Som bygningstype er den lige så genkendelig som kirken, og som et samlingspunkt har den i århundrede styrket sammenhængskraften i byer landet over. Det handler om den danske stationsbygning - en ikonisk bygningstype, der opstod med industrialiseringen af Danmark i slutningen af 1800-tallet, og som siden har skabt sammenhæng på tværs af landet.
Stationsbygningen havde i flere år stået ubenyttet, da Realdania By & Byg i oktober 2021 erhvervede ejendommen med henblik på at sikre og bevare bygningen med al dens velbevarede stationsinventar for eftertiden.
Efter en tre år lang restaureringsrejse er stationsbygningen genskabt og nyindrettet.
- Ventesalen står igen, som da de første rejsende den 7. august 1911 kunne træde gennem glasdørene til en sal med bemalede bjælkelofter, bænke og en loftshøjde på fire meter.
- I stationsforstanderens lejlighed er det originale, restaurerede køkken bevaret, og de statelige stuer er malet i stemningsfulde og tidstypiske farver.
- Signalskuret og tørregården er nyindrettet som et lille gårdrum til de kommende beboere i stationsforstanderens lejlighed.
Stationsbygningen skal nu udlejes til erhverv og beboelse i tråd med den oprindelige opdeling, hvor stationsforstanderen havde sin bolig på første sal, og alle de opgaver, der var knyttet til jernbanedriften, holdt til i stueetagen sammen med de ventende passagerer.
Bygningen
Gelsted Station blev bygget i 1908-1911 godt 40 år efter, at der var anlagt en jernbane tværs over Fyn.
Stationen er opført i historicistisk stil med klare nationalromantiske og nybarokke træk og foregriber Bedre Byggeskik-bevægelsens nedtonede neoklassicisme.
Gelsted Station består, som langt de fleste af tidens stationer, af en hovedbygning med ventesal og billetkontor i stueetagen, stationsforstanderbolig på første sal, en lagerbygning med læsserampe ud mod gaden og en delvist åben mellembygning, der gav ly for de ventende passagerer.
Ejendommen er ikke fredet, men stod ved Realdania By & Bygs overtagelse i 2021 nærmest uforandret siden sin opførelse for over 100 år siden. Det originale køkken i stationsforstanderboligen stod bevaret, ligesom det fornemt udformede inventar i form af bænke og vindfang i ventesalen.
Få historiske huse og arkitektur hjem i stuen
Som medlem af Realdania By & Byg Klubben får du også adgang til digitale oplevelser i form af bøger og videoer, og via onlinerundvisninger kan du følge med hjemmefra, når erfarne fagfolk sender live fra ejendomme i hele landet.
Restaurering
Ejendommen blev overdraget til Realdania By & Byg i begyndelsen af 2022. Den havde stået ubenyttet siden 2009, hvor boligen på 1. sal blev fraflyttet.
Under Realdania By & Bygs restaurering er bygningen blevet skimmelsaneret og har fået indlagt fjernvarme.
Taget er skiftet, og alle hovedbygningens vinduer er afrenset, rammerne repareret og malet, og ruderne er kittet.
Gårdrummet er omdannet til en lille gårdhave, og det gamle pakhus er restaureret inklusiv læsserampen, hvor hestevogne og lastbiler i sin tid kom kørende for at hente eller sende gods.
I det indre er stationsbygningen nyindrettet, så den kan anvendes til bolig og erhverv. Stilen og stemningen er så vidt muligt bevaret, og bygningen står i store træk som da DSB’s chefarkitekt Heinrich Wenck tegnede den i 1908.
Det originale køkken er restaureret og bevaret, og de originale farver er genskabt på baggrund af farvearkæologiske undersøgelser. Samtidig er husets energiforbrug reduceret mest muligt.
Arkitekten
Gelsted Station er en af fem næsten identiske stationer, som blev opført på den fynske bane i 1908-11 - alle tegnet af DSB's chefarkitekt Heinrich Wenck.
Som DSB’s chefarkitekt i perioden 1891-1921 tegnede Wenck over hundrede stationsbygninger landet over, herunder også Københavns Hovedbanegård.
Heinrich Wencks lange karriere i DSB gør, at man kan aflæse tidens arkitekturudvikling i hans mange stationsbygninger, heriblandt de markante banegårde i Helsingør og Esbjerg.
De danske jernbaner
Anlæggelsen af de danske jernbaner fandt sted i flere faser. Den første strækning, der gik mellem København og Roskilde, åbnede i 1847, og allerede på det tidspunkt lå også planerne klar til en bane over Fyn.
Det kneb dog med at finde midlerne til denne bane, og der gik derfor 17 år, før anlægsarbejdet blev påbegyndt. Krigen i 1864 bremsede projektet, men i 1865 fandt indvielsen sted af den såkaldte ”Dronning Louises Bane”, der gik fra Nyborg til Middelfart via Odense – dér, hvor banen endnu ligger i dag.
Foruden de store, nationale strækninger blev der i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til 1920 også anlagt en lang række mindre lokalbaner, som skulle sikre lokal varetransport.
Anlæggelsen af jernbanen havde i Danmark tæt sammenhæng med industrialiseringen, og mange store virksomheder – jernstøberier, papirfabrikker, glasværker og sukkerfabrikker m.fl. – fik på det tidspunkt egne jernbanespor omkring byerne. Hele industrikvarterer blev anlagt med adgang til jernbanen.
Placeringen af de første baneforløb blev i vidt omfang styret af geologiske forhold afhængig af, hvor undergrunden bedst kunne bære det nye banelegeme, og de fleste stationer blev placeret i udkanten af bygrænserne; ofte et par kilometer væk. Enkelte steder blev stationerne nærmest bygget på bar mark, hvilket gav startskuddet til stationsbyernes vækst, og også i de gamle købstæder kom de nye stationer til at præge byudviklingen, da de første forstæder begyndte at tage form.
