Arkitektur kan skabe ro og velbefindende. Arkitektur kan skabe overblik og forudsigelighed. Arkitektur kan skabe kontakt, mindske konflikter og fremme naboskab - bare for at nævne nogle eksempler. Arbejdet med sociale mursten bygge på en tese om, at der må være menneskelige og samfundsøkonomiske gevinster ved at bruge arkitekturen bevidst til at understøtte det socialfaglige arbejde.
Uanset om det er en varmestue, et krisecenter, et bosted eller noget helt fjerde, så handler det om at skabe et byggeri, der ikke alene er rart og trygt at være i, men som også i proces og resultat bidrager til at nå de faglige mål om at hjælpe brugerne videre.
Det kræver tid og tålmodighed at få indsigt i det socialfaglige arbejde på stedet, og det kræver inddragelse at forstå brugernes og medarbejdernes behov. Men det er dyrt at bygge nyt, og det er besværligt at bygge om. Derfor kan vi lige så godt stille krav og forlange mest mulig effekt af byggerierne.
Hvordan påvirker arkitektur og fysiske rammer velfærdsindsatser
Sammen med Den A. P. Møllerske Fond og Arkitektforeningen har vi undersøgt effekterne af at arbejde med sociale mursten gennem seks cases i publikationen Sociale Mursten.
En forskningskortlægning udarbejdet af VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd konkluderer, at man skal se på tværs af faglige skel for at få et grundigt overblik over arkitektur og fysiske rammer, som kan gøre en forskel for brugere af velfærdsinstitutioner. VIVE har kortlagt forskningen på fire områder, som repræsenterer centrale velfærdsinstitutioner: Hospitaler og psykiatriske institutioner, skole og dagtilbud, ældreområdet og udsatteområdet.
