg igangsatte efter at have købt huset i 2010.

En blandet landhandel

Også selve anvendelsen af huset var dengang - i ordets bedste betydning - en blandet landhandel. Da rådhuset stod færdigt i 1880, fik det officielt navn af “Raad-, Thing- og Arresthus”, og deri lå et klart signal om bygningens tredelte formål som stedet for både den lovgivende, dømmende og udøvende magt – naturligvis alt sammen i den lokale udgave af det folkestyre, som landets magthavere bare 32 år tidligere havde bekendt sig til i forbindelse med indførelsen af landets første, demokratiske grundlov.

En mand med mange talenter

Og hvad med ophavsmanden til denne pose blandede bolsjer? Var også han en sammensat personlighed? Måske. I hvert var han en mand med mange talenter. Det sorø’ske rådhus er tegnet af den københavnske arkitekt Vilhelm Tvede, der blev født i 1826 som søn af en skomager, og i en alder af blot 13 år startede på Det kongelige danske Kunstakademi i København, først i elementærklassen, derefter i ornamentklassen.

To år senere begyndte han på Akademiets egentlige arkitektuddannelse, og sideløbende med sin uddannelse til arkitekt kom den unge Tvede i snedkerlære, hvilket gav ham et grundigt kendskab til materialer og deres muligheder. At Tvede desuden var en begavet tegner, viser hans mange bevarede skitser og tegninger. 

I løbet af sin karriere blev Tvede blev en af de førende arkitekter i forbindelse med rådhusbyggerier og står bl.a. bag rådhusene i Stubbekøbing, Nakskov, Nykøbing Falster, Ringsted og Sorø, som blev opført i 1881.

Kolorit på byens hus

For 130 år siden var det byens borgmester, arrestforvalteren, dommeren og politimesteren, som gik ud og ind af den tunge trædør i Sorøs råd-, ting- og arresthus; ballademagere og tyveknægte var henvist til den lidt mere ydmyge indgang til arresten på husets bagside. Men alle sammen var de med til at sætte kolorit på dette, byens hus.

For otte år siden blev rådhusets mange forskelligartede former og farver bragt til ære og værdighed igen, og i dag er det byens turister, byrådsmedlemmer, brudepar og brugere af biblioteket, som har deres daglige gang i de historiske bygninger midt på Torvet. Sorøs gamle råd-, ting- og arresthus er dermed stadig en smagfuld pose blandede bolsjer – på alle måder.