Nørre Sødam

Nørre Sødam er et eksempel på en bygningstype, som kun findes i marsken, hvor gårde blev placeret på menneskeskabte forhøjninger – såkaldte værfter - som skulle beskytte marskens mennesker og dyr mod oversvømmelser og stormfloder. Datidens form for klimasikring.

Værfterne i området er arkæologisk bestemt til at stamme fra 1200-tallet, og traditionen med at bygge på værfter antages at stamme fra friserne, som i 1100-tallet indvandrede til Tøndermarsken. Værfterne udgør et egnskarakteristisk landskabselement, som har stor betydning for den samlede miljømæssige værdi. Man fornemmer den særlige struktur på lang afstand, hvor de fritliggende gårde rager op som små kunstige øer i det flade, ubebyggede marsklandskab.

I takt med at diger og afvanding blev anlagt, blev konstruktionen unødvendig og udfaset. Derfor er egnsbyggeskikken i risiko for at forsvinde.

Grundmur i stedet for bindingsværk

De nuværende bygninger stammer fra 1700-tallet, men Nørre Sødam var en vigtig værftgård allerede i 1600-tallet. Murankrene i ladebygningen mod øst angiver opførelsesåret 1764.

Gården fremtræder typisk vestslesvigsk med sammenbygget stuehus og stald + lade. De fire længer er alle opført i blank, rød grundmur – og ikke i bindingsværk, som var den almindelige byggemåde i resten af landet frem til sidste halvdel af 1800-tallet. I det træfattige landskab har det været vanskeligt at skaffe konstruktionstømmer, og grundmure var desuden langt mere modstandsdygtige overfor nedbrydning i det barske klima end bindingsværk og tavl.

Selvbærende tagkonstruktion

Nørre Sødam er en af de få tilbageværende marskgårde med den egnskarakteristiske tømmerkonstruktion, hvor solide stolper og bjælker bærer det store stråtag. Den særlige selvbærende konstruktion, hvor murene ikke er bærende, betød, at selv om al murværket blev skubbet bort af vandmasserne ved en stormflod, ville huset og stråtaget ikke styrte sammen. 

I det indre kan den ældre planløsning med mindre rum til beboelse i stuehuset og store rum i den tidligere stald og lade stadig aflæses. Gården rummer egnskarakteristiske materialer af høj originalitet, fx synlige loftbjælker og fyldningsdøre med bukkehornsbeslag og klinkefald, som er bevaret.