Kender du typen? - altså typehuset

De findes overalt: de danske typehuse. De er forskellige i byggemåde, konstruktion, materialer og håndværk, men fælles for dem er, at de gruppevis er bygget efter en skabelon. Samme hustegning er benyttet mere end én gang – i modsætning til det specialtegnede hus, som kun er opført i ét eksemplar.

Typehuset så dagens lys i tresserne, da fremgang og velstand satte gang i en helt ny epoke for den danske familiebolig. Typehusbyggeriet eksploderede, og danskerne kunne pludselig vælge mellem færdigtegnede huse til en fast pris, næsten på linje med enhver anden katalogvare, men med mulighed for individuel indretning.

Forud for tressernes typehus havde danskerne i 1950’erne stiftet bekendtskab med ”de modernistiske huse", der blev tegnet af danske arkitekter, som bl.a. hentede inspiration fra tendenser i udlandet og fra tidens nye byggematerialer og byggeteknikker.

De modernistiske huse var meget anderledes, end danskerne havde været vant til. Taget var fladt, væggene stødte ikke sammen i hjørnerne, men stod forskudte og strakte sig ud i terrænet, og mellem væggene var der stolpekonstruktioner med store glasruder fra gulv til loft.

Med denne konstruktion fik familieboligerne – som noget helt nyt på denne tid – flydende rumforløb og tæt kontakt til naturen. Ideerne vandt genklang, og arkitekternes modernistiske ideer blev derfor i stor stil adopteret af de fremadstormende typehusproducenter.

I stil med barndommens parcelhuskvarter

En af de danske arkitekter, som lagde kimen til tidens nye boligtype, var Bertel Udsen. Med sine arkitektoniske ideer og sin byggestil med fokus på åbenhed, rummelighed, smidighed og oplevelsesrigdom var han i 1950’erne og 1960’erne med til at vise nye veje for det danske enfamiliehus og med til at skabe en ny form for kontakt mellem husenes beboere og mellem inde og ude.

Med flere end 300 enfamiliehuse på CV’et er Bertel Udsen en af de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse gennem tiden. Over hele landet kan en lang række familier hver dag glæde sig over, at de med deres hus er en del af Bertel Udsen-fællesskabet og dermed en del af de tanker, som en dansk arkitekt gjorde sig længe før mange andre.

I 1956 tegnede han hus til sig selv og sin familie på en grund i Kongens Lyngby, og samme kvalitet og karakter som i sit eget hus overførte han til de mange familiehuse, som han skabte til danske familier i løbet af 30 år.

Sammen med en kreds af samtidige danske arkitekter var Bertel Udsen på én og samme tid både en inspirationskilde og en modvægt til typehuset, da det eksploderede i løbet af 60'erne. Når Udsens eget hus på mange måder ligner de huse, som mange kender fra deres barndoms parcelhuskvarterer, så er det næsten rigtigt – bortset fra, at det faktisk er husene i barndomskvarteret, der ligner Udsens.

Mange behov på minimal plads

I 2001 købte Realdania By & Byg Bertel Udsens eget hus for at sikre og bevare dette lille stykke arkitekturhistorie, som både rummer historien om dansk kulturarv, om godt bygningshåndværk og en fremsynet dansk arkitekt med et mesterligt blik for både detalje og helhed.

Huset blev i 2003 restaureret af Realdania By & Byg og står i dag med samme planløsning, materialer og farver, som dengang Bertel Udsen boede der.

Udsen var en mester i at få mange behov tilgodeset på minimal plads, uden at udtrykket kom til at virke kompakt. Både i sit eget hus og i sin øvrige produktion skabte han luft og plads ved at lade det ene rum glide over i det næste og ved bevidst at lade overgange mellem ude og inde flyde sammen. På den måde formåede han at skabe en organisk, åben og fleksibel arkitektur med godt lysindfald og kontakt til naturen – også i den tegnestuefløj, som han i 1962 føjede til sit eget hus i Kongens Lyngby.

Stoflighed og rustikke materialer

Som flere af tidens øvrige danske arkitekter var Bertel Udsen også optaget af at skabe en arkitektur med stoflige og rustikke virkninger, og i sit eget hus anvendte han bl.a. materialer som synlige gule teglsten og træværk – både i mure, pejs og køkken og gennem husets disponering.

Med pejsen som det store centrale element er huset i princippet disponeret som ét stort åbent rum med rummelige og smidige opholds-, spise- og køkkenfunktioner. Gennem glaspartier, skydedøre og ubrudte vægforløb, der fortsætter udendørs, er der kontakt til og sammenhæng med terrasser og have, og via åbningerne falder der samtidig indirekte eller direkte lys ind på husets overflader af mur- og træværk, kokostæpper og inventar, så husets unikke stoflighed bliver helt tydelig.

Det hele er i dag bevaret og restaureret, og for mange besøgende vækker huset minder om deres barndoms parcelhuskvarter.

Læs mere om Bertel Udsens eget hus: https://realdania.dk/projekter/bertel-udsens-eget-hus