Af Steen Breiner
Flokken omkring bordet mødes til kreacafe en gang om ugen i kulturhuset Trekanten. Det er et af flere sociale tiltag, som kulturhuset tilbyder borgerne i Aalborg Øst. Alle er velkomne, og man tager sine egne sager med, uanset om det er hækling, maleri eller noget helt tredje. Der er et stort fælles bord, men vil man gerne sidde lidt for sig selv, er der også indrettet plads til det.
”De pladser er mest til folk, der går med solsikkesnor. Vi har f.eks. en person, som ellers aldrig har kunnet deltage i noget med andre mennesker. Men det kan hun nu. Vi er alle sammen ens, når det kommer til stykket,” siger Kirsten Jørgensen Ardal, der er en af dagens gæster.
Hun suppleres af Tine Vejrum Terp, der er medarbejder i Kreacafeen:
”Her er der plads til alle, uanset hvem du er, og hvad din baggrund er. Det, vi gerne vil, er at give plads til, at folk kan lære andre at kende og have nogle gode timer hernede. Der er også nogle, som er begyndt at gå ture sammen og drikke kaffe privat. Det ser vi som en stor succes,” siger hun
Alle ved bordet ved godt, at der i mange år er blevet set ned på bydelen, hvor de bor. 9220 Aalborg Øst er et sted, mange har en holdning til, også selvom de ikke kender det.
Men på spørgsmålet, om de vil flytte, hvis de bliver tilbudt en bolig i et andet område, lyder der et rungende nej. De skal ingen steder. For dem er Aalborg
Øst hjemme.
”Da jeg fik en bolig herude, var der nogen, som sagde, at her skulle jeg ikke flytte til. Men hvorfor ikke? Der sker ikke en hujende fis herude,” siger Else Henrichsen, en anden bruger af cafeen og kulturhuset.
En omfattende forvandling
Aalborg Øst har 20.000 indbyggere og rummer omkring 4.000 almene boliger. Kvarteret blev planlagt i 1960’erne. Dengang var der fokus på, at byen skulle være funktionel. Særligt skulle det være nemt at komme til og fra i bil, men de brede veje endte med at dele bydelen op og adskille den fra resten af Aalborg, både fysisk og socialt.
Området udviklede sig til et sted, som lukkede sig om sig selv, og som resten af byen vendte ryggen til. Flere dele af det store, almene boligområde har været på statens såkaldte ghettoliste, som i dag hedder ’Liste over udsatte boligområder’.
I 2010 gik Himmerland Boligforening, Region Nordjylland, Aalborg Kommune og Realdania sammen om at skabe en forandring i området. Fra at føre en isoleret tilværelse skulle Aalborg Øst være en del af udviklingen af byen.
Omkring 1.000 boliger skulle renoveres fra yderst til inderst og gå fra at være nedslidte betonlejligheder til at fremstå som moderne hjem. Derudover skulle en række nye og dyrere boliger komme til, bygget i samarbejde med private investorer. Målet med renoveringen og de nye boliger var at tiltrække beboere med højere indkomster.
Som noget af det allerførste blev der etableret et sundheds- og kvartershus, som i sig selv skrev historie. Det blev anlagt på fundamentet af tre boligblokke, der blev revet ned. Det var ikke tidligere sket i Aalborg Kommune, at boligblokke blev revet ned.
Sundheds- og Kvartershuset fungerer som et samlingspunkt i bydelen og et sted, som også borgere fra resten af Aalborg benytter. Huset rummer både en café, en nærpolitistation og en række sundhedsfaglige tilbud, der strækker sig fra hjemmesyge- og sundhedsplejen over et træningscenter, psykolog, neurolog og scanningsklinikker til praktiserende læger.
Der er kun et par hundrede meter mellem kulturhuset Trekanten og Sundheds- og Kvartershuset. Så Michael Mansdotter, der er leder af kulturhuset, tager os med på en rundvisning. Det er en stille dag på gangene, men på apoteket er der lidt liv, og i cafeen er der gæster ved en tredjedel af bordene.
Snart skal Sundheds- og Kvartershuset rumme endnu mere liv. For som i resten af landet bliver der også i Aalborg Øst flere ældre, og med alderdommen følger stigende ensomhed. Derfor er huset et af ni steder i landet, der har fået midler fra Realdanias indsats ’Steder vi mødes’. Indsatsen handler om at skabe mødesteder specielt rettet mod ældre. Det er ambitionen, at mødestedet i Aalborg Øst og de andre steder i landet skal inspirere f.eks. kommuner og almene boligorganisationer til at gøre noget lignende.
”Før vi fik sundhedshuset, var der ingen læger i området. Og da slet ingen specialklinikker. Så det har været en gave på to måder: dels er det blevet meget nemmere for de lokale borgere at komme til lægen og mødes i cafeen, dels kommer der mennesker udefra, som måske opdager, at Aalborg Øst er et skønt område,” fortæller Michael Mansdotter.
Kulturhuschefen, der også er socialdemokratisk medlem af byrådet, ved, hvad han taler om. For han bor selv i det almene byggeri sammen med sin kone og børn.
”Vi har et dejligt hus, som vi på ingen måde ville have råd til at købe for en kommunal løn. Og vi er rigtig glade for kvarteret,” siger han og tilføjer:
”Det var næsten en skuffende oplevelse, da vi flyttede hertil for ti år siden. For området har jo et dårligt ry blandt folk i Aalborg, og der går historier om, at der er ramasjang i gaderne. Og så var her bare rart, og jeg har kun mødt søde og imødekommende mennesker.”
Ny tunnel skaber tryghed
Sundhedshuset og Trekanten ligger på den nordlige side af den brede firesporede gade Humlebakken, som skærer sig tværs gennem bydelen. På den sydlige side af gaden findes områdets dagligvarebutikker, der ligger i stueetagen af et nyt lejlighedsbyggeri, som har erstattet et nedslidt bydelscenter. Nu er her renoverede almene boliger, private udlejningsboliger og et plejecenter for demensramte.
Hele området bindes sammen af den brede sti Asperupstien, der nærmest fungerer som en hovedgade. Det er ud til den, at der ligger nye byparker og mødesteder, og det er stien, som forbinder Aalborg Øst med både universitetsområdet og det nye universitetshospital, der er planlagt til at åbne i 2026.
Stien løber også under Humlebakken. I en tunnel, der også har undergået en forvandling. Tunnelen er blevet til en bro, forstået sådan at der er kommet en åbning mellem vejbanerne, så lys og luft kan strømme ned. På begge sider af tunnelen er der en bypark og steder, hvor beboerne mødes på de gode solskinsdage. Her er både græsplænen Runderen med tilhørende legeplads og Kulturtorvet, der både bruges som udendørs scene og som et sted, hvor man slår sig ned med en kop kaffe.
Det kan lyde som en lille ting, at en tunnel har fået en kærlig hånd, men det er det langtfra, fortæller Michael Mansdotter.
”Før var det en mørk tunnel fyldt med graffiti, hvor lamperne var smadrede, og hvor der lå en gammel knallert, som benzinen løb ud af. Man havde en fornemmelse af, at det bare var et spørgsmål om tid, før en eller anden satte en tændstik til. Nu tænker man i virkeligheden ikke over, at tunnelen er der. Det er bare et sted, man går igennem,” siger han.