Arkitektur fortæller. Den ytrer sig ikke i ord, tal eller billeder. Arkitekturen fortæller gennem dørhåndtag og vasketøjsskakte, gennem rå betonvægge og malede overflader. Den fortæller om gamle dage, da Danmark var et helt andet samfund, om boligdrømme, der banede vejen for nutidens parcelhuse, og om dem, det samfund, som er i dag. Arkitekturen fortæller – hvis vi kan forstå dens sprog.
Arkitekt og arkitekturformidler Dorthe Bendtsen er en af dem, der er med til at oversætte arkitekturens sprog, når hun sammen med Realdania By & Byg Klubben åbner dørene til en del af dansk arkitektur, der normalt er lukket for offentligheden.
”På rundvisningerne med Realdania By & Byg Klubben taler jeg om husene, men husene taler jo også til os. Patinerede overflader og materialer fortæller om tidens gang, mens en bevaret emhætte fra 1950’erne fortæller om datidens tekniske landvindinger. Særlige detaljer sætter den besøgende i en særlig stemning – f.eks. følelsen af at være underdanig, hvis et dørgreb sidder meget højt og på den måde leger med skalaforholdene,” siger Dorthe Bendtsen.
Hvert år åbner Realdania By & Byg Klubben døren til Realdania By & Bygs samling af 70 historiske huse i hele Danmark. Det er huse, der står som vidner på historien og som eksempler på den arkitektur, der har givet form og husly til Danmarkshistorien.
Dørhåndtaget fortæller om moral og straf i datidens Danmark
Et af de huse, som Dorthe Bendtsen og Realdania By & Byg Klubben viser frem, er det tidligere Tinghus i Store Heddinge på Stevns fra 1838. Og i dette hus er der altid et spørgsmål, som går igen fra de besøgende: ”Hvorfor sidder dørhåndtaget så højt?”.
Det bemærkelsesværdigt højt placerede håndtag sidder på den lige så bemærkelsesværdigt høje dør, som fører ind til den gamle retssal på første sal i bygningen. Håndtaget er placeret ca. 170 cm over gulvhøjde, og det er der en særlig grund til. Alle, der trådte ind i dette rum, skulle føle sig underdanige. At række op for at åbne en dør som et lille barn skulle anspore den rette, ydmyge sindsstemning hos den, der trådte ind.
Håndtaget er måske nok en lille del af bygningen, men det er et glimrende eksempel på, hvad det er, bygningen i hele sit væsen ønsker at fortælle den besøgende. En fortælling, som kommer til udtryk i fugerne på facaden, i de bemalede pastelfarvede lofter og ved de høje trin i den smalle trappe til førstesalen.
For den besøgende i nutidens Danmark fortæller bygningen om datidens syn på moral, på straf, på mennesker – men også om en spirende tro på et systemskifte i det enevældige samfund og om en belæst arkitekt, som forsigtigt lod sig inspirere af tidens nye stil, historicismen.