Slibning af gummigulv: Der er gået sport i at mindske CO2-aftrykket

Hvor meget CO2 udledes der, når en historisk ejendom restaureres? Hvor tungt vejer de enkelte byggematerialer på CO2-vægtskålen? Og hvor meget CO2 udleder ejendommen, når den er i drift?

Det er spørgsmål som disse, at en såkaldt livscyklusvurdering (LCA, Life Cycle Assessment) kan give svar på, og i disse svar ligger masser af læring om CO2-udledning fra bygninger og masser af viden, som kan bruges, når historiske ejendomme skal restaureres, driftes og vedligeholdes.

Igennem de seneste par år har Realdania By & Byg minutiøst gennemgået samtlige 60 ejendomme i selskabets historiske samling og udarbejdet livscyklusvurderinger for hver enkelt.

I dag er livscyklusvurderingerne et styringsværktøj, der bruges i det daglige arbejde – både i de indledende undersøgelser, før en restaurering går i gang, og i selve byggefasen, hvor tilførte byggematerialer registreres, og affald på byggepladsen registreres og sorteres. Livscyklusvurderingerne bruges også i selve driften af ejendommene, når der løbende energioptimeres på baggrund af data fra ejendommenes energimålere.

Men livscyklusvurderingerne har bragt mere med sig. De har også givet stof til eftertanke og sat nye kreative tanker i gang hos Realdania By & Bygs driftsafdeling, som står for vedligeholdelsen og driften af ejendommene. I driftsafdelingen er der næsten gået sport i at finde nye CO2-venlige løsninger, når ejendommene skal vedligeholdes.

Et af de steder, hvor afdelingen er gået nye veje, er i huset, som den danske ingeniør Jørgen Varming i 1952 tegnede og byggede til sig selv og sin familie, og som Realdania By & Byg købte for 10 år siden. I dag indgår huset som en del af Realdania By & Bygs samling af danske arkitekters egne huse.

En tung CO2-post

For et halvt år siden stod det klart, at et otte år gammelt gummigulv i det fredede hus skulle fornyes. Trods god rengøring gennem årene var gulvet blevet misfarvet og havde fået plamager, og spørgsmålet var derfor, om hele gulvet skulle udskiftes – hvilket ville blive en tung post i CO2-regnskabet, da gummi er en af de store CO2-syndere – eller om gulvet kunne fornyes på en anden måde.

Medarbejderne i driftsafdelingen gik i tænkeboks.

- Vi ville ikke bare kassere det gamle gummigulv og lægge et nyt. Det er dyrt både i kroner og ører og i CO2. Gulvet var ikke slidt, men det var blevet så misfarvet, at det lignede et bodegagulv. Vi overvejede, om vi skulle skifte til et linoleumsgulv, men det CO2-tunge gummigulv ville jo stadig skulle bortskaffes, så den mest optimale løsning ville være at bevare gulvet, siger projektleder Kim Lillesø fra Realdania By & Bygs driftsafdeling.

Derfor gik jagten ind på at finde en løsning, så gummigulvet kunne restaureres og bevares.

Slibning af gummigulv

Først blev der eksperimenteret med kemisk rens af gummigulvet. Det virkede ikke. Derefter startede et nyt forsøg med indfarvning af det tidligere lysegrå og nu bodegagrønne gulv. Men resultaterne udeblev. Sidste udvej var at slibe gummigulvet, og dét forsøg overraskede både den skeptiske gulvsliber og hele driftsafdelingen, for afslibningen viste sig faktisk at virke.

Efter en nænsom nedslibning fik gulvet voks på de steder, hvor der tidligere havde været lak. Det har gjort overfladen indbydende og blød, og Kim Lillesø håber, at voksoverfladen og den lysegrå farve klarer sig bedre i drift end den lak, der blev lagt på for otte år siden.

Afslibningen og den nye voks udledte 15 gange mindre CO2, end hvad et nyt linoleumsgulv ville udlede, og 66 gange mindre CO2 end et nyt gummigulv. For Kim Lillesø understreger historien et vigtigt budskab:

- Modstå fristelsen til automatisk at bestille nyt. Mange flere ting, end vi tror, kan få et længere liv, hvis vi finder de rigtige metoder til at vedligeholde dem, siger han.

Grafen viser udledning for gummigulv sammenlignet med andre alternativer i form af udskiftning til linoleum, vinyl og slibning. 

Vedligehold er vejen frem

Eksemplet med gummigulvet i ingeniør Varmings hus er et godt eksempel på den snusfornuftige tilgang, at jo længere tid, der går, inden man skal udskifte elementer i et hus, desto bedre ser det ud i CO2-regnskabet. Det koster dyrt i CO2-regnskabet at bortskaffe gamle bygningsdele og indsætte nye, og derfor er vedligehold noget af det, der betyder allermest, når man arbejder med at nedbringe CO2-udledningen fra bygninger.

Når Realdania By & Byg arbejder med vedligeholdelse, sker det ud fra hensyn til bevaring, økonomi og klimapåvirkning.

- For det første ville der ikke være nogen historiske huse, hvis ikke der løbende blev passet godt på dem. For det andet skal dyre udskiftninger så vidt muligt undgås, så økonomien ikke bliver belastet. For det tredje skal husene være gode at bo i, og sidst, men ikke mindst, er der masser af CO2 at spare ved at passe på de gamle materialer i stedet for at skifte til nye, understreger bygningskonstruktør og projektleder Mikael Vikkelsø fra Realdania By & Bygs driftsafdeling.

- Når vi i de historiske huse både skal værne om husenes bevaringsværdier og finde løsninger, der mindsker CO2-aftykket, er det ofte et samspil af forskellige tiltag, som skaber de bedste og mest nænsomme løsninger. Men vores erfaring er, at vi i de fleste historiske huse godt kan nå langt ved at tænke kreativt og gå nye veje og samtidig bevare den fine arkitektur, lyder det fra Mikael Vikkelsø.

FAKTA: Livscyklusvurderinger af Realdania By & Bygs historiske ejendomme

Livscyklusvurderingerne af de historiske ejendomme i Realdania By & Bygs samling indeholder et overblik over den mængde CO2, som restaureringen af den enkelte ejendom har udledt, og den mængde CO2, som den restaurerede ejendom vil udlede over en periode på 50 år efter afsluttet restaurering.

Således er omkring 60 historiske ejendomme fra 500 års bygningsarv blevet CO2-vurderet i forhold til:

• Mængderne og typerne af materiale, der er nedrevet og bortskaffet under restaureringen
• Mængderne og typerne af materiale, der er anvendt til restaureringen
•  Driften i 50 år efter afsluttet restaurering, inklusive varmeforbrug og bortskaffelse af materialer

Mængden af materialer, der oprindeligt er anvendt, indgår ikke i livscyklusvurderingerne.

Data om de enkelte materialers CO2-udledning, de såkaldte EPD’er (Environmental Product Declaration), er hentet fra LCA-programmet, LCAbyg, som løbende udbygges med nye produkter. Programmet er udviklet af BUILD, Aalborg Universitet, som også har bistået med at udvikle metoden til Realdania By & Bygs arbejde med LCA og restaurering.