Så mens Rideklubbens medlemmer sikrede den rette 1. december-stemning med nissehuer, hjemmebag, varme drikke og merchandise til ballon-entusiaster, så kunne de mange gæster gøre deres entré gennem den gigantiske og i dag genskabte port og opleve den 300 m2 store hal, hvor ballonerne i sin tid blev opbevaret. Og på en tur rundt om bygningen kunne søndagens gæster se, hvordan danske og tyske soldater gennem tiden har ridset deres navne i murværket.
Projektet fortsætter med nybyggeri og arealer udenom
Samtidig med oplevelsen af den historiske hangar kunne åbent-hus-gæsterne også få indtryk af et igangværende byggearbejde ved siden af. I tilknytning til Ballonhangaren bygger Realdania By & Byg nemlig et nyt ridecenter, der skal erstatte de udtjente staldbygninger på ejendommen. Og om et års tid, når hele projektet er færdigt, vil portene igen blive åbnet for offentligheden.
- Det var en fornøjelse at hilse på de mange gæster, som havde valgt at bruge deres 1. søndag i advent på et besøg i et sjældent stykke bygningsarv – og en fornøjelse at fortælle og vise, hvordan bygningen fremover skal bruges. Når Realdania By & Byg køber og restaurerer historiske ejendomme, er det ikke blot for at bevare bygningsarven; det er også for at sikre, at ejendommen kan bruges meningsfyldt i en moderne sammenhæng. Det er i høj grad tilfældet her, hvor Rideklubben Ridevenner holder til, lød det søndag eftermiddag fra Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Per Troelsen, som har stået i spidsen for den omfattende restaurering:
- Når vi er færdige med de øvrige bygninger, får rideklubben fine og gode rammer for deres aktiviteter. Samtidig har vi sikret, at en yderst sjælden bygningstype og et unikt historisk område bliver bevaret, og at historien bliver givet videre om en særlig epoke i militærhistorien, hvor luftskibe og svæveballoner havde deres storhedstid.
Observationer fra ballonkurven
Ballonhangaren, som er opført i 1917 af Hærens Ballonvæsen og fredet i 2014, er en usædvanlig stor og høj træbygning. Den måler ca. 32 x 10 meter, er opført som en stor åben hal og med en gigantisk port, hvilket også har været nødvendigt, når de store balloner dengang skulle manøvreres rundt og trækkes ud af hangaren – efter at være fyldt med brint.
Luftballoner var i sidste del af 1800-tallet og frem til 2. verdenskrig en veletableret del af den militære teknologi. Navnlig under 1. verdenskrig spillede ballonerne en vigtig rolle, idet de kunne observere bag fjendens linjer og rapportere om batteriernes stilling og troppebevægelser.
På Amager Fælled i København blev observationsballonerne brugt under artilleriets øvelser i præcisionsskydning. En gruppe soldater blev hejst op i kurven under ballonen, og herfra kunne de observere, om artilleriet ramte plet, når kanonkuglerne landede langt ude på Fælleden, som dengang udgjorde en del af militærets øvelsesterræn.
Samlet kulturmiljø
Når artillerisoldaterne og ballonmandskabet gjorde tjeneste ved artilleriet på Amager Fælled, var de indkvarteret i en baraklejr, der blev opført i 1880’erne i tilknytning til ballonhangaren. De små huse ligger der stadig og anvendes i dag til beboelse. Bebyggelsen – under navnet ’Ballonparken’ – er i dag klassificeret som bevaringsværdig, og sammen med hangaren er den en del af et samlet kulturmiljø, som har undgået nedrivning trods afvikling af militærets aktiviteter sidst i 1940’erne og trods Københavns byudvikling.
Københavns Kommune bliver fremtidig lejer af Ballonhangaren.