Indeklimaet er en brændende platform

Af Pernille Isaksen

“Jeg kan godt huske det selv. Følelsen af at komme ind i klasselokalet efter et spisefrikvarter, hvor man lige havde været ude i den friske luft. Dels lugten af makrelmadder, dels og mest af alt den tunge luft i klasselokalet og fornemmelsen af, at det ikke var rart at komme derind.” For Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania, er det dårlige indeklima i skolen ikke kun et barndomsminde. Det er også en af Realdanias store indsatser, som siden 2017 har sat fokus på, hvordan indeklimaet i landets skoler kan forbedres. Og det er der en grund til.

“Den brændende platform er ikke til at komme uden om, når det handler om indeklimaet i skolerne. Vi ved, at langt størstedelen af landets skoleelever undervises i klasselokaler, hvor CO2-niveauet i løbet af en skoledag er over grænseværdien. Og vi ved, at børns evne til at lære forringes, når luften i klasselokalet er for tung. Vi står altså med en fælles udfordring, som både koster skolebørnene og samfundet dyrt,” siger Nina Kovsted Helk.

Derfor ser hun en klar filantropisk opgave for Realdania, der handler om at bidrage til at løfte indeklimaet i skolerne som en vigtig og fælles samfundsmæssig dagsorden. Og så handler det om at synliggøre den lange række af forskellige værktøjer, der skal til. “Indeklima er mange ting. Det er både lys, lyd, luft og adfærd. Derfor findes der ikke én enkelt løsning her. I stedet handler det om at synliggøre og udvide løsningsrummet – og gøre det på en måde, så alle landets kommuner kan være med uanset deres udgangspunkt. Derudover har Realdania skabt en platform, hvor kommuner og relevante aktører kan netværke og videndele, og hvor al den viden om indeklima, der allerede findes, bliver gjort tilgængelig og brugbar helt ud på den enkelte skole.”

En svær opgave

Realdanias indsats indeholder en bred vifte af initiativer. Et af de mest centrale har handlet om at understøtte i første omgang 12 kommuner i at udarbejde strategiske indeklimaplaner og gøre deres erfaringer tilgængelige for resten af landets kommuner. “Vi ved, at kommunerne har rigtig stort fokus på indeklimaet i skolerne. Men for den enkelte kommune kan det være svært at identificere, præcis hvor man skal begynde, og hvor behovet er størst, når det drejer sig om en målrettet og strategisk initiativer. Vi ved også, at kommuner, der netop har en strategisk og langsigtet plan, i højere grad lykkes med at skabe en balanceret prioritering af indeklimatiltag, økonomi og energireduktion, når de renoverer skoler.”

En samfundsmæssig gevinst 

Kommunerne er gået vidt forskelligt til værks i arbejdet og har undervejs sparret med hinanden og hentet inspiration og viden hos fagprofessionelle. Nina Kovsted Helk peger bl.a. på Esbjerg Kommune, som i arbejdet med deres strategiske indeklimaplan har valgt at gøre brug af et nyt værktøj, som sætter tal på den samfundsmæssige gevinst ved at forbedre indeklimaet i skolerne. “Forbedringer af indeklimaet på landets skoler er ofte ‘usynlige’ og meget langsigtede investeringer. Derudover er det investeringer, som kommunerne ofte skal foretage i konkurrence med rigtig mange andre områder. Derfor kan det være rigtig brugbart at få sat konkrete tal på, hvor meget investeringer i indeklimaet i skolerne vil betyde over tid.”

I Esbjerg Kommunes tilfælde viste udregningerne, at det vil koste 83,5 mio. kr. at rette op på indeklimaproblemerne på skolerne. Til gengæld venter der en samfundsøkonomisk gevinst på over 260 mio. kr., fordi sygefraværet over 30 år bliver mindsket. Og en yderligere gevinst på 162 mio. kr. ved øget indlæring over 50 år.

Flere kommuner med

Realdanias indsats for indeklimaet i skolerne går i 2021 ind i en version 2.0. Her får endnu flere kommuner støtte til at arbejde med strategiske indeklimaplaner, bl.a. med hjælp fra et rejsehold, der skal rundt i landet og hjælpe kommunerne godt i gang. “Det har især været en øjenåbner at se værdien af kommunernes strategiske arbejde med indeklima, og hvordan de strategiske planer flere steder har resulteret i gode, lokale løsninger og handlinger, som inspirerer andre kommuner. Derfor er de strategiske indeklimaplaner også en stor del af værktøjskassen i skolernes indeklima 2.0,” siger Nina Kovsted Helk.

Realdania ser det ifølge filantropidirektøren ikke som en løsning at rive eksisterende skoler ned og i stedet bygge nye og indeklimavenlige skoler. Det vil hverken være økonomisk eller klimamæssigt bæredygtigt. I stedet bør fokus være på en mere bæredygtig drift og vedligeholdelse af de eksisterende skolebygninger. Det handler også om social bæredygtighed – at de mennesker, der bruger bygningen, trives og har det godt, når de er der. Derfor har Realdania og kommunernes sigte hele vejen igennem været at øge trivslen og dermed fagligheden for de mange børn og unge, der hver dag har deres gang på landets skoler. Men også at sikre ordentlige rammer for de tusindvis af medarbejdere, der hver dag træder ind i landets klasselokaler.

“Det er en umådelig vigtig opgave at dygtiggøre vores børn. Og det siger sig selv, at den opgave bliver op ad bakke, hvis luften er tung, vinduerne utætte eller temperaturen alt for høj. Mennesker, der har det rart i det rum, hvor de befinder sig, har de bedste forudsætninger for at være sammen på en god måde, de bedste forudsætninger for at trives og for at lære. Og det må siges at være en investering værd.”