Vordingborg gamle rådhus Første spadestik for 180 år siden

Da den danske arkitekt Peter Ernst Iver Kornerup for 180 år siden satte sine håndværkere i gang med at bygge Vordingborgs nye råd-, ting- og arresthus, havde han næppe forestillet sig, at dette hus ville indskrive sig i arkitekturbøgerne som et af landets første og fineste historicistiske rådhuse, og næppe heller forestillet sig, at det 180 år senere ville pryde et nationalt frimærke, som nu bliver sendt land og rige rundt.

Arkitekt Kornerup havde måske nok håbet, at huset midt i Vordingborg og dermed også han selv ville få denne opmærksom og anerkendelse, for blandt datidens arkitekter hørte han absolut ikke til de mest kendte. I hans leveår dominerede store arkitekter som C.F. Hansen, G.F. Hetsch og senere M.G. Bindesbøll. Kornerup stod i skyggen af disse store navne, og gennem sin karriere lagde han kun navn til ganske få værker.

Når han alligevel dukker op i arkitekturbøgerne, skyldes det ét bygningsværk, som han egenhændigt skabte, som endnu eksisterer, og som med sikkerhed kan tilskrives ham, og det er rådhuset i Vordingborg.

Et af de første historicistiske rådhuse

Ti år tog det ham at tegne dette byens nye rådhus med den fornemme placering overfor ruinerne af Valdemarernes borg. Allerede i 1833 var Kornerup – som kort forinden var blevet udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Lolland og Falster – blevet bedt om at tegne det nye rådhus til den sydsjællandske købstad, men først tolv år senere, i 1845, stod huset færdigt og kunne tage imod byens borgere med sine gule facader, brune vinduesrammer og som noget helt nyt: Spidsbuede, gotiske vinduer og døre.

Ikke blot var dette spidsbuede stiltræk et arkitektonisk nybrud på denne tid; det var også især dette træk, som sidenhen gav rådhuset en fremtrædende plads i dansk arkitekturhistorie som et af de første historicistiske rådhuse.

Genbrug af datidens arkitektur

Når Kornerups rådhus blev opført med denne inspiration fra middelalderens gotiske og spidsbuede kirkearkitektur, skyldtes det, at den københavnske arkitekt havde et godt blik for tidens spirende nye arkitektur, historicismen. Han forstod at omsætte denne nye arkitekturretning, som var kendetegnet ved genbrug og sammenblanding af stilistiske virkemidler hentet i fortidens arkitektur, og kendetegnet ved et miks af gode danske byggematerialer og de dengang nymodens importerede materialer som skifer, cement, linoleum, terrazzo og støbejern.

Historicismen kom i høj grad til at kendetegne 1800-tallets arkitektur og især de mange rådhuse, der blev opført rundt om i landets købstæder i kølvandet på ophævelsen af enevælden, indførelsen af Grundloven og det kommunale selvstyre.

Sidenhen, i takt med at det kommunale selvstyre blev udbygget, blev de gamle rådhuse mange steder erstattet af nye store, rummelige rådhuse, og efter kommunesammenlægningerne valgte mange kommuner at sælge deres gamle rådhusbygninger.

Et væld af historiske spor

I 2009 købte Realdania By & Byg det fredede rådhus i Vordingborg og gennemførte en omfattende restaurering, som gav Kornerups rådhus nyt liv, men som samtidig bevarede hele det fine bygningsværk, der med sit formsprog, sin konstruktion og sine farver udgør et af Danmarks fremmeste eksempler på et 1800-tals-rådhusbyggeri i provinsen.

Rådhuset er en del af Realdania By & Bygs samling af 60 fredede og bevaringsværdige ejendomme, herunder også fem andre provins-rådhuse fra 1800-tallet, som hver især udgør en vigtig del af dansk historie og dansk kulturarv og som rummer fortællinger om arkitektur, byggeskikke og materialer og om det liv, der er blevet levet i og uden for bygningerne.