Ejnar Ørnsholts hus er opført i nyklassicistisk stil med noter af Bedre Byggeskik og engelsk cottage-stil. Arkitektens formåen og styrker skinner klart igennem i brugen af materialer, farver og sammenstillingen af arkitektoniske virkemidler - ikke mindst på facaden. Huset står som en tidlig og personlig repræsentant for Ørnsholts virke. Det rummer den indsigtsfulde fornemmelse for godt byggeri, som kendetegner Ørnsholts lange karriere på tværs af stilarter.
Huset indgår i dag i Realdania By & Bygs samling i kategorien Arkitekternes egne huse.
Stor regional betydning
Da den unge, nyetablerede arkitekt Ejnar Ørnsholt i 1918 opførte sit eget hus i Nakskov, var det som det første hus i et nybyggerkvarter nord for banen. Sidenhen blev området omkring Svingelsvej udbygget hus for hus. Ørnsholt stod selv bag flere af vejens villaer og satte dermed en høj standard for efterfølgende byggeri i området. Også flere stationer, et vandtårn, en sparekasse, en rækkehusbebyggelse og meget mere blev det til for den driftige arkitekt, der i løbet af sit virke kom til at sætte et markant og betydningsfuldt arkitektonisk aftryk på udviklingen af bygningskulturen i Nakskov og omegn.
Et bud på den gode familiebolig
Med huset viser den purunge arkitekt, at han formår at sammenstille elementer, arbejde kvalitetsbevidst og proportionere både rum og helheder. Som både arkitekt og bygherre er huset et kompromisløst bud på den gode familiebolig - et hjem i tidens farver og ikke mindst med plads til både børn, voksne og cykler.
Som medlem af Realdania By & Byg Klubben får du også adgang til digitale oplevelser i form af bøger og videoer, og via onlinerundvisninger kan du følge med hjemmefra, når erfarne fagfolk sender live fra ejendomme i hele landet.
Få historiske huse og arkitektur hjem i stuen
Stilarterne og farverne
Sammen med ligesindede arkitekter omkring århundredeskiftet fik Ejnar Ørnsholt smag for stilen nyklassicisme med dens pudsede facader, klassiske motiver og taktfaste rytmer, men i hans eget hus afslører en række stilmæssige tilføjelser afslører, at han også lod sig inspirere af andre arkitekturstrømninger, og at han havde sans for at kombinere de arkitektoniske virkemidler.
Det lange vinduesbånd med skodder giver f.eks. associationer til den engelske Cottage-stil, mens huset gode, gedigne byggematerialer, praktiske indretning og velproportionerede rum leder tankerne i retning af den danske Bedre Byggeskik-bevægelse.
I sin grundplan, indretning og detaljering er huset praktisk og funktionelt, men tilsat Ørnsholts personlige og stemningsfulde særkender som f.eks. det murede relief og fuglehus på gavlene samt et væld af farver.
Husets ydre er karakteriseret ved en lyserød indfarvet puds med blå og hvide vinduer. Inde i huset er vægge, karme og visse steder også loftet malet i et væld af farver: pompejansk rød, empiregrøn, sart rosa, varm brun eller lavendelblå.
Ørnsholt opførte huset som sin egen familiebolig, og han var stærkt optaget af det daglige liv, som huset skulle understøtte. Regnvandstønder til vanding af grøntsagsbede, robust oliemaling på vægge med meget slid, en lille indbyggede bænk i trapperummet og et praktiske teglgulv i entreen vidner om hans omsorg for dagliglivet og familielivet.
Arkitekten
Ejnar Ørnsholt (1887-1979) blev født i Aarhus, hvor han som ung kom i murerlære og herefter, i 1907 på Kunstakademiets Arkitektskole i København. Efter sin afgang i 1917 fik han ansættelse hos kongelig bygningsinspektør Johannes Magdahl Nielsen, der sendte ham til Nakskov som ansvarlig for opførelsen af den nye toldbod ved havnen.
Det langvarige projekt gav Ørnsholt anledning til at etablere sig i byen, og allerede året efter startede han sin egen tegnestue. Hans første bygninger i byen blev hans eget hus på Svingelsvej 43 og nabohuset overfor.
Efterfølgende skabte han flere hundrede bygningsværker i Nakskov og omegn, bl.a.:
- Biograf (1918)
- Nakskov Station (1925)
- Den Lollandske Landbostands Sparekasse (1929-30)
- Brugsforeninger: Tårsvej (1934) og Rødbyvej (1936)
- Folkebibliotek og børnehave (1939)
- Præstegårde: Præstestræde (1922) og Bredgade (1930)
- Etageejendomme: Nygade (1923, 1929), Søndergade (1926 og 1938)
- Pensionistboliger, Rødbyvej (1943, nedrevet) og Løjtoftevej (1946, nedrevet)
- Hertil talrige villaer og enfamiliehuse, dobbelthuse og rækkehuse samt en lang række bygninger udenfor Nakskov, bl.a. stationsbygninger, præstegårde, sommerhuse, bankfilialer, folkebygninger, elevboliger, skovløberhuse, kapeller mv.
Hans værker afspejler – på tværs af formsprog og type – stor indlevelse på linje med andre samtidige arkitekter som Ulrik Plesner, Kay Fisker, J.F. Willumsen, Ivar Bentsen, Hack Kampmann, Anton Rosen, m.fl.
