Harpa Birgisdottir: Vi har data, der viser, at vi kan mere end halvere klimabelastningen i byggeri – interview

Harpa Birgisdottir er uddannet miljøingeniør og har en ph.d. i livscyklusanalyser for vejbygning og affaldshåndtering. Hun er professor på Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet (AAU). Forskningsfeltet er primært livscyklusvurdering og værktøjer til at få omsat analyserne til praksis.

Hvad optager dig i din forskning lige nu?
Der har været meget fokus på klimakrav i byggeri, hvor Danmark er et af de første lande, som stiller klimakrav til nybyggeri. Vi har opsamlet data og foretaget analyser som grundlag for, hvor grænseværdier kan lægges og som grundlag for lovgivning på området. Vi arbejder også med konkrete værktøjer til, hvordan man kan arbejde med livcyklusvurderinger i nybyggeri. Udover dette er vi også i gang med en del arbejde med livscyklusvurderinger for renoveringer. Vi forsker i, hvordan man kan stille krav til eksisterende bygninger, og vi har udgivet rapporter, som bl.a. peger på, at der mangler en del viden og forskning, hvis man skal stille krav til fx renovering af eksisterende bygninger. Der ses også på andre miljøpåvirkninger såsom ressourceforbrug, cirkulær økonomi og biodiversitet.

Jeg deltager i rigtig mange projekter, som handler om, hvad der skal til, hvis man skal overholde Parisaftalen eller holde sig inden for de planetære grænser. Det vil kræve en meget mere ambitiøs reduktion i klimabelastningen, end der i øjeblikket arbejdes med. Blandt andet arbejder vi på roadmaps, som kan hjælpe. Spørgsmålet er, hvor vi bør lægge niveauet, så vi kan lukke det performance gap, der er.

Hvordan hænger dit forskningsfelt sammen med grøn omstilling, klima og fysisk planlægning?
Jeg arbejder ikke direkte med fysisk planlægning, men har viden om planernes konsekvenser. Jeg har været med til at se på livscyklusvurderinger for større udviklingsområder og nye bygninger. Vi kommer med værktøjer, som kan være vigtige brikker til planlægningspuslespillet.

Hvordan arbejder du med relationen mellem forskning og praksis?
Der er i forskningen blandt andet fokus på at udvikle konkrete metoder og værktøjer til at bruge livscyklusvurderinger . Kommunerne har behov for roadmaps og guidelines til, hvad de kan gøre for at nå målene. Både inden for byggeri og infrastruktur. Når kommunerne skal tage stilling til fx nybyggeri, genbrug eller renovering, har de behov for at vide, hvad effekten er. Det gælder også i forhold til valg af materialer.

Hvor ser du det største potentiale?
Byggeriet udgør 30% af den samlede klimabelastning i Danmark. Vores forskning er vigtig for planlægningen ved at vise, hvad klimabelastningen er i byggeri og i forhold til renoveringer. Vi har data, der viser, at vi kan mere end halvere klimabelastningen i byggeri. I dag har vi metoderne, men det er ukendt for de fleste af dem, der tager beslutningerne. Vi skal bare tænke os om og ikke stille helt frie krav til, hvordan der skal bygges. Det er vigtigt at komme med viden om, hvor meget vi får ud af at bevare og renovere. Vi har nogle krav til, hvad vi skal opfylde i 2030 og 2050, og vi har hidtil sagt, at det er afgørende, hvad der sker de næste 10 år. IPCC rapporterne viser nu, at det er afgørende, hvad der sker indenfor de næste tre år. Og at vi begynder at vende kurven for vores emissioner.

Hvad er den eller de største barrierer?
Hvis vi skal rykke, kræver det, at kommunerne har viden også in house. Det har de ikke nødvendigvis i dag. Nu skal kommunerne forholde sig til klimakrav i byggesagsbehandlingen. Det er nyt for mange, men der har ikke været nok fokus på at udvikle værktøjer, guidelines og roadmaps til kommunerne. Der er enkelte kommuner, som har været interesseret i forbindelse med konkrete projekter. Men det er kun enkelte kommuner.

