Historisk tapet genopdaget i Viggo Møller-Jensens eget hus

Siden Realdania By & Byg i foråret 2020 overtog nøglerne til den danske arkitekt Viggo Møller-Jensens elegante, men beskedne hjem på Borrekrattet i Kgs. Lyngby, har håndværkere været i gang med at forberede og igangsætte restaureringen af det banebrydende hus, der er opført i 1939. 

Sideløbende med håndværkernes indsats har arkitekter og konservatorer arbejdet på at afdække husets oprindelige farver og tapeter, og for nylig blev der gjort en opdagelse, som vakte begejstring både hos de konservatorer fra Nationalmuseet, som har arbejdet på farveafdækningen, og hos Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen, som står i spidsen for restaureringen.

Da håndværkerne afmonterede en plade på et stykke af væggen over husets trappe til første sal, kom et stort stykke tapet til syne. Gemt bag pladen havde tapetet overlevet tidens tand, og det store blålige blomstermotiv, der tonede frem, gav pludselig en tydelig fornemmelse af, hvordan entreen engang havde set ud.

Ganske vist havde Nationalmuseets konservatorer allerede i nogle af deres første undersøgelser opdaget dette allerførste lag tapet med de blå blomster, men dengang kun i form af små, gulnede tapetstumper placeret hist og her. Fundet af det store stykke gjorde det ikke blot nemmere af forestille sig den oprindelige stemning i det lille trapperum; fundet gjorde det også nemmere at nærstudere det historiske tapet.

Et af tidens billige FDB-tapeter 

De farvearkæologiske undersøgelse af tapetresterne afslørede, at tapetet var et FDB-tapet med navnet ’Blå Kornblomst’ fra 1943 formentligt fremstillet på tapetfabrikken Fiona i Faaborg for Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger, i dag COOP. At Viggo Møller-Jensen netop valgte dette tapet-fabrikat giver god mening, ifølge konservator ved Nationalmuseet, Line Bregnhøi:

- Viggo Møller Jensen tegnede huset til sin nystiftede familie i 1939, og huset er et udtryk for, at der ikke var mange penge at gøre godt med. Tapetet er derfor et af tidens billige FDB-tapeter, hvor mønstret er trykt direkte på papiret, uden en bundfarve. Men sammen med husets øvrige tapeter har det givetvis tilhørt den moderne, gode smag, der også kendetegnede tidens FDB-møbler, siger Line Bregnhøi.

Med opdagelsen af tapetets oprindelse kunne detektivarbejdet fortsætte, og i gemmerne hos Designmuseum Danmark i København fandt Frants Frandsen en tapet-prøvebog med selvsamme tapet, som dengang kunne købes i både en blå version, en gul version på hvid bund og hvid version på brun bund. 

Den danske arkitekt Steen Eiler Rasmussen, der i sin tid arbejdede som rådgiver for FDB, har i forordet til bogen Tapetprøver, udgivet af FDB’s Papirafdeling i 1943, givet ”sine fordringsløse Raad” til valg af tapeter, ”der ikke koster over 2,50 kr. pr. Rulle, og som skulde kunne tilfredsstille de Krav til Farve og Mønster, man kan stille til Tapeter af Rum af forskellig Størrelse og Karakter”.

Kontrast til de øvrige rums monokrome farvelag

Nu skal tapetet med de blå kornblomster genoptrykkes og efterfølgende opsættes præcis samme sted, som det i sin tid blev placeret af Viggo Møller-Jensen: i entreen på de 12 kvadratmeter vægplads.

- Entreen er et knudepunkt i huset både logistisk og æstetisk. Væggene var tapetseret med Blå Kornblomst, og blomstens farve har Viggo Møller-Jensen ladet gå igen i en mørkere tone på listerne langs trappen til første sal, indramning af lemmen til indlevering af mælk samt dørene til stuen. Tapetet binder det hele sammen. Udtrykket er enkelt, men er lige så narrativt som tidligere tiders brug af ornamenter, og som en spændende kontrast til de øvrige rums monokrome farvelag, fortæller Frants Frandsen og fortsætte:

- I Viggo Møller-Jensens eget hus ser vi et meget bevidst valg af farver. Hvert rum, hver væg og hver liste er bevidst malet eller tapetseret i forhold til arkitektens vision for det enkelte rum og funktion samt rummenes funktionelle og æstetiske sammenhænge. For at sikre huset som et væsentligt bidrag til udviklingen af den danske familiebolig har det været afgørende for os at få indsigt i dets originale udseende, og derfor er det selvfølgelig et ekstra plus, når det lykkes at finde fine rester af det helt oprindelige, understreger arkitekt Frants Frandsen.