Fra udsat bydel til levende kvarter

Af Steen Breiner

Flokken omkring bordet mødes til kreacafe en gang om ugen i kulturhuset Trekanten. Det er et af flere sociale tiltag, som kulturhuset tilbyder borgerne i Aalborg Øst. Alle er velkomne, og man tager sine egne sager med, uanset om det er hækling, maleri eller noget helt tredje. Der er et stort fælles bord, men vil man gerne sidde lidt for sig selv, er der også indrettet plads til det.

”De pladser er mest til folk, der går med solsikkesnor. Vi har f.eks. en person, som ellers aldrig har kunnet deltage i noget med andre mennesker. Men det kan hun nu. Vi er alle sammen ens, når det kommer til stykket,” siger Kirsten Jørgensen Ardal, der er en af dagens gæster. 

Hun suppleres af Tine Vejrum Terp, der er medarbejder i Kreacafeen:

”Her er der plads til alle, uanset hvem du er, og hvad din baggrund er. Det, vi gerne vil, er at give plads til, at folk kan lære andre at kende og have nogle gode timer hernede. Der er også nogle, som er begyndt at gå ture sammen og drikke kaffe privat. Det ser vi som en stor succes,” siger hun

Alle ved bordet ved godt, at der i mange år er blevet set ned på bydelen, hvor de bor. 9220 Aalborg Øst er et sted, mange har en holdning til, også selvom de ikke kender det. 

Men på spørgsmålet, om de vil flytte, hvis de bliver tilbudt en bolig i et andet område, lyder der et rungende nej. De skal ingen steder. For dem er Aalborg 
Øst hjemme.

”Da jeg fik en bolig herude, var der nogen, som sagde, at her skulle jeg ikke flytte til. Men hvorfor ikke? Der sker ikke en hujende fis herude,” siger Else Henrichsen, en anden bruger af cafeen og kulturhuset.

En omfattende forvandling

Aalborg Øst har 20.000 indbyggere og rummer omkring 4.000 almene boliger. Kvarteret blev planlagt i 1960’erne. Dengang var der fokus på, at byen skulle være funktionel. Særligt skulle det være nemt at komme til og fra i bil, men de brede veje endte med at dele bydelen op og adskille den fra resten af Aalborg, både fysisk og socialt. 

Området udviklede sig til et sted, som lukkede sig om sig selv, og som resten af byen vendte ryggen til. Flere dele af det store, almene boligområde har været på statens såkaldte ghettoliste, som i dag hedder ’Liste over udsatte boligområder’.

I 2010 gik Himmerland Boligforening, Region Nordjylland, Aalborg Kommune og Realdania sammen om at skabe en forandring i området. Fra at føre en isoleret tilværelse skulle Aalborg Øst være en del af udviklingen af byen. 

Omkring 1.000 boliger skulle renoveres fra yderst til inderst og gå fra at være nedslidte betonlejligheder til at fremstå som moderne hjem. Derudover skulle en række nye og dyrere boliger komme til, bygget i samarbejde med private investorer. Målet med renoveringen og de nye boliger var at tiltrække beboere med højere indkomster.

Som noget af det allerførste blev der etableret et sundheds- og kvartershus, som i sig selv skrev historie. Det blev anlagt på fundamentet af tre boligblokke, der blev revet ned. Det var ikke tidligere sket i Aalborg Kommune, at boligblokke blev revet ned. 

Sundheds- og Kvartershuset fungerer som et samlingspunkt i bydelen og et sted, som også borgere fra resten af Aalborg benytter. Huset rummer både en café, en nærpolitistation og en række sundhedsfaglige tilbud, der strækker sig fra hjemmesyge- og sundhedsplejen over et træningscenter, psykolog, neurolog og scanningsklinikker til praktiserende læger.

Der er kun et par hundrede meter mellem kulturhuset Trekanten og Sundheds- og Kvartershuset. Så Michael Mansdotter, der er leder af kulturhuset, tager os med på en rundvisning. Det er en stille dag på gangene, men på apoteket er der lidt liv, og i cafeen er der gæster ved en tredjedel af bordene. 

Snart skal Sundheds- og Kvartershuset rumme endnu mere liv. For som i resten af landet bliver der også i Aalborg Øst flere ældre, og med alderdommen følger stigende ensomhed. Derfor er huset et af ni steder i landet, der har fået midler fra Realdanias indsats ’Steder vi mødes’. Indsatsen handler om at skabe mødesteder specielt rettet mod ældre. Det er ambitionen, at mødestedet i Aalborg Øst og de andre steder i landet skal inspirere f.eks. kommuner og almene boligorganisationer til at gøre noget lignende.

”Før vi fik sundhedshuset, var der ingen læger i området. Og da slet ingen specialklinikker. Så det har været en gave på to måder: dels er det blevet meget nemmere for de lokale borgere at komme til lægen og mødes i cafeen, dels kommer der mennesker udefra, som måske opdager, at Aalborg Øst er et skønt område,” fortæller Michael Mansdotter.

