Landboreformer og andelsforeninger
De mange omvæltninger i dansk landbrug sidst i 1800-tallet var kulminationen på en udvikling, der var begyndt i 1700-tallet med de store landboreformer. Det tidligere landsbyfællesskab var blevet ophævet og jorden omfordelt, så hver gård nu fik sammenhængende jordarealer, som den enkelte bonde kunne dyrke frit uden indblanding fra landsbystævnet. Godsernes tidligere monopol på mejeriproduktion blev brudt. Bønderne stiftede andelsmejerier, hvor den enkelte landmand kunne aflevere mælken, som blev forarbejdet til smør, der blev eksporteret til England. Sådan fik gårdmændene gennem deres andele i produktions- og salgsapparatet for første gang del i den værdiforøgelse, der lå i forarbejdningen af råvarerne.
Fra bonde til landmand
I slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet skete der en professionalisering af erhvervet gennem uddannelse af landbrugskonsulenter, der tog ud til de enkelte gårde og andelsmejerier som undervisnings- og kontrolinstans. Ny teknologi blev taget i brug, og viden om såvel plante- som dyreproduktion blev udbredt overalt i landet. Kvaliteten steg drastisk – og det samme gjorde indtjeningen. Gårdmanden blev nu velhavende, og de sidste fæstegårde, på dette tidspunkt lejede jordbrug, forsvandt.