Sammenhængende indsatser for inklusion af udsatte

Af Michael Monty

Der findes omkring 20.000 svært udsatte i Danmark i alle aldersklasser, som typisk har komplekse sociale og helbredsmæssige problemer, måske kæmper med psykisk sygdom, måske også har et misbrug – og måske endda er hjemløse.

Ifølge Lars Benjaminsen, der er seniorforsker hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, med særlig ekspertise i hjemløshed og udsatte, føler en meget stor del af de udsatte sig ekskluderet fra fællesskabet.

Eksklusion og isolation

”Mange af dem er langvarigt uden for arbejdsmarkedet, har svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet og passer ofte ikke ind i civilsamfundets tilbud og aktiviteter,” siger Lars Benjaminsen. 

Det er ikke kun i det store samfundsfælleskab, de udsatte borgere oplever at blive ekskluderet. Det sker også i de nære fællesskaber, fortæller seniorforskeren.

”Mange har et begrænset socialt netværk blandt venner og bekendte, og især blandt udsatte med psykiske problemer er kontakten til familien ofte sparsom. De mest udsatte mennesker oplever således eksklusion fra mange fællesskaber på én gang, og det giver dem en grundlæggende følelse af at være udenfor i livet,” siger Lars Benjaminsen. Konsekvenserne er ifølge Benjaminsen bl.a., at mange udsatte lever i isolation og ensomhed. Kommer de tilmed ud i hjemløshed, kan det hele falde fra hinanden.

”I så fald skal der også findes en boligløsning, som er en forudsætning for overhovedet at kunne arbejde med andre ting i sit liv,” forklarer Lars Benjaminsen.

Indsatser skal gå hånd i hånd

Det er, mener seniorforskeren, kompliceret at placere et entydigt ansvar for, hvorfor mennesker med denne type af udfordringer har så svært ved at finde sig til rette i samfundets forskelligartede typer af fællesskaber.

”Helt grundlæggende er spørgsmålet, hvor gode vi som samfund er til at hjælpe de udsatte borgere. Når vi taler med de mest udsatte, har de brug for specialiseret, håndholdt hjælp fra det offentlige til specifikke problematikker, f.eks. en psykisk lidelse og et misbrugsproblem på én gang. Dén hjælp skal gå hånd i hånd med at forsøge at skabe sammenhænge, som de får mulighed for at indgå i – eksempelvis små socialøkonomiske virksomheder,” siger Lars Benjaminsen.

Hvis vi i fremtiden skal blive bedre til at imødekomme de udsatte borgeres behov, kræver det ifølge seniorforskeren, at vi er i stand til at få indsatserne til at hænge sammen på tværs af sektorer, idet noget ligger i regionen, andet i kommunen og noget tredje i civilsamfundet. 

”Kimen til forbedringer for de mest udsatte grupper ligger i at blive bedre til at give sammenhængende hjælp. Det kræver en forståelse for at tænke indsatser på tværs, både inden for det offent­lige velfærdssystem og broen over til civilsamfund­ets tilbud. Så de udsatte kan indgå i meningsfulde sammenhænge med andre mennesker, samtidig med at de får hjælp til at få hverdagslivet til overhovedet at hænge sammen,” siger Lars Benjaminsen. 

Organisering bør gentænkes

Han foreslår, at de integrerede og mere sammenhængende indsatser fremadrettet bliver ført ud i livet af teams bestående af støttepersoner og -funktioner tæt på de udsatte borgere.

”Det kræver, at man er villig til at gentænke hele den måde, indsatsen i dag er organiseret på. Vil man det, er jeg helt sikker på, at det godt kan lade sig gøre at give de udsatte en mere integreret, sammenhængende støtte, som vil betyde, at de i højere grad bliver en del af fællesskaberne i Danmark.”