x

En stor del af de danske CO2-udledninger knytter sig til vores eksisterende bygninger. Det skyldes blandt andet, at omkring 65-75% af de danske bygningerne er opført før 1977, det vil sige før vi fik et bygningsreglement, der stillede egentlige energikrav til vores bygninger. 

Mange af vores ældre bygninger er – uanfægtet de manglende energikrav - en vigtig del af vores bygningskultur og selvforståelse. De fortæller historier om, hvor vi kommer fra, eller de har en arkitektur, som er unik eller særlig for sin tid. Og så er bygningerne gode eksempler på byggeri med holdbarhed og lang levetid – egenskaber, der vigtige og positive for det byggede miljøs klimaregnskab. 

Spørgsmålet er, hvordan vi kan mindske klimabelastningen fra vores historiske huse og samtidig fastholde eller endda styrke de særlige karaktertræk og arkitektoniske værdier, der kendetegner dem. Det skal en ny indsats hjælpe med at finde svaret på. 

Historiske huse og klimaet

Der er først og fremmest brug for mere viden om de historiske huse set i forhold til klimaproblematikken. Hvor meget belaster de klimaet, hvis man betragter dem i et livscyklusperspektiv? Det er et kompliceret regnestykke, hvor klima-positive forhold som husenes lange levetid skal holdes op mod de eventuelle negative forhold, der kan være knytte til driften af husene på grund af f.eks. utætheder og højt energiforbrug til opvarmning. 

Derudover er der brug for viden om, hvordan vi kan renovere de historiske huse, så renoveringen ikke alene er positivt for klimaregnskabet, men samtidig understøtter – og ikke udvisker – vores bygningskultur. De energirigtige løsninger, vi kender til i dag, understøtter ikke nødvendigvis de karaktertræk, der gør vores historiske huse til noget særligt.

Ny viden og værktøjer

I løbet af 2021/2022 vil vi derfor indsamle viden og udvikle værktøjer baseret på den seneste internationale og nationale forskning samt praksisnære erfaringer med klima, bevaringsværdier, indeklima, og totaløkonomi. Indsatsen vil på den måde gå på tværs af fagområder og kan kun løftes gennem tværfagligt samarbejde.

I første omgang vil indsatsen bliver koncentreret om udviklingen af følgende: 

  • Hvidbog om klimamæssig bæredygtighed i boligbebyggelser med bevaringsværdier fra 1930-1975
  • Målemetoder for konkrete bygninger og reelle CO2-besparelser
  • Inspirationskatalog over løsninger, der reducerer CO2, men fastholder eller styrker den arkitektoniske kvalitet
  • Renoveringsstrategier for forskellige bygningstyper og fremtidsscenarier

Den viden, der bliver frembragt gennem indsatsen, skal ud at leve hos dem, der renoverer og transformerer de historiske bygninger, der i dag er en del af Danmarks levnede bygningskultur.