Menu

Ny podcast-serie: Balladen om blokken

Pressemeddelelse

29. juni 2020

I de kommende år skal der rives omkring 4000 boliger ned i landets allermest udsatte boligområder. Ny podcastserie fra Bylyd og Realdania går bag om balladen og undersøger, hvad vi ved – og ikke ved – om de udsatte boligområder og de rammer, de skaber for menneskers liv og hverdag.

Hvordan gik det til, at nogle boligområder som for eksempel Gellerup og Tingbjerg – gode, lyse lejligheder i grønne omgivelser, tegnet af nogle af landets dygtigste arkitekter – i løbet af få årtier endte som boligmarkedets sidstevalg; endda som Danmarks såkaldt ’hårdest ramte ghettoer’? 

Hvilken viden står vi på, når samfundet river op imod 4000 boliger ned og investerer milliarder i at skabe social balance i de områder, der i dag er socialt udsatte? 

Og hvorfor er eksperterne så uenige? 

Det ser den nye podcastserie ’Balladen om blokken’ nærmere på. Over ti afsnit medvirker i alt 29 forskere, beboere, kommuner, boligorganisationer og rådgivere og giver indsigt i, hvordan det er at bo i områderne, hvorfor nogle boligområder bliver udsatte, og hvorfor boligblokken ikke (længere) bliver anset som attraktiv boform af de fleste danskere. 

”Dækningen af de udsatte boligområder og den nye lov bliver ofte meget skarp, enkel eller følelsesladet. Men hele problemstillingen er ekstremt kompleks og svær. Dét vil vi gerne have frem. Derfor har vi inviteret Niels Bjørn fra podcasten BYLYD til at lave en serie, der skal give baggrund, perspektiv og dybde. Vi har talt om, hvad vi vil med serien og derefter har BYLYD fået frie hænder til at lave levende, saglig og faglig radio”, fortæller Björn Emil Härtel Jensen, projektchef i Realdania.

Det store byggeeksperiment

Serien tager sit afsæt i det enorme omdannelseseksperiment der for alvor tog fart i 2018, da Folketinget besluttede, at andelen af almene familieboliger – som i dag mange steder udgør op mod 100 % af boligmassen – skal nedbringes til 40 % i de såkaldt hårdest ramte ghettoområder i 2030. Målet er en mere blandet beboersammensætning i et opgør med det, politikerne ser som parallelsamfund og ghettoområder.

Især spørgsmålet om, hvordan arkitektur både kan være en del af problemet og en del af løsningen, når der skal etableres social balance i et udsat område, foldes ud gennem de ti afsnit. Hvor sikker viden står vi på, når vi i disse år river ned, bygger nyt, sælger fra og omdanner boligområderne i et omfang, vi aldrig har set før i danmarkshistorien?  

”Forskerne er ikke enige. Og der er heftige faglige diskussioner om evidensen af den viden, der arbejdes ud fra i de socialt udsatte boligområder. Og når man går forskerne på klingen med spørgsmål om, hvorvidt de store ombygninger af de udsatte områder kommer til at virke, svarer de - det er eksperimenter, vi ved det ikke. Men sagen er, at kommunerne og boligorganisationerne med loven om parallelsamfund har fået en opgave af politikerne, de skal løse inden 2030. De bliver nødt til at gøre noget radikalt,” forklarer urbanist og ph.d. Niels Bjørn fra Bylyd, som har produceret serien.

Podcastserien kan hentes via podcastapps samt på Realdania og Bylyds hjemmesider:

Realdania podcasts

Bylyd  

’Balladen om blokken’ er udviklet og produceret af BYLYD ved tilrettelægger, urbanist og ph.d. Niels Bjørn. 

’Balladen om blokken’ er initieret og finansieret af den filantropiske forening Realdania.

