Bygget på skelettet fra en 400 år gammel fiskerhytte

Fire længer med stråtag. Murværk med rødbrune teglsten i krydsforbandt. Gårdrum med pigstensbelægning. Køkken med støbejernskomfur og hollandske kakler. Stuehus med synlige loftbjælker. Gamle barokdøre fra 1700-tallet og fyldningsdøre med bukkehornsbeslag og klinkefald. 

Der var masser af historiske spor at gå på opdagelse i for de cirka 70 medlemmer af Realdania By & Byg Klubben, som tirsdag havde taget turen til Møgeltønder for at komme på rundvisning i den 250 år gamle og fredede værftgård, Nørre Sødam. For et halvt år siden blev gården købt af Realdania By & Byg, og inden længe igangsættes restaureringen af de fire sammenbyggede længer, som tilsammen udgør et unikt eksempel på marskområdets særlige egnsbyggeskik.

Konstruktion fra en gammel fiskerhytte 

Mens mange af de historiske spor fra gårdens lange livsforløb var lige til at få øje på for de nysgerrige klubmedlemmer, var andre spor mere skjult – bl.a. de spor, der viser, at en del af stuehusets bærende konstruktion stammer fra en mere end 400 år gammel fiskerhytte. Overleveringer fortæller i hvert fald, at årstallet 1554 - dengang området var hjemsted for fiskeri - skulle være ridset ind i en af stuehusets bjælker.

Fortællingen om fiskerhytten - og mange andre fortællinger - blev videregivet til klubmedlemmerne af Realdania By & Bygs restaureringsarkitekter Frants Frandsen og Lise Frederikke Nielsen. De næste mange måneder vil de to stå i spidsen for en storstilet restaurering, som bl.a. byder på farvearkæologiske undersøgelser, ny farvesætning, nyt stråtag, ny varmekilde osv. – og måske også byder på afsløring af årstallet 1554.

Fortællingen om fiskerhytten kan synes ubetydelig, men med tanke på, hvordan disse, områdets gamle værftgårde blev konstrueret, er fiskerhytte-skelettet ganske betydningsfuldt. 

Datidens klimasikring

Længe før der blev anlagt diger i disse stormflodstruede tidevandsområder, blev egnens gårde bygget på kunstige forhøjninger - såkaldte værfter - der ofte var skabt af græstørv fra marskens fede jord. Værfterne var datidens form for klimasikring, der skulle beskytte folk og fæ mod de oversvømmelser og stormfloder, som med jævne mellemrum hærgede det flade Vadehavsområde. 

For yderligere at sikre mod det barske klima blev mange af de store gårde, heriblandt Nørre Sødam, tillige bygget med en særlig tømmerkonstruktion, hvor solide stolper og bjælker bar det store sammenbyggede stråtag. Den særlige konstruktion, hvor murene altså ikke var bærende, betød, at selv om al murværket blev skyllet bort af vandmasserne ved en stormflod, ville husets skelet og stråtaget ikke styrte sammen.

Nørre Sødam er en af de sidste intakte værftgårde med denne stolpekonstruktion, og det er altså denne konstruktion, som ifølge en nedskrevet historie stammer fra en gammel fiskerhytte på blot 5 x 6 meter.

Historisk og miljømæssig værdi i Tøndermarsken

Udvendigt fremstår Nørre Sødam i store træk som en typisk firlænget gård i vestslesvigsk byggestil med sammenbygget stald og stuehus, stråtage, et lille gårdrum i midten og en høj frontkvist, der markerer indgangen; en såkaldt arkengaf. Gårdens nuværende bygninger stammer fra 1700-tallet; i murankrene i laden mod øst er det præcise opførelsesåret 1764 angivet. Men faktisk var Nørre Sødam en vigtig værftgård allerede i 1600-tallet, så måske har storme eller oversvømmelser i tidernes morgen blæst eller skyllet dele af gården omkuld.

I de store marskområder i Tyskland og Holland findes stadig mange tusinde værftgårde à la Nørre Sødam, men i Danmark er der ikke mange tilbage af denne gårdtype. Nogle af de ældste værfter fra 1200-tallet er anlagt langs Vidåens gamle forløb syd for Møgeltønder, og det er på et af disse værfter, at den fredede værftgård Nørre Sødam ligger.

Forude venter nu en omfattende restaurering, som skal bringe gårdens fine kvaliteter for dagens lys. Målet er at bevare denne sjældne og relativt velbevarede repræsentant for områdets særlige gårdbebyggelser på kunstigt anlagte værfter - en egnsbyggeskik, som har stor betydning for den samlede historiske og miljømæssige værdi i hele Tøndermarsken.