x

Som bygningstype er den lige så genkendelig som kirken, og som et samlingspunkt har den i århundrede styrket sammenhængskraften i byer landet over. Det handler om den danske stationsbygning - en ikonisk bygningstype, der opstod med industrialiseringen af Danmark i slutningen af 1800-tallet, og som siden har skabt sammenhæng på tværs af landet.


I takt med samfundsudviklingen i slutningen af det 20. århundrede blev mange stationsbygninger i købstæder og provinsbyer efterhånden taget ud af drift. Nogle af dem er i dag revet ned - andre er solgt og indrettet til helt andre formål. Nu får en af de tilbageværende og meget intakte stationsbygninger snart nyt liv. Stationsbygningen i Gelsted, der i flere år har stået ubenyttet, er netop erhvervet af Realdania By & Byg, som vil sikre, at bygningen med al dens velbevarede stationsinventar bevares for eftertiden.

Bygningen

Gelsted Station blev bygget i 1908-1909 - godt 40 år efter, at der var anlagt en jernbane tværs over Fyn. Stationen er opført i historicistisk stil med klare nationalromantiske og nybarokke træk og foregriber Bedre Byggeskik bevægelsens nedtonede neoklassicisme.

Gelsted Station er ikke fredet, men både i det indre og det ydre står den nærmest uforandret siden sin opførelse for over 100 år siden. Selv det oprindelige køkken i stationsforstanderboligen er endnu bevaret, ligesom det fornemt udformede inventar i form af bænke og vindfang i ventesalen stadig står urørt, bortset fra en nyere farvesætning. Stationsbygningen har stået ubenyttet siden 2009, hvor boligen på 1. sal blev fraflyttet.

Gelsted ligger på Vestfyn og har i dag 1.700 indbyggere. Byen fik jernbaneforbindelse i 1865. Stationen blev opført et stykke fra landsbyen Gelsted, hvorfor der opstod en ny stationsby, som først med tiden voksede sammen med den gamle landsby.
 

Restaurering

Ejendommen forventes overdraget til Realdania By & Byg i begyndelsen af 2022. Herefter venter en gennemgribende restaurering og istandsættelse, der skal bringe bygningens mange kvaliteter for dagens lys.

Målet med restaureringen er at fastholde ejendommens arkitektoniske, funktionelle udtryk og autenticitet, så den i fremtiden kan vidne om en bygningstype, der i høj grad repræsenterer udviklingen mod det moderne danske samfund. Stationen indgår samtidig naturligt i bymiljøet i Gelsted og skal efter restaurering lejes ud til bolig og erhverv.
 

Arkitekten

Arkitekten Stationen er tegnet af arkitekten Heinrich Wenck og var en af fem næsten identiske stationer, som blev opført på den fynske bane i 1908-09 - alle tegnet af Heinrich Wenck. Gelsted Station består af, som langt de fleste af tidens stationer, af en hovedbygning med ventesal og billetkontor i stueetagen, stationsforstanderbolig på første sal, en lagerbygning med læsserampe ud mod gaden og en delvist åben mellembygning, der gav ly for de ventende passagerer.

I sin egenskab af DSB’s arkitekt i perioden 1891-1921 tegnede Wenck over hundrede stationsbygninger landet over, herunder også Københavns Hovedbanegård. Heinrich Wencks meget lange karriere i DSB, gør at man i hans stationer gennem 30 år kan spejle tidens arkitekturudvikling. Blandt de mange stationsbygninger Wenck tegnede, finder man også de markante banegårde i Helsingør og Esbjerg. 
 

De danske jernbaner

Anlæggelsen af de danske jernbaner fandt sted i flere faser. Den første strækning, der gik mellem København og Roskilde, åbnede i 1847, og allerede på det tidspunkt lå også planerne klar til en bane over Fyn. Det kneb dog med at finde midlerne til denne bane, og der gik derfor 17 år, før anlægsarbejdet blev påbegyndt. Krigen i 1864 bremsede projektet, men i 1865 fandt indvielsen sted af den såkaldte ”Dronning Louises Bane”, der gik fra Nyborg til Middelfart via Odense – dér, hvor banen endnu ligger i dag.

Foruden de store, nationale strækninger blev der i sidste halvdel af 1800-tallet og frem til 1920 også anlagt en lang række mindre lokalbaner, som skulle sikre lokal varetransport. 

Anlæggelsen af jernbanen havde i Danmark tæt sammenhæng med industrialiseringen, og mange store virksomheder – jernstøberier, papirfabrikker, glasværker og sukkerfabrikker m.fl. – fik på det tidspunkt egne jernbanespor omkring byerne. Hele industrikvarterer blev anlagt med adgang til jernbanen.

Placeringen af de første baneforløb blev i vidt omfang styret af geologiske forhold afhængig af, hvor undergrunden bedst kunne bære det nye banelegeme, og de fleste stationer blev placeret i udkanten af bygrænserne; ofte et par kilometer væk. Enkelte steder blev stationerne nærmest bygget på bar mark, hvilket gav startskuddet til stationsbyernes vækst, og også i de gamle købstæder kom de nye stationer til at præge byudviklingen, da de første forstæder begyndte at tage form.