Kornerups Rådhus ligger ved torvet i Vordingborg, lige over for det berømte Gåsetårn og borgbanken fra 1160. Bygningen blev opført i 1843-45 af kongelig bygningsinspektør Peter Ernst Iver Kornerup (1794-1875) og markerer begyndelsen på en ny epoke i dansk arkitektur. Med sine gule facader, brune vinduesrammer samt spidsbuede, gotiske vinduer og døre er huset et udtryk for historicismen – en stilretning, der hentede inspiration i fortidens arkitektur. Rådhuset regnes i dag som landets første historicistiske rådhus og varslede både et arkitektonisk og et samfundsmæssigt nybrud i kølvandet på enevældens afskaffelse.
Bygningen er opført som ”byens hus” og fremstår som en statelig modvægt til Valdemarernes borganlæg. Den tidligere byrådssal og tingsal ligger på første sal – tydeligt markeret ved de højere og mere fornemt udformede vinduer. Rådhuset blev fredet i 1977, og de bærende fredningsværdier knytter sig især til facaden med de nygotiske træk samt sammenhængen med torvet og borganlægget.
I løbet af tiden har huset gennemgået flere ombygninger, bl.a. i 1896 og 1930, hvilket har fjernet de oprindelige arrestceller. Huset og arresten stod ubenyttet fra 2007, men i 2009 købte Realdania By & Byg ejendommen som led i en større satsning på at bevare råd-, ting- og arresthuse, der risikerede at gå tabt efter kommunalreformen og domstolsreformen.
Som led i restaureringen blev den senere tilkomne arrestbygning, der ikke var fredet, revet ned. I stedet blev der opført en moderne, delvist nedgravet kontorbygning, hvis tag i dag fungerer som en offentlig byterrasse. Langs bygningen løber en rampe, der forbinder byens bagside med torvet gennem en port, som tidligere var lukket, men nu står åben og skaber ny sammenhæng i bymidten.
Realdania By & Bygs ambition har været at sikre det historiske hus gennem nye funktioner og bæredygtig drift. I dag indgår Kornerups Rådhus i foreningens samling af mere end 50 ejendomme, der repræsenterer dansk bygnings- og arkitekturhistorie fra middelalderen til det 20. århundrede.
Peter Ernst Iver Kornerup
Peter Ernst Iver Kornerup (1794-1875) hører ikke til de store skikkelser i dansk arkitekturhistorie. I hans leveår dominerede navne som C.F. Hansen, G.F. Hetsch og senere M.G. Bindesbøll. Det er ikke underligt, at Kornerup står i skyggen af de andre, for han har kun lagt navn til ganske få værker.
At han alligevel dukker op i arkitekturbøgerne skyldes ét bygningsværk, som er det eneste selvstændigt udførte og endnu eksisterende, der med sikkerhed kan tilskrives ham, og det er rådhuset i Vordingborg.
I 1831 blev Kornerup udnævnt til kongelig bygningsinspektør for Lolland og Falster. Det var i den forbindelse, at Kornerup kom i kontakt med bystyret i Vordingborg, som bad ham tegne deres nye rådhus i 1833. Senere blev Kornerup også kongelige bygningsinspektør for København og dertil kom inspektorater for Sorø og Præstø. Blandt de mere prestigefulde opgaver var nyindretningen af Christian IX's palæ i efteråret 1864, som skete under hans ledelse.
Restaurering
Ved Realdania By & Bygs overtagelse fremstod huset træt og slidt efter mange års brug. Rummene var præget af systempladelofter, linoleums- og parketgulve og plastikmalede vægge. Der var store sætningsskader i væggene, og et sted gabte væggen hele otte cm. Sætningsskaderne havde været forsøgt repareret så tidligt som 1930, men uden synderligt held.
I den store byrådssal er de originale plankegulve fundet frem igen, og vægfarven er en genopmaling af den originale, ligesom de øvrige rum er malet i farver inspireret af de oprindelige. Samtidig er der indlagt moderne faciliteter som internet, handicaptoilet og elevator. Den helt store opgave viste sig at blive arresten. Med Praksis Arkitekter i Svendborgs mellemkomst opstod ideen om at rive arresten rive ned og i stedet opføre en moderne, delvist nedgravet bygning.
Hvor der tidligere var løbegårde og en stor, tung arrestbygning, er der i dag en helt ny bygning. Fløjen er gravet ned i jorden og vindueslys til de store rum kommer fra to store atriumgårde. Langs huset er der skabt en 'rød løber' - en passage, der giver nem adgang til den nye bygning og samtidig skaber sammenhæng mellem Slotstorvet foran huset og parkeringspladsen bag huset. På taget af den nye bygning er der skabt en stor plads - en byterrasse.
Ejendommens CO2-udledning
Ejendommen udleder 7 kg CO2/m2/år over 50 år medregnet materialer til nedrivning, restaurering, bortskaffelse efter 50 år samt drift.
Udledningen er gennemsnitlig for Realdania By & Bygs portefølje af restaurerede historiske ejendomme, som i snit forbruger 7,2 kg CO2/m2/år.
Ejendommen er opvarmet med fjernvarme.
Læs mere om Realdania By & Bygs arbejde med LCA for historiske ejendomme.
