x

Kornerups Rådhus ligger i Vordingborg ved byens torv overfor Gåsetårnet og borgbanken fra 1160. Bygningen er opført i 1843-45 af kongelig bygningsinspektør Peter Ernst Iver Kornerup og opført med spidsbuede gotiske vinduer og døre. Rådhuset indvarslede dermed en ny tid og indtager i dag en fremtrædende plads som det første historicistiske rådhus i landet. Realdania By & Byg købte den fredede ejendom i 2009. Som et led i revitaliseringen af bygningen blev den gamle arrest revet ned og erstattet af et nyt, delvist nedgravet kontorhus tegnet af Praksis Arkitekter. Langs huset fører en rampe fra bagsiden af midtbyen direkte til torvet. På toppen af det nye hus er skabt en plads for alle. Huset er lejet ud til Vordingborg Kommune og huser blandt andre Danmarks Borgcenters administration. Kornerups Rådhus er således igen et aktivt centrum for byens aktiviteter. 



Kornerups Rådhus er opført i 1843-45. Med sine gule facader, brune vinduesrammer og spidsbuede, gotiske vinduer og døre var rådhuset et udtryk for tidens nye spirende stil: historicismen, der genbrugte stilistiske virkemidler hentet i fortidens arkitektur. Historicismen kom i høj grad til at præge 1800-tallets arkitektur og især de mange rådhuse, der blev opført i perioden som resultatet af ændringerne i statsadministrationen med afskaffelsen af enevælden. Kornerups Rådhus varsler således ikke blot et arkitektonisk nybrud men også et samfundsmæssigt. 

Kornerups Rådhus er opført som byens hus og står som en potent, statelig bygning overfor Valdemarernes borganlæg med det berømte Gåsetårn. Langt ind i det 20. århundrede fungerede huset som ramme for byens styre og drift. Med restaureringen af det gamle rådhus er der nu skabt nye rammer for brug af ejendommen som kontor- og møderum. Bygningerne lejes ud til Vordingborg Kommune er vil således også i fremtiden fungere som byens hus til brug for skoletjeneste, Danmarks Borgmuseum, Kommunen, turistkontor, og meget mere. 

Som et led i Realdania By & Bygs restaurering af ejendommen blev en bagvedliggende og ikke fredet arrestbygning nedrevet. Som erstatning for arresten er i dag opført en delvist nedgravet moderne kontorejendom, hvis tag danner en plads – en byterrasse, der er åben for alle. Langs hele bygningen løber en rampe, som forbinder en lavere liggende plads bag byen med byens torv gennem en førhen lukket port, som flankerer rådhuset. Porten står i dag åben og motiverer til bevægelighed og øget sammenhængskraft på tværs af byen. 

 

Peter Ernst Iver Kornerup

Peter Ernst Iver Kornerup (1794-1875) hører ikke til de store skikkelser i dansk arkitekturhistorie. I hans leveår dominerede navne som C.F. Hansen, G.F. Hetsch og senere M.G. Bindesbøll. Det er ikke underligt, at Kornerup står i skyggen af de andre, for han har kun lagt navn til ganske få værker.

At han alligevel dukker op i arkitekturbøgerne skyldes ét bygningsværk, som er det eneste selvstændigt udførte og endnu eksisterende, der med sikkerhed kan tilskrives ham, og det er rådhuset i Vordingborg.

Godt nok var han uddannet arkitekt, men allerede under studierne på Kunstakademiet valgte han en karriere inden for opsyn og ledelse i byggeriet fremfor karrieren som praktiserende arkitekt.

I 1831blev Kornerup udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Lolland og Falster. Det var i den forbindelse, at Kornerup kom i kontakt med bystyret i Vordingborg, som bad ham tegne deres nye rådhus i 1833. Senere blev Kornerup også kongelige bygningsinspektør for København og dertil kom inspektorater for Sorø og Præstø. Blandt de mere prestigefulde opgaver var nyindretningen af Christian IX's palæ i efteråret 1864, som skete under hans ledelse.
 

Restaurering

Ved Realdania By & Bygs overtagelse fremstod huset træt og slidt efter mange års brug. Rummene var præget af systempladelofter, linoleums- og parketgulve og plastikmalede vægge. Der var store sætningsskader i væggene, og et sted gabte væggen hele otte cm. Sætningsskaderne havde været forsøgt repareret så tidligt som 1930, men uden synderligt held.

Første etape i Realdania By & Bygs restaurering var fundering og udbedring af de omfattende sætningsskader. Næste skridt var at fjerne alt det overflødige materiale og restaurere og nyindrette rummene.

I den store byrådssal er de originale plankegulve fundet frem igen, og vægfarven er en genopmaling af den originale, ligesom de øvrige rum er malet i farver inspireret af de oprindelige. Samtidig er der indlagt moderne faciliteter som internet, handicaptoilet og elevator. Rådhuset er ikke ført tilbage til udgangspunktet fra 1845, men i stedet er der lagt en linje, der forsøger at skabe harmoni mellem det oprindelige rådhus med dets lange historie og de tilkomne om- og nybygninger.

Den helt store opgave viste sig at blive arresten. Med Praksis Arkitekter i Svendborgs mellemkomst opstod ideen om at rive arresten rive ned og i stedet opføre en moderne, delvist nedgravet bygning.

Hvor der tidligere var løbegårde og en stor, tung arrestbygning, er der i dag en helt ny bygning. Fløjen er gravet ned i jorden og vindueslys til de store rum kommer fra to store atriumgårde. Langs huset er der skabt en 'rød løber' - en passage, der giver nem adgang til den nye bygning og samtidig skaber sammenhæng mellem Slotstorvet foran huset og parkeringspladsen bag huset. På taget af den nye bygning er der skabt en stor plads - en byterrasse.