Og så bevæger jeg mig over i noget, som jeg ikke ved så meget om. Hvor meget vil man i kommunerne overhovedet have indflydelse på, hvad folk må bygge. Det er et spørgsmål om, hvem der træffer valgene og tager ansvar for den her CO2-belastning. Der er også eksemplet med alt det, som bygges eller rives ned i kommunerne. Der rives rigtig mange parcelhuse ned, som erstattes af nye meget store enfamiliehuse. Er der nogen, som er interesseret i at sætte en stopper for eller en reduktion for dette område? Er det for komplekst, eller er der kommuner, som har interesse i det?

Hvordan kan det igangværende klimaarbejde understøttes?
Det kan det der, hvor der kan være en hurtig effekt. Det ligger lige til højrebenet, hvis man ser på kommunernes egne bygninger. Og man har jo altid ønsket, at det offentlige går forrest med hensyn til at vise, at vi er ambitiøse inden for klima. Så her er det muligt at gøre rigtig meget som kommune. De kan stille ambitiøse krav til egne projekter.

Man vil kunne hjælpe kommunerne ved at stille viden til rådighed. For eksempel kan det være svært at få klimaregnskabet til at gå op, når man bygger børnehaver, som oftest er i en enkelt etage. Her kan øget viden gøre, at man kan hjælpe hinanden på tværs af kommunerne, så alle ikke skal opfinde den dybe tallerken.

Når man i planlægningen skal sætte retning, så kan arbejdet med de planetære grænser i lighed med Reduction Roadmap og viden fra projektet Boligbyggeri fra 4 til 1 planet hjælpe kommunerne, når de vil stille ambitiøse krav til det, som skal bygges. Vi ser på en masse data, og for eksempel viser det sig, at der er stor forskel på emissionerne, om du vælger en rød eller gul mursten. I rigtig mange lokalplaner har du bare besluttet, at det skal være sådan her uden viden om belastningen. Det vælter nok ikke hele kommunens eller Danmarks klimaregnskab, om det er gule eller røde sten, men der kan være andre elementer, hvor det er vigtigt at stille krav.

Vi har indtil videre arbejdet mest med værktøjer, som fokuserer på enkelte bygninger, men man kan sagtens skræddersy værktøjer til kommunerne, når de er i gang med nye områder. Der findes masser af data på arketyper af nybyggeri, eksisterende byggeri og infrastruktur, som kan benyttes til beregninger for byudviklingsområder eller en hel kommune. Sådanne værktøjer findes der ikke særlig meget af, så her er der et stort potentiale.

Hvad håber du for de kommunale pilotprojekter?
Det er ret vigtigt, at man synliggør, hvad man reducerer. Det er vigtigt at tænke på, hvordan man kan fremme at bevare eksisterende bygninger og at se på, hvordan vi kan bygge effektive bygninger og bygge mindre areal. Her er det en udfordring, at det tit er nemmere at få færre kilogram CO2 pr kvadratmeter på større end små bygninger. Infrastrukturen er også interessant. Vejdirektoratet har udviklet et værktøj, der har fokus på livscyklusvurderinger for infrastruktur (InfraLCA). Det er et godt værktøj, men det mangler indgange for kommunerne. Det er oplagt at støtte pilotprojekter, som handler om at gøre dette værktøj mere operationelt, så det passer til forskellige kommunetyper.

Hvor er vi om 5 år, og hvad er vigtigt for Plan 22+?
Jeg håber, at vi har rykket. Det er afgørende, at man hurtigst muligt får øjnene op for, at det haster. Vi skal ikke bruge tre til fire år på at lære. De sidste ti år har vi lært at lave livscyklusvurderinger på bygninger, og nu er der lidt momentum. Opgaven i Plan22+ er klima og CO2 – det er ikke et hyggeprojekt. De næste tre år er ret vigtige, og ambitionen må være at vise nogle projekter, der har en reel effekt. Fx vise, hvordan vi kan halvere klimabelastningen i et projekt.

Det er vigtigt, at kommunerne har roadmaps inden for byggeri, transport, energi og forsyning med videre. Det er lige til inden for byggeriet. Man må for eksempel se på behovet for at bygge nyt. Kan behovet opfyldes uden at bygge nyt, hvad har vi af eksisterende bygninger og så videre. Hvor meget kan vi gøre med genbrug, ved at optimere designstrategier, bruge træ og så videre. Der er brug for redskaber til kommunerne. Hvordan skal de ellers vide, hvordan man skal reducere.