Kulturhuschefen, der også er socialdemokratisk medlem af byrådet, ved, hvad han taler om. For han bor selv i det almene byggeri sammen med sin kone og børn.

”Vi har et dejligt hus, som vi på ingen måde ville have råd til at købe for en kommunal løn. Og vi er rigtig glade for kvarteret,” siger han og tilføjer:

”Det var næsten en skuffende oplevelse, da vi flyttede hertil for ti år siden. For området har jo et dårligt ry blandt folk i Aalborg, og der går historier om, at der er ramasjang i gaderne. Og så var her bare rart, og jeg har kun mødt søde og imødekommende mennesker.”

Ny tunnel skaber tryghed

Sundhedshuset og Trekanten ligger på den nordlige side af den brede firesporede gade Humlebakken, som skærer sig tværs gennem bydelen. På den sydlige side af gaden findes områdets dagligvarebutikker, der ligger i stueetagen af et nyt lejlighedsbyggeri, som har erstattet et nedslidt bydelscenter. Nu er her renoverede almene boliger, private udlejningsboliger og et plejecenter for demensramte.

Hele området bindes sammen af den brede sti Asperupstien, der nærmest fungerer som en hovedgade. Det er ud til den, at der ligger nye byparker og mødesteder, og det er stien, som forbinder Aalborg Øst med både universitetsområdet og det nye universitetshospital, der er planlagt til at åbne i 2026. 

Stien løber også under Humlebakken. I en tunnel, der også har undergået en forvandling. Tunnelen er blevet til en bro, forstået sådan at der er kommet en åbning mellem vejbanerne, så lys og luft kan strømme ned. På begge sider af tunnelen er der en bypark og steder, hvor beboerne mødes på de gode solskinsdage. Her er både græsplænen Runderen med tilhørende legeplads og Kulturtorvet, der både bruges som udendørs scene og som et sted, hvor man slår sig ned med en kop kaffe. 

Det kan lyde som en lille ting, at en tunnel har fået en kærlig hånd, men det er det langtfra, fortæller Michael Mansdotter.

”Før var det en mørk tunnel fyldt med graffiti, hvor lamperne var smadrede, og hvor der lå en gammel knallert, som benzinen løb ud af. Man havde en fornemmelse af, at det bare var et spørgsmål om tid, før en eller anden satte en tændstik til. Nu tænker man i virkeligheden ikke over, at tunnelen er der. Det er bare et sted, man går igennem,” siger han.

Liv i hallen

Det er ikke kun på gaden og i byparkerne, at der er liv denne eftermiddag. Også i Tornhøjhallen, områdets idrætshal, er der fart på. Aalborg Flyers Floorball Club – Danmarks ældste af slagsen – har gang i træningen. 

Floorball kan bedst beskrives som ishockey, bare uden is og på en noget mindre bane. Der spilles med stave og en plastikbold.

I dag er det et af klubbens seniorhold, som spiller. Holdet startede i 2023 som et tilbud til ældre og enlige i området, i et samarbejde mellem floorballklubben og Kvarterværkstedet. Sidstnævnte er et kommunalt drevet kvarterløft, hvor foreninger og borgere med gode ideer kan få støtte og hjælp til at komme i gang med projekter, som både kan skabe fællesskab og et mere aktivt liv. 

”Vi vælger fællesskabet og skaderne,” siger Jeanette Johnsen med et grin. Hun har været en del af holdet siden begyndelsen.

”Det giver noget at være sammen med andre på den her måde med sport. Mange af os er jo kommet til den alder, hvor vi egentlig ikke kan det store i sport. Men det her kan vi godt, fordi der er mange vandpauser. Og så har vi det skidesjovt,” siger hun og fortsætter:

”På den her måde kommer vi ud og er med i fællesskabet. Med i noget, i stedet for bare at sidde hjemme i sofaen og se sport. Her er der et hold, hvor vi bliver inkluderet i stedet for ekskluderet.”

Jeanette Johnsen har boet i Aalborg Øst i 30 år og har oplevet hele den forandring, kvarteret har været igennem. 

”Det er blevet et mere familievenligt kvarter, og det er dejligt, at vi har fået renoveret lejlighederne. Så det er blevet fedt. Men jeg kunne godt tænke mig, at flere kom med i vores fællesskab, for mulighederne er der,” siger hun. 

Med på holdet er også formanden for Aalborg Flyers Floorball Club, Peter Wulff, der ikke er helt ked af at få en pause og en snak.

”Vores motto er, at Flyers er for alle. Når seniorerne er færdige, kommer der et parasporthold, og vi gør også meget ud af at få børnene med. Jeg har næsten ikke tal på, hvor mange ADHD-børn vi har. Fordi vi favner dybt og bredt og ikke ser på udfordringerne. Alle kan være med, og alle kommer til at spille. Der er ikke nogen børn, som skal sidde på bænken i tre gange et kvarter og få splinter i røven,” siger Peter Wulff.

