”Man føler sig godt tilpas allerede ude i entreen. Det hele forekommer så ligetil og afslappet løst. Viljen til bolig er stærkt til stede og håndelaget så tydeligt. Se f.eks. snedkerløsningerne, den bløde halvstaf, der er flere klasser højere end vore dages flade indfatninger. De fanger dagslyset så fint, og oliemalingens høje glanstrin forbinder på smukkeste vis rundingen med karmen, fodlisten og dørbladet, også selv om det hele afvikles i et klemt hjørne.
Leder man efter modernismens formelle regler, finder man dem ikke. Man finder til gengæld en serie stemningsmættede rumligheder med lysindtag så uanstrengt, at det ligner sjusk, men ret beset er det modsatte, nemlig en kalkuleret replik til den klassiske ordenssans, som arkitekter ofte skoler sine omgivelser med. Viggo skider dem en hatfuld, og de næsten demonstrative, nærliggende valg bliver til tillidsfulde, livgivende dispositioner, der opleves befriende i forhold til den gode smags mere ordinære øvelser.
"Viggo er levende til stede som arkitekt og menneskekender i det lille hus, og det hverdagsagtige får den usnobbede opmærksomhed, der klæder det. Alle rum har stemning og karakter. Mesterskabet ligger i mådehold og indlevelse…” skriver Jens Arnfred i den bog, som Realdania By & Byg udgiver i slutningen af maj som afslutning på restaureringen af Viggo Møller-Jensens hus.
Sådan lyder en af beskrivelserne i den bog, som Realdania By & Byg udgiver i slutningen af maj som afslutning på restaureringen af huset, som den danske arkitekt Viggo Møller-Jensens tegnede og byggede til sig selv og sin familie i 1939 ved det naturskønne Mølleådalen i Kgs. Lyngby.
Et hus, som bogens forfatter, føler sig godt hjemme i, idet hans far, arkitekt Tyge Arnfred, havde tegnestue sammen med Viggo Møller-Jensen.
Kendskabet og kærligheden til det lille fine hus skinner tydeligt igennem, når Jens Arnfred tager læseren med fra rum til rum og undervejs krydrer med fine beskrivelse af mennesket Viggo og den samtid, han var en del af.
En smittende selvsikker livsglæde
”Der var noget Hans Scherfig’sk over Viggo. Fra den fine film i anledning af Viggos 90-års dag, er det humanisten og byggeteknikeren, der taler. Det er optimisten og livsnyderen, der altid havde en god historie i ærmet og som regel blev festens midtpunkt, fordi han havde lune. Med en smittende selvsikker livsglæde dannede han skole ved åndsfrisk og energisk at være til stede i plan, snit og opstalt med sin kultiverede, humane tilgang til arkitekturen.
En dannet arkitekt med små brungrønne øjne, runde briller, og skjorten knappet helt til i halsen. Måske med en bajer i nærheden, i hvert fald med en pibe i munden. Han fnyste af sjælefrelsere og brød sig ikke om folk, der spillede smarte uden belæg.”, skriver Jens Arnfred i bogen om Viggo Møller-Jensens eget hus.