Naborelationer er vigtige
Undersøgelsen sætter også fokus på naborelationer. Overordnet set er der en høj tilfredshed med naboskabet i Danmark. 70 procent svarer, at de er ret tilfredse eller meget tilfredse med naboskabet i deres område. Tendensen er, at tilfredsheden er størst på landet og mindst i hovedstaden.
Der har dog i en årrække været et fald i de mere tætte naborelationer, hvor man f.eks. foretager sig ting sammen.
”På den lange bane er det vigtigt at være opmærksom på danskernes relation til deres naboer og sociale relationer i det hele taget. Nabokontakt og sociale relationer betyder voldsomt meget for vores livskvalitet. Vi har i de senere år set en bekymrende tendens, som i år dog heldigvis går et lille skridt i den positive retning igen,” siger Henrik Mahncke og tilføjer:
”En oplagt forklaring på både udviklingen i livskvalitet og naboskab er selvfølgelig COVID-19, og der er i undersøgelsen også færre, der oplever, at corona påvirker både deres livskvalitet og relationer til naboerne. Men denne sammenhæng kan vi vurdere med større sikkerhed, når vi kender de kommende års udvikling.”
I 2022-undersøgelse svarer 23,5 procent, at de har et tæt naboskab og omgås meget med deres naboer, hvilket er stigning på et procentpoint siden 2021. Det gode naboskab er vigtigt for den generelle oplevelse af tryghed. Undersøgelsen viser f.eks. at danskere, der omgås deres naboer, er mere trygge ved at gå alene efter mørkets frembrud i deres lokalområde.
Se undersøgelsen: Danskerne i det byggede miljø 2022
Utrygge steder i lokalområdet
Som noget nyt indeholder undersøgelsen en række konkrete spørgsmål om utryghed i det byggede miljø. Her viser svarene, at op mod 40 procent af danskerne undgår bestemte steder i deres lokalområde. Om dagen er det særligt visse beboelsesområder, stationer eller butikker, restauranter og barer, som nogle danskere undlader at passere. Om natten er det parker og gangstier, som man oftest undgår.
Mænd undlader oftest at passere bestemte boligområder eller butikker, restauranter og barer, mens kvinder hyppigst undgår parker og gangstier efter mørkets frembrud.
Oplevelsen af tryghed varierer også afhængigt af, hvor i landet man bor. I ø-kommunerne og i en række kommuner som f.eks. Ringkøbing-Skjern, Middelfart og Hedensted er der flest, der føler sig trygge. I forstæderne rundt om København er der færrest.
Alle undersøgelser samlet i ny databank
Det er femte gang, at undersøgelsen ’Danskerne i det byggede miljø’ udkommer. Som noget nyt samler Videncentret Bolius alle data fra samtlige års undersøgelser i en såkaldt databank, som alle kan bruge.
Målet er at sprede resultaterne til alle interesserede og give dem mulighed for selv at zoome ind på særlige interesseområder, f.eks. geografi, køn eller boform. Formidlingschef i Videncentret Bolius, Kristine Virén, siger:
”Den viden, vi får om danskerne og deres boliger, når vi laver de her undersøgelser år efter år, har vi selv stor nytte af. Men det er også en viden, vi gerne vil dele med andre – både fagfolk, journalister, studerende og andre, der har interessen. Derfor skal det også være nemt for folk, som vi ikke lige deler kontor med, at finde rundt i vores undersøgelser. Med vores nye databank bliver det endnu nemmere, så flere forhåbentlig får glæde af al den viden, vi ligger inde med.”
I databanken er det f.eks. muligt at se tendenser over flere år samt krydse spørgsmål og parametre med hinanden.