Værftgården Nørre Sødam: Restaurering med livrem og seler

– Vi skal ikke tage livtag med naturen, men gå med livrem og seler. Det et netop, hvad vi har gjort i bestræbelserne på at restaurere, bevare og sikre den fredede værftgård Nørre Sødam i Tøndermarsken.

Sådan lyder det fra Realdania By & Bygs arkitekt og projektchef Frants Frandsen, som sammen med sin kollega, arkitekt Lise Christensen, igennem de seneste tre år har haft overblikket over restaureringen af værftgården syd for Møgeltønder.

Nu er restaureringen afsluttet, og søndag den 29. oktober inviterer Realdania By & Byg til åbent hus. Her er der mulighed for at opleve en unik og i dag sjælden gårdtype, bygget i 1700-tallet på et såkaldt værft – en kunstig forhøjning i det flade marsklandskab – som i sin tid gav beskyttelse mod de hyppige stormfloder og oversvømmelser i Tøndermarsken.

I dag er marsken beskyttet af både diger, kanaler, sluser og pumpestationer, men det er stadig naturen, som både bygninger og beboere må indordne sig under. Og i det flade marsklandskab, der ligger ubeskyttet mod vinden og vandet, giver brugen af ”både livrem og seler” god mening.

Den hårde vestenvind

Nørre Sødam er en klassisk værftgård i vestslesvigsk byggestil, opført som en ’firkantgård’ med fire sammenbyggede længer om et lukket gårdrum. Da Realdania By & Byg overtog den historiske gård, var det tydeligt, at vinden mange steder havde sat sit hårdhændede aftryk, bl.a. i den store lade fra 1764, som sammen med beboelsesdelen, dvs. stuehuset, er den ældste af bygningerne i den sammenbyggede gård.

– Med en fritstående gavl op mod den hårde vestenvind havde laden i mere end 260 år været udsat for et hårdt vindpres, som havde gjort hele konstruktionen meget ustabil. En af de store indsatser i restaureringsarbejdet har derfor været at få laden stabiliseret og skruet ordentligt sammen, fortæller Frants Frandsen.

Højremskonstruktion

Laden er opført i den såkaldte højremskonstruktion, som består af to rækker stolper, der er opstillet fra gavl til gavl inden for husets lave ydervægge samt en række stolper i midten. Forneden blev stolperne i sin tid placeret på syldsten, og foroven blev de tappet sammen med en rem, højremmen, der ligesom stolperækkerne er gennemgående i hele ladens længde.

Ladens ustabilitet skyldtes blandt andet, at den ikke havde ordentligt fodfæste. Mange af stolperne stod nærmest og svævede over jorden og havde svært ved at få fodfæste. Derfor er der i dag støbt 15 nye punktfundamenter, så den over 200 kvadratmeter store lade nu står sikkert og stabilt og samtidig holdes fri af den fugtige jord. Derudover er næsten alle spær i laden blevet udskiftet.

– De gamle spær var i så dårlig forfatning, at kun meget få dele kunne genbruges. Vi har genbrugt alle de stumper, der kunne bevares, og hvis de besøgende lægger nakken tilbage og kigger op i den knap ti meter høje lade, vil de kunne ane de mange udskiftninger og udlusninger, altså samlinger af nyt og gammelt træ, siger Frants Frandsen.

Også de oprindelige glughuller i ladens vestlige gavl er genskabt, og det samme er ladens tre lavloftede udskud, der i sin tid har været brugt til mindre dyrehold som grise, får og høns og til opbevaring af bl.a. brændsel. Desuden er der lagt nyt stråtag på alle fire længer, og al murværket er repareret.

Istandsættelse og transformation

Mens det især var vinden, som gennem årene har udfordret den store ladebygning, var det vandet og det mudrede jordlag, som gennem tiden har givet de største udfordringer i den 260 år gamle bolig og i den tidligere kostald, som ved Realdania By & Bygs overtagelse allerede var ombygget til Bed & Breakfast,

Som en del af restaureringen har både boligen og kostalden og også den tidligere hestestald og foderrummet været igennem en stor istandsættelse og transformation. I kostalden er indrettet fire Bed & Breakfast-værelser med hvert sit badeværelse, mens der i det tidligere foderrum er fællesrum for Bed & Breakfast-gæsterne, og i den tidligere hestestald en lille selvstændig Bed & Breakfast-lejlighed. Også den 200 kvm store bolig er istandsat og forsynet med det inventar, som hører sig til i en tidssvarende bolig anno 2023.

Alle steder er istandsættelsen og transformationen gennemført ved at bevare det historiske og nænsomt tilføje det moderne.

– Vi har omfavnet huset, som det stod, da vi overtog det, og med vores restaurering og transformation har vi føjet endnu et kapitel til fortællingen om Nørre Sødam. Vi har bestræbt os på at skabe en sund og fremtidssikret gård og har samtidig så vidt muligt beholdt de oprindelige ruminddelinger og de ældre bygningsdele, men også de tilføjelser, som gennem tiden har fundet vej ind i huset og hægtet sig på stedets historie. Hele tiden har vi haft for øje at skabe et sammenhængende arkitektonisk udtryk og en tidssvarende bolig med moderne komfort og et sundt indeklima, siger Frants Frandsen.

Datidens form for klimasikring

Den oprindelige rumfordeling ses overalt, bl.a. i kostalden, hvor de fire Bed & Breakfast-værelser er placeret nærmest som kreaturbåse, og i boligen, hvor der stadig er både diele, dørns og pisel, dvs. forstue, spisestue og storstue. De ældste bygningsdele som f.eks. de synlige og historiske bjælkekonstruktioner, døre fra 1700-tallet, beslag og hængsler, støbejernkomfur og gruekedel er bevaret.

Alt dette indgår i dag side om side med moderne sanitet, nye gulvbelægninger, isolering, gulvvarme, forsatsruder, jordvarmeanlæg i stedet for oliefyr, eget minirensningsanlæg, wi-fi og mulighed for en el-ladestander ved den lille p-plads.

De historiske markører ses overalt, men i boligen og laden ses de mest markante vidnesbyrd om gårdens historie og om den egnsbyggeskik, der er så unik for netop dette område i Danmark, hvor det barske klima – længe før digernes tid – krævede helt særlige bygninger og konstruktioner.

– I spisestuen og værelset ved siden af er bevaret den eneste tilbageværende rest af boligens egnskarakteristiske, tagbærende bjælkekonstruktion, og i laden er bevaret og restaureret den særlige højremskonstruktion. Begge konstruktioner sikrede, at selv hvis al murværket blev skyllet bort af vandmasserne ved en stormflod, ville taget ikke styrte sammen. De solide stolper og bjælker var datidens egen form for klimasikring, der sikrede, at gården med det store sammenbyggede tag blev stående, siger Frants Frandsen.