Vært, tilrettelæggelse og klip

Niels Bjørn, Bylyd

Produktion

Balladen om blokken er udviklet af Bylyd og Realdania, og produceret af Bylyd

BALLADEN OM BLOKKEN

Kapiteloversigt

1. Den elskede og hadede boligblok

Medvirkende

Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole

Helle Hansen, beboer, Gellerup

Per Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus Kommune

Jan Gehl, arkitekt, Gehl Architects

2. Hvorfor bliver et område socialt udsat?

Medvirkende

Morten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen

Conny Berling, beboer i Tåstrupgaard

Gunvor Christensen, sociolog og chefanalytiker, VIVE

Claus Bech-Danielsen, arkitektur og professor, BUILD

Jens Kvorning, arkitekt og professor emeritus, KADK

Hans Skifter Andersen, byplanlægger og lektor emeritus, BUILD

Pia Nielsen, direktør, fsb

3. Boligdrømme

Medvirkende

Mark Vacher, antropolog og lektor, Københavns Universitet

Pia Nielsen, direktør, fsb

Lene Vennits, kundechef, SAB / KAB

Pernille Schyum Poulsen, arkitekt og partner, Vandkunsten

Jan Albrechtsen, arkitekt og partner, Vandkunsten

Anders Berg Sørensen, investeringsansvarlig, NREP

Michelle Svendsen, beboer i Tingbjerg

Kim Krogh, beboer i Tingbjerg

4. Tør du godt bo i Tåstrupgaard?

Medvirkende

Anna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner Arkitektur

Kaltumo Gora, beboer i Gellerup

Conny Berling, beboer i Tåstrupgaard

Morten Pape, forfatter og tidligere beboer i Urbanplanen

5. Beboerdemokratiet under pres

Medvirkende

Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening

Annesophie Hansen, afdelingschef, BL

Tina Saaby, stadsarkitekt, Gladsaxe Kommune

Björn Emil Härtel Jensen, projektchef, Realdania

6. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del I

Medvirkende

Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune

Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening

Jens Kvorning, professor emeritus, KADK

7. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del II

Medvirkende

Stephen Willacy, stadsarkitekt, Aarhus Kommune

Keld Laursen, direktør, Brabrand Boligforening

Per Frølund, sektionsleder Helhedsplan Gellerup, Aarhus Kommune

Anna Mette Exner, Arkitekt, Anna Mette Exner Arkitektur

Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole

8. Hvem betaler?

Medvirkende

Flemming Stenhøj Andersen, direktør, FOB

Sven Buch, udviklingschef, Himmerland Boligforening

Bodil Henningsen, arkitekt, Aalborg Kommune

9. Hvad virker?

Medvirkende

Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE

Claus Bech-Danielsen, professor, BUILD

Jens Kvorning, professor emeritus, KADK

Birgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling

10. Forvirrende forskning

Medvirkende

Mogens A. Morgen, professor, Aarhus Arkitektskole

Tom Nielsen, professor, Aarhus Arkitektskole

Ane Skak, filmproducer og podcasttilrettelægger, Immersive Stories

Claus Bech-Danielsen, professor, BUILD

Birgitte Mazanti, centerchef, Center for boligsocial udvikling

Gunvor Christensen, chefanalytiker, VIVE

Balladen om blokken

Se flere podcasts

26. juni 2020

Podcast

1. Den elskede og hadede boligblok

Første afsnit tager livtag med de socialt udsatte boligområders ikoniske arkitektur: boligblokken.

26. juni 2020

Podcast

2. Hvorfor bliver et område socialt udsat?

Skal vi finde kloge svar på, hvad det er rigtigt at gøre med de socialt udsatte områder, må vi først forstå, hvorfor der sker en geografisk koncentration af mennesker med sociale udfordringer i nogle områder i byerne.

26. juni 2020

Podcast

3. Boligdrømme

Hvis de udsatte områder ikke opfylder ret mange menneskers drøm om et sted at bo, er det så fordi boligdrømmene har ændret sig, og de store boligområder fra 1960erne ikke udgør attraktive tilbud ud fra en nutidig standard?

26. juni 2020

Podcast

4. Tør du godt bo i Tåstrupgaard?

I fjerde afsnit får vi vidnesbyrd fra fire mennesker, som på forskellig vis bokser med konsekvenserne af deres områdes dårlige ry.

26. juni 2020

Podcast

5. Beboerdemokratiet under pres

Der er beboerdemokrati i alle Danmarks 1700 almene boligafdelinger. Her har beboerne det afgørende ord i forhold, der vedrører deres boliger og hele boligområdet.

26. juni 2020

Podcast

6. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del I

For ti år siden igangsatte vi i Danmark de største byomdannelseseksperimenter, som vi har oplevet. Hvad har strategien været, og hvad er resultaterne? Og hvorfor tør vi poste milliarder i sådan et forsøg, hvis det virkelig er et eksperiment, hvis udfald vi umuligt kan forudsige, sådan som forskerne insisterer på.

26. juni 2020

Podcast

7. Danmarkshistoriens største byeksperiment, del II

I anden del hører vi om Gellerup-Toveshøj i Aarhus, som er i fuld gang med den allerstørste omdannelse, vi har set i Danmark.

26. juni 2020

Podcast

8. Hvem betaler?

Parallelsamfundsloven fra 2018 kræver store omdannelser af de såkaldt hårde ghettoer. Men hvor kommer pengene fra?

26. juni 2020

Podcast

9. Hvad virker?

Hvis vi gerne vil udvikle de socialt udsatte boligområder til socialt balancerede, hvad virker så? Hvad ved forskerne? Og hvorfor er det så svært at få klare svar ud af dem, der har allermest viden om det her spørgsmål i Danmark?

26. juni 2020

Podcast

10. Forvirrende forskning

I seriens sidste afsnit fortælles om to undersøgelser, der har skabt uenighed og forvirring.