Ejnar Ørnsholts eget hus var et farveorgie i tidens stil

Realdania By & Byg købte arkitekt Ejnar Ørnsholts eget hus i 2021 som et vidne om Ørnsholts arkitektoniske styrke og store regionale betydning. Den 3. april 2023 kunne håndværkerne rykke ind i huset og påbegynde restaureringen, der skal sikre og bevare huset, der indgår i Realdania By & Bygs portefølje af enestående dansk arkitektur, som et af i alt 19 danske arkitekters egne boliger.

Læs artiklen: Nu starter restaureringen af Ejnar Ørnsholts eget hus

Farverne er en del af husets historie

Restaureringen af et hus er aldrig en samlebåndsopgave. Forud for selve håndværket og det praktiske arbejde i huset er en periode, hvor man som restaureringsarkitekt skal lære en bygning at kende ved at grave i arkiverne, kradse i væggene og simpelthen bare fornemme huset. Det er et arbejde som kræver tid.

”Jeg havde fra start en fornemmelse af, at dette hus kunne have en interessant farvehistorie. Huset er opført i 1918-19, og der sker en masse på farvefronten i dansk arkitektur i netop de år. Jeg håbede, at huset endnu rummede fragmenter af den historie, og jeg bad derfor Nationalmuseets farvearkæologer om at gå på jagt efter de oprindelige farvelag”, fortæller arkitekt og projektchef i Realdania By & Byg Frants Frandsen, der har arbejdet sammen med Nationalmuseets konservatorer og farvearkæologer flere gange bl.a. under restaureringen af Odense Adelige Jomfrukloster, hvor der var malingslag tilbage fra 1500-tallet.

Ejnar Ørnsholts eget hus er et eksempel på en enfamiliebolig opført i overgangen fra nyklassicisme til Bedre Byggeskik-perioden. Dette var en brydningstid i arkitekturhistorien. Da historicismen med sine mørke, mættede farver blev afløst af den lette nyklassicisme, skiftede farveskemaet, og mange valgte hvide og grå nuancer. En periode man i malerfaget kaldte ’hvidteperioden’. Da den mere jordnære Bedre Byggeskik-bevægelse vandt indpas i byggeriet i årene omkring første verdenskrigs afslutning, kom farveglæden tilbage. Spørgsmålet var, hvordan Ejnar Ørnsholt havde forholdt sig til dette skifte?

Et skelet af fire malingslag

Farvearkæologerne fra Nationalmuseet kortlagde farvelagene i Ejnar Ørnsholts hus både ude og inde. Arbejdet foregik med skalpel og vatpinde. Langsomt afdækkede de lag for lag af maling i såkaldte ’farvetrapper’, der afslørede husets farvehistorie trin for trin. Fundene sammenholdt de med husets historie, indtil det var muligt at tegne et skelet af den samlede farvehistorie - hvornår blev der malet om, hvad blev der malet med, og hvilken farve blev der valgt til både vægge, døre, lofter og facader.

Farveundersøgelserne afslørede, at der i Ejnar Ørnsholts hus har været fire bemalingsperioder. Det ældste lag, som blev påført i husets første år, afslørede, at Ejnar Ørnsholt og hans hustru i den grad havde taget de nye tendenser i moden til sig og farvesat huset i et væld af kraftige og markante farver.

Bag det storblomstrerede tapet fra 1980’erne i soveværelset på første sal var rester af en kraftig blå limfarve, mens andre rum har været røde og grønne og i flere rum med træværk i kontrastfarver, som forstærkede effekten.

Og ganske som forventet, så havde husets ydre stået i lys rød indfarvet puds med vinduer, hvor karmen var en berlinerblå og rammerne en varm tonet hvid. Selv husets køkkenskabe, som blev revet ned i 1977, var det muligt at farvesætte, idet enkelte køkkenlåger blev genanvendt som låger i skunkvægge på førstesal. Her havde man ikke besværet sig med at male rammernes indre kanter, som derfor endnu stod i en køkkenblå anno 1919. Og heldigvis for det.

Huset skal ligne sig selv

”Som en del af restaureringen ønsker vi at genskabe de farver, som Ejnar Ørnsholt valgte til sit hus, da dette stod færdigt i 1919. Farver fortæller historie; de er en del af husets arkitektur. Hvilken type og nuance af maling, som arkitekten valgte, er med til at genoplive fortælling og sætte huset ind i en tid”, fortæller Frants Frandsen.

At genskabe de historiske farver er dog ikke så lige til. Når malere, som sidste led i kæden af håndværkere, skal arbejde i huset, starter de processen med at afsætte flere farveprøver, også kaldet opstrøg, af den ønskede farve men med små variationer i nuancen. Den endelige farve udvælges på stedet, hvor farven kan opleves i dagslys og ved siden af det oprindelige lag.

”At vælge den rigtige farve er en sanselig proces, som ikke kan klares med et farvekort eller en computer-kode. En farve skal vælges – og bliver ofte også færdigblandet – på stedet. Det er en spændende proces”, fortæller arkitekt Frants Frandsen.

Restaureringen er lige startet – og du kan følge med

De historiske pigmenter må dog vente lidt endnu. Restaureringen er kun lige startet. Det næste stykke tid vil håndværkerne begynde at befri huset for nyere og ukorrekte materialer. Derpå starter genopbygningen af nedrevne vægge, køkken, bad og ikke mindst facaden.

Realdania By & Byg Klubben følger hele restaureringen tæt med både fysiske rundvisninger og online rundvisninger, historier og fotos. Har man lyst til at være med og høre, hvordan arkitekt Frants Frandsen går til opgaven, så skal man melde sig ind i Realdania By & Byg Klubben. Medlemskabet giver også mulighed for at følge andre af Realdania By & Bygs arbejder med bevaring af kulturarven f.eks. omdannelsen af Støberihallerne i Præstø eller komme indenfor i tidligere restaurerede projekter som f.eks. Stines Hus på Lolland, Kornerups Rådhus i Vordingborg og mange andre.