Arkitekt Viggo Møller-Jensens eget hus på Borrekrattet 7 i Kgs. Lyngby er opført i 1939 som hjem og tegnestue for arkitekten og hans familie. Huset er et personligt bud på enfamiliehuset præget af arkitektens nøjsomme og konkrete tilgang til faget, med bund i det traditionelle håndværk og et strejf af funktionalisme.
Huset, der er præget af simple materialer og et enkelt formsprog, trækker tråde til både Bauhaus-bevægelsen og Bedre Byggeskik-perioden. Huset blev købt af Realdania By & Byg for at sikre dets arkitektoniske og kulturhistoriske værdier for eftertiden.
Huset er opført i gule tegl med et laserende kalklag og en førstesal med klinkbygget bræddebeklædning. Taget er lagt med tagpap og har et stort udhæng med synlige bjælkeender. Indvendigt er huset udstyret med simpelt inventar og forarbejdede detaljer bestemt af funktioner som lemme til servering, nedkastning af vasketøj, indlevering af varer og udkast af skarn.
Huset, der er opført som familiebolig med et atelier eller tegnestue på første sal, består af to volumener vinkelret på hinanden og i forskudte højder placeret i grønne omgivelser. Huset kan ses som en forløber for det populære rækkehus, som det udviklede sig navnlig efter anden verdenskrig, og som et forstudie til Atelierhusene ved Utterslev Mose, som kom til at cementere Viggo Møller-Jensens navn i arkitekturkredse.
Læs mere om Arkitekternes egne huse
Både i materialer, plan og formsprog er Viggo Møller-Jensens eget hus et utrolig beskedent hjem. Huset er på én gang moderne og traditionelt i sit formsprog; det er et studie i rammerne for den gode familiebolig med udgangspunkt i en enkel, konkret og humanistisk tilgang til værket. Således kan huset opleves som en dansk udløber og et konkret eksempel på de internationale, kulturstrømme fra bl.a. Bauhausskolen og Bedre Byggeskikbevægelsen. Det synes samtidig at rumme essensen af arkitektens tilgang til faget, som udfoldet i sine senere værker.
Viggo Møller-Jensen
Viggo Vold Møller-Jensen (1907-2003) tog afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1935 efter først at have stået i lære som tømrersvend. Blandt de første ansættelser var et job som tegnekarl hos den kulturradikale Poul Henningsen, hvis hus på Brogårdsvej 72 i Gentofte han lavede arbejdstegningerne til.
Han var søn af kunsthåndværkeren og arkitekten Jens Møller-Jensen, der i dag er kendt for bl.a. freskerne på Københavns Rådhus, og som fandt sit store kald som underviser og folkeopdrager med stor kærlighed til traditionen og det gode håndværk.
Viggo Møller-Jensen er kendt for en lang række nyskabende boligbebyggelser som fx Albertslund Syd, Farum Midtpunkt, Flexibo på Amager og Solbjerg Have - alle med vægt på beboerfællesskab, boligfleksibilitet og blandede bebyggelser og med inspiration fra Bedre Byggeskikbevægelsen, som Viggo Møller-Jensen var særdeles velbevandret i, bl.a. som studerende på Kunstakademiet, hvor han modtog undervisning af bl.a. professor Ivar Bentsen, som var medstifter af Bedre Byggeskikbevægelsen.
Viggo Møller-Jensen blev i 1941 lærer ved Kunstakademiets Bygningsskole, og i 1955 udnævntes han til professor ved Kunstakademiets Arkitektskole i København. I 1940 oprettede han egen tegnestue, hvor han bl.a. fik til opgave at opføre de berømmede og nu fredede rækkehuse ved Utterslev Mose med kombineret bolig og atelier til billedhuggere og malere. I 1950 blev arkitekten Tyge Arnfred tilknyttet tegnestuen, og sammen stod de to bl.a. for opførelsen af Herning Højskole (højhuset) og Skælskør Højskole samt om- og nybygninger ved højskolerne Askov, Rødding, Magleås og Uldum.
Kom tæt på vores historiske huse
Tegl, mørtel og stråtag. Materialerne i historiske huse fortæller om byggeskik og arkitektur gennem tiden. Men også om familie, magt, politik og meget mere. Med Realdania By & Byg Klubben kan du være med til at holde historien om vores fælles bygningskultur i live.
Husets CO2-udledning
Huset udleder 17 kg CO2/m2/år over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.
Det er mere end gennemsnittet for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2/m2/år.
Det høje CO2-forbrug skyldes husets varmekilde, som er ledningsgas.
Det er planlagt, at huset skal tilsluttes fjernvarmenettet, så snart det er udrullet på adressen. Hermed bliver husets udledning reduceret med 11,5 kg CO2/m2/år.
