En restaureringsrejse fra forladt til fremtidssikret

- Når man i mange, mange måneder har arbejdet med at restaurere og bevare en bygning, så får man et helt særligt kendskab til hvert et rum og hvert et hjørne. Der er fortællinger gemt overalt. Sådan har det også været med stationsbygningen i Gelsted. Men hvis jeg skal pege på mit yndlingsrum i bygningen, så er det ventesalen. Den er hjertet i bygningen. Med de genskabte farver er den ikke bare en fryd for øjet; den er også fyldt med fortællinger om udviklingen i Danmark.

Sådan lyder det fra Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Per Troelsen, som sammen med arkitekt Anders Brüel har stået i spidsen for restaureringen af den vestfynske stationsbygning, som Realdania By & Byg købte for et par år siden – 110 år efter, at bygningen stod færdig.

- Da Gelsted Station åbnede i 1911, var en togrejse ikke bare en transportform. At rejse med tog var ofte en længe planlagt rejse. Passagererne kom ikke bare ræsende. De tog ophold i ventesalen, og de løste billet til enten 1. eller 2. eller 3. klasse. I pakhuset ved siden af blev der i stor stil eksporteret smør og bacon, og fra signalrummet – som vi har bevaret – kunne stationsforstanderen holde øje med trafikken på ”sin” station, fortæller Per Troelsen.

Alle disse fortællinger er stadig en del af stationsbygningen i Gelsted, men samtidig er bygningen gjort klar til en ny fremtid. Alle rum og alle overflader i den historiske bygning har været under håndværkernes kyndige behandling; der er tilført historiske farver og bemalinger, og nutidige krav til varme, støjdæmpning, indeklima og energiforbrug er indarbejdet i bygningen. Dermed kan den igen danne ramme om erhverv i stueplan og bolig på førstesal, helt i tråd med den oprindelige opdeling, dengang stationsforstanderen boede ovenpå stationen, hvor mange mennesker var beskæftiget, og hvor folk fra hele oplandet samledes.

Forladt men fyldt med fortællinger

Da Realdania By & Byg købte stationsbygningen, havde den stået tom i en årrække, og forladtheden havde sat sit tydelige præg på den gamle station.

Trods slitage og skimmelsvamp fremstod stationsbygningen i Gelsted nemlig stadig helstøbt og intakt, nærmest uforandret siden sin opførelse i 1911 og som sådan udgjorde den en formfuldendt repræsentant for de mange danske stationsbygninger, der blev opført over hele landet i årene omkring år 1900, og som satte skub i udviklingen af de danske stationsbyer. 

Historiske farver

I dag er det svært at forestille sig det lodne uldtæppe, som mødte arkitekter, ingeniører og håndværkere, da de for to år siden begyndte restaureringsarbejdet.

I stationsforstanderens lejlighed på første sal over stationen fremstår det hele nymalet. Træværket er malet i en sart grøn farve, som blev fundet under afskallet maling, og de øvrige farver i lejligheden – grøn, gul og forskellige nuancer af rød – er valgt med inspiration fra de farver, som var fremherskende i begyndelsen af 1900-tallet.

– I takt med, at skiftende stationsforstanderfamilier gennem årene er flyttet ind og ud af lejligheden, og hver især har ønsket sig nye tapeter og farver, er der blevet afrenset og overmalet så mange gange, at de oprindelige vægfarver er forsvundet, og vi har derfor genskabt farverne fra bunden, fortæller Per Troelsen, som til gengæld glæder sig over, at den oprindelige blå farve i det originale køkken blev fundet og i dag er genskabt.

Det gamle pakhus står stadig råt og ubehandlet og sågar med den firkantede aftegning i gulvet, som markerer, hvor pakhusets store vægt i sin tid stod, og med rillerne i gulvet, som sikrede ventilation, dengang der blev opbevaret kornsække. 

Stemningen i ventesalen

I den højloftede ventesal med de fint udformede bænke, vægpaneler og loftsbjælker er farverne genskabt på baggrund af farvearkæologernes fund, og det originale stengulv er bevaret med alt dets slid og patina fra tusindvis af passagerer, som gennem årene har gået frem og tilbage mellem forpladsen og perronerne. Den gamle billetluge, som var muret til, er igen åbnet, og de over 100 år gamle døre og vinduer er sat i stand.

- Og bortset fra stilheden – som for 100 år siden ville være brudt af de ventende passagers småsnakken, stempling af billetter, tikken fra morseapparatet, skramlen af bagage osv. – så er stemningen i ventesalen næsten som for 100 år siden. Og det er netop, hvad vi har ønsket med restaureringen, lyder det fra Per Troelsen om sit yndlingsrum: ventesalen.