Formanden bor selv i Gug, et ”nydeligt villakvarter”, som han kalder det. Men det bliver der snart lavet om på. Børnene er blevet store og er flyttet hjemmefra, så han og hustruen har planer om at overtage svigermorens andelslejlighed med tilhørende have i Aalborg Øst.

”Jeg bruger 80 procent af min fritid i Aalborg Øst, og så er det jo praktisk at bo her. Derudover så er det et dejligt kvarter, som ligger noget fra det rygte, det havde engang. Jeg kom her også som ung, hvor der var drengebander og masser af ballade, men i dag er det noget helt andet,” siger han.

Spil og sundhed

Tilbage i kulturhuset Trekanten er en god håndfuld sundhedsformidlere ved at gøre klar til aftenen. De inviterer jævnligt til en aften med brætspil og hygge.

Sundhedsformidlerne er ikke professionelle, men lokale beboere, der har fået et kursus i f.eks. rygestop og gode råd om kost og overvægt. De har ikke til opgave at belære andre om, hvordan de skal leve deres liv, men kan give viden til dem, der ønsker det. I aften er det over en gang whist ved det ene bord, mens der ved det andet spilles Matador. Vel at mærke ikke det klassiske spil med køb af grunde og huse, men et om tv-serien af samme navn.

”Formidlerne kender de sundhedstilbud, der er i Aalborg Kommune. Så kommer de i snak med en beboer, som har udfordringer, kan de fortælle dem, hvor der er hjælp at hente,” forklarer Susanne Søndergaard, boligsocial medarbejder i Øst i Centrum, som indsatsen i Aalborg Øst kaldes.

Ud over at spille spil inviterer sundhedsformidlerne også til sangaftener og til gåture i området. Alt sammen aktiviteter, som sundhedsformidlerne selv har fundet på.

”Der er også meget fokus på det mentale helbred. Spil- og sangaftener er særligt i vintermånederne, hvor det er mørkt og kan være ensomt at sidde alene derhjemme,” siger Susanne Søndergaard.

Avin Chir er en af sundhedsformidlerne, der både har fået et nyt fællesskab og lært mere om sundhed.

”Jeg føler mig godt tilpas, når jeg hjælper andre, og når jeg er sammen med andre. Det her har været en rigtig god måde for mig at lære flere mennesker at kende på,” siger hun.

En af aftenens gæster er Ester. Hun er i virkeligheden ikke kommet så meget for det med sundheden, men for at have en aften i godt selskab.

”Vi har det hyggeligt sammen, og så kan jeg godt lide at spille spil. Sundhed har jeg altid gået meget op i, og jeg går både til gymnastik og går ture, så jeg er i det hele taget meget aktiv,” fortæller hun.

En anden meget aktiv person er Aage Bjørn Jacobsen, som nærmest kan gå under navnet Gå-Aage. For ud over at være sundhedsformidler og ret ferm til at spille whist er han kendt i kvarteret for sine daglige gåture. Ofte i selskab med andre.

”Jeg er jo ikke en læge, der sidder bag et skrivebord. Jeg er mig, en beboer som de andre, og når man går en tur sammen, så sker der noget. Vi får talt sammen, og samtidig får man det bedre, både fysisk og psykisk,” siger han.

Aage begyndte på sine daglige gåture, efter at han havde fået konstateret diabetes. På et tidspunkt valgte han at invitere andre til at gå med et par gange om ugen. Ikke mindst for at få sparket sig selv af sted.

”Dels skal jeg ikke gå alene, dels så er jeg jo nødt til at komme af sted, når jeg har lovet andre at gå med dem,” fortæller Aage Bjørn Jacobsen.

Ikke alle går lige hurtigt, men det bliver der også taget hensyn til. Det sociale er vigtigere end farten.

De syv sundhedsformidlere giver til fællesskabet og til deres bydel. Men de føler også, at de får noget igen. 

”Jeg får rigtig meget glæde ud af det, også af at være med i gruppen og lære andre at kende. Det gør mig rigtig glad. Og så griner vi sammen. Gerne højt,” siger Avin Chir. 

Kulturhusets leder, Michael Mansdotter, er ved at lukke ned for dagen. For ham er det fantastisk at se, at huset bliver brugt af beboere fra morgen til aften, og at både nye og gamle ildsjæle samles. Ikke bare i Trekanten, men også andre steder i bydelen.

”Hvis man ikke kender det gamle Aalborg Øst, er det svært at forstå den udvikling, der har været. Da jeg kom her første gang, lignede det et træt socialt boligkvarter. Nu ligner vores kvarter de nye boligområder, som bliver bygget andre steder i Aalborg. Det sætter sig selvfølgelig også i de mennesker, der bor her.”