Gelsted Station: Mere end bare et sted, hvor passagerer købte billet og ventede

For de forbipasserende, som i disse dage går en tur forbi den 120 år gamle stationsbygning i Gelsted midt på Fyn, er det tydeligt, at den historiske bygning har undergået en større restaurering. På taget er der lagt nye vingetagsten magen til de oprindelige. De gamle vinduesrammer er repareret og nymalet, og indenfor i bygningen er de originale farver genskabt.

Også den lille sidebygning, som pryder stationsbygningens vestlige gavl, er i dag restaureret efter alle kunstens regler. Her i denne blot otte kvadratmeter store bindingsværksbygning kunne de ventede passagerer i sin tid forrette deres nødtørft, mens togene buldrede forbi.

Selv om sidebygningen i dag ikke længere har funktion af toilet, er den en væsentlig del af stationens samlede historie, og de otte kvadratmeter er derfor restaurereret på linje med selve stationsbygningen.

- Det gamle tømmer var vi nødt til at udskifte, men tavlene er muret op med genbrug af de gamle sten, som alle er blevet afrenset og muret op på ny med brug af kalkmørtel, sådan som det også blev gjort, dengang stationsbygningen blev opført. På taget har vi lagt de samme røde teglsten som på stationsbygningen, pakhuset og toppen af muren ud mod forpladsen, siger Realdania By & Bygs arkitekt Per Troelsen, som sammen med sin kollega, arkitekt Anders Brüel, har stået i spidsen for den omfattende restaurering, der blev sat i gang kort tid efter, at Realdania By & Byg i 2021 købte den fynske stationsbygning.

”Ikke nogen Prydelse”

Da Realdania By & Byg overtog bygningen, havde den stået tom i en årrække, men bortset fra ælde og slitage fremstod bygningen både i det indre og det ydre næsten som dengang, den blev opført, for over 100 år siden, herunder også den lille toilet-sidebygning, som må have været en bekvem anordning for datidens ventende passager, skulle man mene.

Det var dog langt fra alle, som var imponeret over bygningen, da stationen blev indviet i 1911, og dørene til den nye ventesal blev slået op. Pensioneret førstelærer P. Larsen skrev i 1918 om Gelsted Station:

”Der er for øvrigt en Mærkelighed ved den ny Station, og det er, at denne store og rummelige Bygning med dens omtrent 4 Meter høje Lokaler ikke har nogen II. Klasses Ventesal, da der som bekendt er II. Klasses Kupeer i Persontogene, ligesom der også paa Stationen sælges II. Klasses Billetter. Den ny Bygning har derimod på den høje Gavl imod vest faaet en udbygning med et Toiletrum, men denne Indretning er ikke nogen Prydelse”.

I dag er det ikke toiletter, som den lille sidebygning skal indrettes og prydes med. Bygningen skal derimod benyttes som depot eller lignende.

Stationsforstanderfamiliens gårdhave

Øst for stationsbygningen, i forlængelse af den godt to meter høje mur ud til forpladsen, er håndværkerne i gang med at restaurere det gamle pakhus og læsserampen, hvor hestevogne og lastbiler i sin tid kom kørende for at hente eller sende gods. 

Ligesom stationsbygningen er også pakhuset opført i røde mursten med helvalmet tag i rød tegl og oprindeligt også med en skorsten til vaskerummets gruekedel.

- Lige nu er der lagt nyt undertag, og de gamle tagsten er ved at blive udskiftet med nye sten. Alle vinduesrammerne er taget ud, så vi kan udskifte ødelagt og råddent træ med nyt træ, og udskifte de ruder, der er slået itu. Efterfølgende skal alle vinduer males hvide som oprindeligt, fortæller Per Troelsen.

Også inde bag muren er håndværkerne i gang. Her gemmer sig nemlig et lille lukket gårdrum, som til forpladsen er afskærmet med en godt to meter høj mur, og ud til perronen er afskærmet af et signalrum og en overdækning, hvor de rejsende kunne søge ly, mens de ventede på toget.

Signalrum

Det lukkede gårdrum hørte i sin tid til stationsforstanderens bolig, som lå på første sal oven over selve stationen. Fra bagtrappen kunne stationsforstanderfamilien gå ned i gårdhaven, og her var der også adgang til signalrummet, som via en karnap med vinduer til begge sider gjorde det muligt for stationsforstanderen at holde udkig og opsyn med signaler og togdrift.

Via gårdrummet kunne stationsforstanderfamilien også gå uforstyrret til deres toilet og vaskehus, som var indrettet i pakhuset. I dag er begge dele – både toilet og vaskemaskine og andre moderne faciliteter – at finde i selve boligen.

- Når vi er færdige med restaureringen, vil stationsbygningen blive udlejet til både bolig og erhverv, helt i tråd med den oprindelige opdeling, hvor stationsforstanderen havde sin bolig på første sal, og alle de opgaver, der var knyttet til jernbanedriften, holdt til i stueetagen sammen med de ventende passagerer, fortæller Per Troelsen.

- Det betyder også, at det lukkede gårdrum igen vil kunne bruges som en lille privat gårdhave for beboerne i stationsforstanderboligen. Her kan de sidde afskærmet for togtrafikken, men samtidig fra udkigsposten holde øje med livet udenfor…