Genbrug af byggematerialer i den gamle andelsgård

I en nedlagt gymnastiksal på Vestfyn er det ikke trampoliner, sjippetove og ribber, som fylder op i salen. Derimod er det et sælsomt udvalg af gamle døre, porte og lemme. Nogle af dørene er ramponerede, andre er delvist sat i stand. Nogle er grønne; andre er røde.

Fælles for dem er, at de alle stammer fra den 120 år gamle andelsgård i landsbyen Korup i udkanten af Odense. En firlænget og fredet gård, som Realdania By & Byg købte sidste sommer og nu er i gang med at restaurere – herunder også de mange døre, som lige nu er under kærlig behandling i den nedlagte gymnastiksal.

I lighed med mange af de øvrige bygningsdele og fine detaljer på den fynske andelsgård, Familien Jensens Gård, er dørene en del af en større fortælling. En fortælling om, hvordan andelsbevægelsens opblomstring for omkring 150 år siden skabte fremgang og velstand, og hvordan denne velstand også førte til helt nye måder at bygge og indrette landets gårdejendomme - også hos Familien Jensen, hvis gård blev opført som en topmoderne landbrugsejendom med fokus på effektiv og rationel drift og indrettet i tidens nye stil.

Med andre ord: Et mønstereksempel på en andelsgård anno 1900. Velbevaret og uspoleret.

I dag, 120 år senere, står gården stort set som dengang, uden de store forandringer. Kun tidens tand og sparsom vedligeholdelse har sat sit præg på de fire længer, og derfor er håndværkere nu i fuld gang med at istandsætte og udbedre – både ude på selve gården på Korupvej og inde i gymnastiksalen på Vestfyn.

Mere karakterfuldt end nye materialer

- Overalt hvor det kan lade sig gøre, bevarer vi det originale træ og tømmer – både på døre og vinduer og porte og lemme. Meget af træet er stadig sundt og slidstærkt og kan holde mange år endnu. Samtidig er det langt mere karakterfuldt end nye materialer, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Per Troelsen, som sammen  med arkitekt og projektleder Anders Brüel står i spidsen for restaureringen.

Nogle steder er træet i de gamle døre dog så nedbrudt eller skadet, at det må udskiftes med friskt træ, og derfor er tømrerne i gang med en af fordums klassiske håndværksdiscipliner, nemlig udlusning. Det dårlige træ fjernes og erstattes med stykker af nyt træ, som er udskåret, så de nøjagtigt passer  med den oprindelige størrelse og længde. Det nye træ fastgøres til det gamle på samme måde som oprindeligt nemlig med not og fer eller trædyvler, som limes og bankes ind i træet. Når alle døre er istandsat, males de med linoliemaling i de originale farver: rød og grøn

En vigtig nøgle til at nedbringe CO2

Genbrug og istandsættelse af de gamle bygningsdele bidrager selvsagt til gårdens historiefortælling og bygningskulturelle værdi, men bidrager også til gårdens bæredygtighed. Både genbrug og istandsættelse er en vigtig nøgle til at nedbringe CO2.

- Når Realdania By & Byg arbejder med vedligeholdelse, sker der ud fra flere hensyn. Hvis ikke vi løbende passer godt på husene og sætter i stand og energiforbedrer, så vil mange af de historiske kvaliteter gå tabt. Men lige så vigtigt er det, at vores genbrug og istandsættelse også giver besparelse i det store CO2-regnskab. Jo mere vi kan genbruge, jo bedre vi passer på tingene og jo længere tid, der går, inden vi skal udskifte med nye bygningsdele, desto bedre er det for CO2-regnskabet. Bortskaffelse af gamle bygningsdele og indkøb og indplacering af nye koster dyrt i CO2-regnskabet, siger Per Troelsen.

Livscyklusanalyse af restaureringerne

Betydningen af genbrug, istandsættelse og vedligehold bekræftes i en omfattende livscyklusvurdering, en såkaldt LCA-analyse, som Realdania By & Byg netop har gennemført for hver af de godt 60 restaureringer, der er gennemført i årenes løb.

Analysen viser bl.a., at klassiske og velkendte byggematerialer som fx træ, tegl, kalk og linolie ikke blot forlænger husenes levetid; de medvirker også til at nedbringe CO2-aftrykket.

Eksempelvis har materialet træ - ifølge LCA-programmet - en gennemsnitlig levetid på ca. 40 år. Men i praksis og med det rette vedligehold kan træet holde langt over hundrede år, og derfor bruger Realdania By & Byg en del ressourcer på at vedligeholde træ.

Grafen ovenfor viser CO2-udledningen for en 10 meter lang bindingsværksbjælke, der ikke er vedligeholdt og derfor udskiftet efter 40 år, sammenholdt med en bindingsværksbjælke, der bliver vedligeholdt med linolie hvert andet år.

Grafen viser, at det koster cirka det femdobbelte i CO2, hvis man udskifter i stedet for at vedligeholde. Differencen og dermed CO2-besparelsen bliver følgelig langt større, hvis træet i realiteten holder fx 150 år.

Linolie lader træet ånde

Behandlingen med linolie er en af metoderne til at forlænge træets holdbarhed, og linolie bliver derfor brugt i stor stil i mange af Realdania By & Bygs historiske huse. Det gælder også på Familien Jensens Gård, hvor de gamle og nu afrensede døre og vinduesrammer males med linoliemaling.

- Når vi restaurerer et vindue eller en dør, giver vi det typisk 3-4 gange linoliemaling på en afrenset bund. Herefter skal træet stryges med linolie efter behov, typisk hvert andet år. Fordelen ved at anvende linolie fremfor for eksempel acrylmaling er, at træet kan ånde og dermed ikke rådner På den måde får vi en længere levetid på det gamle kvalitetstræ, og vi bevarer det oprindelige udtryk. Linolie er samtidig et organisk materiale, som er mindre CO2-tungt end mineralsk oliemaling, siger Per Troelsen.

Genbrug af originale betontagsten

Også genbrug af andelsgårdens tagsten er ifølge Per Troelsen et led i den bæredygtige tankegang. Da gården blev bygget i år 1900, fik de tre avlsbygninger  lagt et tag af de dengang meget moderne betontagsten. Sidenhen blev taget på to af længerne udskiftet med eternitplader. Den tredje længe bevarede de originale betontagsten, men disse er i dag så slidte af vind og vejr, at de fleste må udskiftes med nye sten.

- Nogle af de gamle sten kan dog stadig genbruges, og dem bruger vi nu på det gamle vaskehus. Her kan de sagtens blive liggende i måske 20 år, og samtidig er de med til at videregive historien om, hvordan andelsbevægelsen ikke bare påvirkede økonomi og samarbejdsformer i Danmark, men også påvirkede selve arkitekturen og valget af byggematerialer i landbrugets bygninger, siger Per Troelsen.