Dristig beton og køkkener med historier: 12 boligbyggerier viser vejen til renovering med respekt for klima og arkitektur

Hvordan kan klimakrav og arkitektonisk værdi gå hånd i hånd, når mange af de etageboligbyggerier, der blev bygget i perioden 1930-1975, skal renoveres? Det skal 12 nye projekter, der er støttet gennem Realdanias indsats ’Bygningskultur og klima’, levere bud på.

De udvalgte projekter spænder bredt. Nogle eksperimenterer med at reparere betonaltaner og fredede trapper i stedet for at udskifte dem. Andre tester biogene isoleringsmaterialer, bevarer køkkener eller skaber nye facader ved at genanvende byggematerialer fra nedrivninger i nærområdet. 

Fælles for dem er et ønske om at bevare og udvikle det eksisterende byggeri – til gavn for klimaet, arkitekturen og beboerne.

”Vi kender dem fra hele Danmark - de gedigne boligejendomme, der blev bygget mellem 1930 og 1975. Vi ved fra Realdanias kulturarvsundersøgelse, at der ikke er ret mange, der ser de bygninger som bevaringsværdige. Men mange af dem har nogle store kvaliteter, som vi skal blive langt bedre til at arbejde med. Derfor støtter Realdania de 12 projekter, der er nytænkende og viser, hvordan man i praksis kan styrke både klimaindsatsen og arbejdet med kvaliteterne i boligbebyggelser fra den periode,” siger Thomas Waras Brogren, projektchef i Realdania. 

Stor variation

Flere af projekterne arbejder med at gentænke facader i betonbyggerier. Det gælder f.eks. i Høje Gladsaxe, hvor originale vinduer og facadepartier istandsættes frem for at blive udskiftet. Og i Odense-bydelen Vollsmose, hvor nedrivningsmaterialer fra nærområdet genanvendes i en ny facade. 

Andre projekter sætter fokus på den ofte oversete detalje i renoveringsarbejdet: de oprindelige køkkener. I Bispeparken i København skal forskellige løsninger testes i stor skala, mens man i Frederiksborgvænget i Farum kobler materialegenbrug med beboerinddragelse.

På Christianshavn skal Sofiegården – en boligbebyggelse fra 1970’erne – have ny facade i biogene materialer. Det sker som led i et eksperimenterende udviklingsforløb, hvor både byggeteknik, design og funktionalitet skal testes via mock-ups.

“Vi har valgt projekter, der er ambitiøse og repræsenterer stor teknisk variation – fra beton og biogene facader til indvendig isolering og istandsættelse af køkkener. Der bliver afprøvet mange forskellige bevaringsstrategier: Fra de helt nænsomme til nyfortolkninger med genbrugte materialer,” siger Thomas Brogren og fortsætter:

”For at kunne styrke de visionære bygningsejere og rådgivere bedst muligt, støtter Realdania projektejerne i at indgå i et faglig netværk med sparring fra specialister, så de undervejs kan dele erfaringer og delresultater og på den måde nå endnu længere og hurtigere frem. Til sidst står holdene klar med nye, håndfaste LCA-beregninger og præcise tegninger – en viden, vi gerne vil bringe i spil bredt i byggeriet.”

Fire temaer

Projekterne, der modtager støtte fra den filantropiske forening, dækker fire temaer: Facader i transformation, Nænsom isolering, Dristig beton og Køkkener med historier. Alle projekterne kombinerer tekniske eksperimenter med arkitektoniske og sociale hensyn. Det handler ikke kun om lavt energiforbrug, men også om at fastholde eller styrke bygningernes kvaliteter og skabe trygge og velfungerende hjem.

“Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Men der findes mange gode eksempler, og det er dem, vi har brug for at få frem i lyset. Indsatsen Bygningskultur og klima støtter den dobbelte ambition om at mindske klimabelastningen i et livscyklusperspektiv og samtidigt fastholde, styrke eller forny bygningernes særlige kvaliteter. Derfor bliver der givet økonomisk og faglig støtte til projekter, der tør gå nye veje i byggeriets grønne omstilling – og som samtidig forholder sig til beboernes behov og bygningsarv fra perioden som et af stedets potentialer,” siger Thomas Waras Brogren.