Der skal mere liv i bymidten

Af Steen Breiner

I Rønne skal midtbyen bindes tættere sammen med havnen og havet, f.eks. ved at etablere en bynær sandstrand. Og så skal der gøres en særlig indsats for at få mere liv i bymidten og et mere aktivt handelsliv. I Assens skal der etableres et nyt bibliotek og kulturelt mødested i byens tidligere rådhus og en ny havneplads på området foran bygningen, samtidig med at havnen udvikles og inddrages mere i byen. Og i Løgstør har man allerede skabt en ny passage mellem fjorden og handelsgaderne.

Tre byer, tre strategiske udviklingsplaner, men den samme baggrund: Omdrejningspunktet for livet i bymidterne har i generationer været centreret omkring handelslivet, men med ændrede indkøbsvaner, f.eks. mere handel på nettet, skal byerne genopfinde deres rolle og betydning. Det er en udfordring, som mange byer deler, og derfor har Realdania støttet arbejdet med strategiske udviklingsplaner for en række byer i hele landet. Nogle kommuner har også fået støtte til at realisere konkrete, fysiske projekter i bymidten.

Stille torv i Rønne

Selv på en fredag eftermiddag i nogenlunde tørvejr vrimler det ikke med mennesker på Store Torv midt i Rønne. Ganske vist er det uden for turistsæsonen, men alligevel er her mere stille, end der behøver at være. Det skal der laves om på. Siden 2003, hvor Bornholm blev én kommune, har Rønne stået bagest i udviklingskøen. I stedet har der været fokus på kystbyerne, og det skyldes ifølge borgmester Thomas Thors (S) bl.a., at politikerne har haft en berøringsangst over for at prioritere øens største by.

“Vi ville som politikere nødigt have skudt i skoene, at vi kun varetog den store bys interesser. Men en tredjedel af øens befolkning bor i Rønne, så tiden er moden til, at den også får lidt kærlighed,” siger han.

Det er dog ikke en kærlighed, der er gratis. I første omgang skal der sættes projekter i gang for 60 mio. kr., og derfor er borgmesteren særligt glad for og optaget af, at det er en enig kommunalbestyrelse, der står bag den strategiske udviklingsplan for Rønne.

Netop handelslivet i bymidten har, som i mange andre mellemstore byer, kunnet mærke effekten af, at flere handler på nettet, og at der er skudt discount-butikker op i byens udkant. Særligt hårdt ramte det, da Campus Bornholm, som er en fusion mellem Bornholms Erhvervsskole, Bornholms Gymnasium og VUC Bornholm, i sommeren 2018 flyttede fra centrum og til udkanten af byen. Det gjorde, at de unge forsvandt fra bymidten i hverdagen. Regionskommunen har nu købt ejendommen Dams Gård, der ligger lige bag Store Torv.

Bygningen har i nyere tid huset VUC-uddannelserne. Nu skal den i stedet rumme Byens Hus. Et socialt knudepunkt med aktivitet og liv fra morgen til aften. Selve torvet skal der også ske noget med. Så langt er politikerne og handelsstandsforeningen enige. Men præcis hvad der skal ske, er endnu ikke afklaret. På den ene side er der et ønske om at have et hyggeligt torv, hvor borgere og turister får lyst til at slå sig ned. På den anden side er det vigtigt, at man kan komme til byen i bil og parkere.

“Vi skal have et rart og fredeligt torv, men samtidig er her butikker, der er afhængige af, at kunderne kan komme relativt tæt på. Det er en afvejning mellem parkering og udeservering. Vi har allerede foretaget nogle strategiske opkøb – altså simpelthen købt nogle huse, som vi kan rive ned for at skabe flere ind gange til torvet fra gaderne rundt om. Så bliver det nemt at parkere dér og alligevel komme hurtigt ind på torvet,” siger borgmester Thomas Thors. 

Assens skal åbnes mod havnen

I Assens Kommune på Fyn anerkender borgmester Søren Steen Andersen (V), at det er et knæk for en by, når domhuset og sygehuset forsvinder. Men det nytter ikke noget at sidde stille og drømme sig tilbage til gamle tider. I stedet må man identificere det potentiale, som investorerne gerne vil sætte penge i, siger han. Derfor er han glad for, at byens strategiske udviklingsplan, der også har været diskuteret med byens borgere og butiksdrivende, er vedtaget af et samlet byråd.

“Mange af de gamle købstæder og andre mellem store byer står i det vakum, som landsbyerne stod i for år tilbage. Hvis vi ikke selv gør en indsats og skaber en ny identitet, så dør byerne hen. Efter finanskrisen i 2008 har det været småt med investeringer i byer som Assens, men byen har en ægthed og en ro, som mange efterlyser,” siger borgmesteren.

I Assens er blikket i første omgang stift rettet mod havnen. Engang en driftig erhvervshavn, men nu er der blevet længere mellem virksomhederne. Dem skal der fortsat være plads til, men derudover skal havnen rumme rekreative og kulturelle aktiviteter og i et vist omfang også boliger.

