Sikring mod det stigende havvand sat til debat

”Man skal også kunne komme frem og tilbage i byen” sagde en, mens hun pegede ned på kortet over den fiktive by Misby Høje, hvor højvandsmure umiddelbart lyder som en attraktiv mulighed, men også skaber nye barrierer gennem byen.

Den væsentligste del af seminaret var et rollespil, hvor kommunale politikere og embedsmænd fik lov at spille sig selv, men i en fiktiv kommune og i grupper med nogle fra andre kommuner. Her stod de med virkelighedstro dilemmaer, når der skulle prioritere mellem muligheder, samtidig med at der skulle jongleres med for få penge, eksisterende planer og en ukendt fremtid.

Tanken var at politikere og embedsmænds egne erfaringer og dilemmaer kom i spil, og mødtes med de andres. Det blev de. En fortalte med begejstring om den sluse de har bygget i Frederiksværk. En sluse er knapt så dyr, og så er der også råd til nogle af de andre ting, og den kan stadig holde til en 100 års-hændelse (dvs. en stormflod der forventes at komme i gennemsnit hvert 100. år).

Snakken gik flittigt i grupperne. Nogle valgte at balancere de mange hensyn i en kombination af små og store løsninger, andre satte alt på ét bræt og valgte den dyre havvandsmur, der skal holde vandet ude en gang for alle, men til gengæld slugte alle pengene. Andre igen efterlyste fleksible løsninger, der kan bygges til, og udvides, når behovet opstår, hvilket måske er mere økonomisk på både den korte og lange bane. Spillet har ikke et facit, kun dilemmaer, hvad der er rigtigt eller forkert på den lange bane, afhænger af mange faktorer med mange ubekendte.

På den måde ligner spillet den virkelighed mange danske kommuner står i. De er i øjeblikket i gang med at planlægge og udvikle løsninger, der kan beskytte byerne mod fremtidens klima – med stigende havvandstand og flere stormfloder. Generelt er danske byer udsatte, fordi så mange ligger ud til kyst eller fjord. Samtidigt udvikler mange kommuner nye attraktive bykvarterer tæt på vandet, hvilket både giver nye muligheder og nye udfordringer. 

Men hvilken løsning er den rigtige for den enkelte by – ikke bare her og nu, men også i et langsigtet perspektiv på 50 eller 100 år? Og med mange modsatrettede interesser og hensyn, en økonomi der altid er presset og politikere der skal vælges hvert fjerde år af borgere, der ofte har helt andre kortsigtede interesser for øje.

Forud for seminaret havde Teknologirådet udarbejdet tre fiktive fremtidsscenarier for, hvordan fremtidens kystbyer kan komme til at se ud – afhængigt af, hvilke initiativer og løsninger, der sættes i gang. De var også med til at danne grundlag for diskussionerne og prioriteringerne i grupperne. Søren Gram, der er seniorprojektleder i Teknologirådet siger:

”Når vi taler kystsikring, så handler det ofte om at beskytte det vi har. Men sandsynligvis er det, vi ønsker at beskytte nu, ikke det samme som et, vi har brug for om 50 eller 100 år. Det er også vigtigt at huske på, at når vi beskytter noget, så ødelægger eller fravælger vi ofte noget andet. Skal vi handle i egen interesse eller i fællesskabets? Det er emner som både politikere, embedsmænd og borgerne skal tage stilling til.”

Skal bidrage til debat og viden

Seminaret er støttet af Realdania som led i foreningens samlede indsats i forhold til byerne og det stigende havvand. Ud over støtte til udviklingen af en række konkrete projekter rundt omkring i kystbyerne, har Realdania bl.a. også et mål om at understøtte videndeling og debat blandt de forskellige interessenter. Det gælder både politikere, myndigheder, eksperter og borgere, der på forskellige typer af møder skal drøfte hvordan de kommende års klimatilpasningsløsninger kommer til at påvirke fremtidens byer.

Denne del af indsatsen står Teknologirådet for – i samarbejde med en række partnere. En af dem er Kystdirektoratet, der havde udviklet spillet på gårsdagens arrangement, efter hollandsk forbillede. Det var første gang i seminar-række at spillet blev brugt. Resultaterne af debatten og videndelingen vil blive samlet i et debatkit, som lokalpolitikerne og deres embedsværk kan bruge lokalt i beslutningsprocessen for klimatilpasningen.

”Det er vigtigt at sætte en bred dagsorden for at møde disse komplicerede udfordringer. Teknologirådet har mange års erfaring i at spænde debatten ud og omsætte debat og dialog til konkrete værktøjer. De beslutninger, vi træffer om klimatilpasning nu, har betydning for det fremtidige liv. Derfor skal vi sikre, at debatten foregår på det bedste mulige videngrundlag og når hele vejen fra eksperter og borgere til Christiansborg og tilbage igen.” siger projektchef i Realdania Mikkel Suell Henriques.

Læs mere om Realdanias samlede havvandsindsats

Læs mere om Teknologirådets projekt omkring debat og videndeling