Ikke alt er, hvad det syner
Ser man nærmere på panelerne i forstuen, kan man se, at det faktisk ikke er rigtige paneler, men bemalinger på væggen, som snyder øjet. Maleteknikken hedder Trompe l’oeil (øjenbedrag) og er en historisk maleteknik inden for dekorationsmaling, kendt fra bl.a. malerkunsten, hvor den er blevet brugt så tidligt som 1504.
”Typisk ville man skulle besøge en herregård eller lignende for at finde Trompe l’oeil bemalinger. Ved at lade flere rum i stuehuset dekorere med denne historiske maleteknik viser bygherren og bonden også, at her på gården er der velstand og fremgang”, siger Per Troelsen.
Dekorationsmaleri som fx Trompe l’oeil oplevede stor opblomstring i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet som en del af den historicistiske stilperiode, hvor kunstnere lånte fra og lod sig inspirere af tidligere stilperioders virkemidler – ofte fra antikken, klassicismen og renæssancen.
Fra forstue til folkestue
I de fine stuer på Familien Jensens Gård prydes flere vægge af høje ”paneler” udført med Trompe l’oeil, mens der på døre, karme og gerigter er anvendt en anden historisk maleteknik, nemlig ådring, som er en form for imitationsmaleri, hvor andre materialer efterlignes. I dette tilfælde er døre og træværk af fyrretræ malet, så de ligner dyrt og fint egetræ.
Men det er ikke kun i de fine stuer, man finder de historiske bemalinger. Også i folkestuen, hvor gårdens karle og piger spiste, finder man både Trompe l’oeil og ådringer.
”At man har ladet folkestuen dekorere på samme vis som de repræsentative rum, kan ses som et udtryk for en øget bevidsthed blandt bønder i andelstiden om, at man på landet var fælles om at skabe den velstand og fremskridt, der fandt sted i tiden”, beretter Per Troelsen.