Livet på møllen er fællesskabt

Af Christina Vorre

Allerede ved frokosttid er der fyldt godt op på parkeringspladsen. Og selvom det bare er en ganske almindelig torsdag, summer Vestermølle af aktivitet. De historiske bygninger og omgivelserne i udkanten af Skanderborg er hjemsted for 12 foreninger med tilsammen mere end 1.800 medlemmer. Målgruppen spænder bredt, fra spejdere og malere til lystfiskere og stenhuggere. Ud over foreningerne er Vestermølle også et attraktivt sted for gæster. Den smukke beliggenhed ved bredden af Skanderborg Sø tiltrækker hvert år tusindvis af besøgende. 

Vestermølles historie kan spores tilbage til 1587. Gården har haft skiftende ejere med en fortid under kirke såvel som krone, inden Skanderborg Kommune købte den præcis 400 år senere, i 1987. Derefter blev møllegården hjemsted for en del af det lokale foreningsliv, og der kom nyt liv bag de gamle mure. Men bygningsværket trængte til en særdeles kærlig hånd. 

”I starten af 2000 var Vestermølle efterhånden blevet en skygge af sig selv. Her var knuste ruder og meterhøjt ukrudt langs de gamle mure. Det var en skamplet for Skanderborg,” fortæller Jørgen Lund Christiansen, en af de frivillige, som har været med til at genrejse stedet. 

”På det tidspunkt var kommunen i gang med at overveje plan B. Og med det mener jeg plan bulldozer. Men der var vi en flok mennesker, som dannede fælles front og sagde nej. Der var så store muligheder i det her sted. Så vi tog arbejdshandskerne på, og i 2004 blev Vestermølle Møllelaug stiftet,” fortsætter han.

Nyt samlingspunkt for foreningslivet

En fælles passion var skabt. Formålet var at genoplive Vestermølle og omdanne stedet til et aktivt kultur- og aktivitetscenter. Skanderborg Kommune gav et starttilskud på 6 mio. kr., mens resten af finansieringen blev rejst via fondsmidler og bidrag fra firmaer, foreninger og privatpersoner. 

Realdania støttede fra 2004 en renovering af møllegårdens driftsbygninger. I 2024 gav foreningen tilsagn om yderligere midler til renovering og nyindretning af Vestermølles hovedbygning.

I selve møllen, der med møllelaugets indsats er kommet i brug igen, er der etableret et levende museum, hvor gæster kan se mel blive malet ved vandkraft. Det kræver mange frivillige kræfter at drive museet, men heldigvis er interessen også stor. Da møllelauget blev stiftet, kunne man tælle 40 medlemmer. I dag runder medlemstallet snart de 400. 

”Vi er lykkedes med at få mange medlemmer, fordi vi er lykkedes med vores kommunikation. Vi har fået fortalt folk, at der er de her muligheder og de her opgaver, og så har vi fået dem til at melde sig ind. Med mange medlemmer er det også nemmere at få opbakning, når der er noget, vi gerne vil. Hvis man kun kan samle fem mennesker, så er det svært at få støtte og opbakning, uanset hvor meget ildsjæl, man er,” fortæller Jørgen Lund Christiansen.

For alle aldersgrupper

Efter renoveringen er Vestermølle blevet en katalysator for fællesskabet og hjemsted for en stor del af det lokale foreningsliv, der før lå spredt rundtomkring i Skanderborg. Med tiden er nye foreninger også opstået. Foreningen Livslang Idræt er et eksempel. Her samles medlemmerne bl.a. om at gå til bueskydning og gymnastik. I foreningens klublokale på Vestermølle mødes en flok seniorer for at dele en noget mere stillesiddende interesse: at male.

”Det er meget inspirerende. Vi har en slags kollegaskab, selvom vi er meget forskellige i vores stilarter. Det er et dejligt lille afbræk fra hverdagen, hvor vi mødes både for sparring og det sociale,” fortæller Allan Hansen, en af Vestermølle-malerne, som gruppen kalder sig selv. 

Fælles for Vestermølle-malerne er, at de i pensionsalderen har fået tid og rum til at dyrke kreativiteten.

Holdet udstiller bl.a. deres malerier på det årlige sommermarked på Vestermølle.

Ude på Skanderborg Sø er den anden ende af aldersskalaen ved at sætte sejl. Børn fra Skanderborg Junior Sejlklub skal på søen i deres optimistjoller, deriblandt søskendeparret Lærke og Frode. Storesøster Lærke har dyrket sporten i mange år, mens Frode lige er begyndt. Børnene bliver sendt ud i små hold på søen med hver deres instruktør, der tilpasser dagens træning til både vejrforhold og deltagernes kundskaber. Lærke skal øve at falde i vandet og komme op i båden igen, mens Frode skal lære at navigere rundt på søen.

Lise Brogaard er mor til Lærke og Frode. Hun er begejstret for stedet.

”Vi har stor tilknytning til Vestermølle, da vores børn både går til spejder og i sejlklub her. Det er virkelig et attraktivt sted for alle aldersgrupper,” siger hun. Sønnen Frode er enig, selvom han lige nu er mest optaget af at komme ud på søen. 

”Det er bare fedt at komme ud at sejle,” når han at sige, inden han smutter af sted.

Skanderborg Junior Sejlklub har klubhus i den gamle lade ved Vestermølle. Sejlklubben er ikke alene et sted, hvor børnene lærer at navigere og sætte sejl. Den er også et mødested.

”Når sejlsæsonen er i gang, arrangerer vi bl.a. fællesspisning i sejlklubben. Vi har mange børnefamilier, der kommer her, og aftensmad en torsdag aften gavner både klubfølelsen og hjælper familierne, der så ikke skal skynde sig hjem for at lave mad,” fortæller Poul Kirk, formand for sejlklubben.

Han har selv haft børn i foreningen i mange år, og hvis det stod til formanden, skulle de unge flytte ind i klubben med luftmadrasser hver sommer.

Stafetten skal gives videre

Flere af Vestermølles frivillige har – som Jørgen Lund Christiansen – været med i mange år. Han har selv for længst fejret 80-års fødselsdag, som han formulerer det. Det faktum nager ham nu ikke, og han er sikker på, at Vestermølle også i fremtiden vil tiltrække nye ildsjæle. 

”Vi er over 66.000 indbyggere her i kommunen, så der skal nok komme nye frivillige til. Vi får løbende nye medlemmer, fordi vi stiller os op på f.eks. gågaden og fortæller om projektet. Og fordi folk kan mærke det fællesskab, vi har, når de kommer herud,” lyder det fra Jørgen Lund Christiansen.

I stedet for at nyde pensionisttilværelsen derhjemme er han nu involveret i det nyeste projekt på møllegården: renoveringen af det gamle stuehus, så et historisk oplevelsesmuseum kan blive til en realitet. 

I det hele taget står visionerne i kø. Så der er nok at tage fat på, både for de ældre og for den næste generation. 

”Stædighed og fællesskab hører sig med. Og det har vi haft masser af på Vestermølle. Vi var aldrig kommet så langt, hvis vi havde accepteret nej som svar, eller hvis vi ikke havde stået sammen,” fortæller Jørgen Lund Christiansen.