“Selvom havnen ligger tæt på handelsgaden og centrum af Assens, har der indtil nu ikke været en sammenhæng. Det vil vi lave om på ved at skabe en plads mellem havnen og byens tidligere rådhus, som vi laver om til et bibliotek og kulturelt møde-sted. Et multitek,” siger Søren Steen Andersen.

Planen er desuden, at byens specialbutikker – med borgmesterens ord – skal trykkes lidt sammen i den ende af handelsgaden, der vender ned mod den nye plads. Det giver mulighed for, at f.eks. større dagligvarekæder kan etableres bynært i den anden ende af gaden.

“Vi har i byrådet sagt nej til aflastningscentre i rund-kørsler uden for byen. Samtidig anerkender vi, at de moderne dagligvarebutikker skal have plads og rum, og at de ikke kan ligge midt i en gågade, når de får forsyninger fra store lastbiler. Men vi vil have dem så tæt på som muligt,” siger borgmesteren.

På sigt er det planen, at der skal etableres et kyst- og lystfiskercenter, og at Assens’ eksisterende hotelkapacitet ved vandet skal udvides. I det hele taget er byen omgivet af natur- og landskabsoplevelser, slår udviklingsplanen fast, men tilføjer, at disse i høj grad ligger hen som helt eller delvist hem melige og utilgængelige områder.

“Vi skal helt klart have bragt det hele i spil. Både for at tiltrække flere turister og fastboende. Jeg tror på, at flere vil holde ferie i Danmark i årene fremover, og vi danskere har nu også lært, at man faktisk vidt omfang kan arbejde hjemmefra. Det er en unik chance for de mellemstore byer,” siger Søren Steen Andersen.

Ny passage i Løgstør

For fjordbyen Løgstør, der er en del af Vesthimmerlands Kommune, var sommeren 2020 uden sammenligning fantastisk. Aldrig har der været så mange turister, og i det hele taget blomstrede byen og vrimlede med liv. Borgmester Per Bach Laursen (V) vil gerne begrunde den store interesse for byen med den nye passage, der forbinder fjorden og handelsgaderne, men han erkender med et smil, at det nok ikke er hele sandheden.

“Der var jo ekstraordinært mange, der holdt ferie hjemme i Danmark. Men jeg er da glad for, at de kom til Løgstør og havde lyst til at blive lidt. Mange af dem slog sig også ned i passagen og tog fotos af vores gavlmalerier, som blev lagt på de sociale medier. Det er jo god reklame,” siger Per Bach Laursen.

Den nye passage mellem fjorden og handelsgaderne er et resultat af Vesthimmerlands Kommunes strategiske udviklingsplan for Løgstør. En plan, der tog form, på trods af at der var nogle i byen, der i virkeligheden hellere ville noget andet.

“Der var kræfter i byen, som talte for, at der skulle etableres mere detailhandel i udkanten af byen. Det var jeg noget betænkelig ved, så vi satte en ud viklingsplan i gang og involverede borgerne. Udviklingsplanen havde også fokus på handlen i byen, og ikke mindst på turismen. Da vi først gik i gang med planen, viste det sig, at der var meget stor opbakning i byen. Så det blev en læring for byrådet, at vi skal have borgerne med fra start,” siger borgmesteren. 

Hurtig realisering

Selve realiseringen af udviklingsplanen i Løgstør gik meget stærkere, end borgmesteren havde forventet, for pludselig kom et hus i byen til salg. Huset havde, i lighed med en række andre huse i Havnegade, facade mod havnefronten og gårdhave bagved op mod de gamle handelsgader. Ved at købe huset og rive det ned ville det være muligt at etablere den planlagte passage.

“Vi er ikke en formuende kommune, så det var ikke rart i mit første år som borgmester at skulle søge byrådet om en tillægsbevilling. Men ideen var rigtig, borgerne bakkede os op, og så hjalp det, at Løgstør er ualmindeligt godt repræsenteret bredt i byrådet. Så det endte med at være et enigt byråd, der traf beslutningen,” siger Per Bach Laursen og tilføjer, at sagen faktisk har styrket det politiske samarbejde på tværs i byrådet.

Nu ligger der en passage, hvor der før lå et hus. Passagen er blevet en del af Kunsttorvet, der har eksisteret i mange år, og hvor der er en café med levende musik om sommeren. Passagen er indrettet, så mennesker med handicap også kan komme igennem, og så er der borde og stole, hvor man kan slå sig ned. Om sommeren er der mange aktiviteter, og borgmesteren sammenligner – ikke uden stolthed – Løgstør med Skagen. Om end i lille model, tilføjer han. Men visionerne er store.

“At vi gennemførte passagen, har givet borgerne troen på, at kommunen lytter, og at ting kan lade sig gøre. Så nu kommer der også andre forslag frem. Stemningen er anderledes i Løgstør nu, det er en by, der tror mere på sig selv,” siger han.