x

En stor del af de danske CO2-udledninger knytter sig til vores eksisterende bygninger. Det skyldes blandt andet, at omkring 65-75% af de danske bygningerne er opført før 1977, det vil sige før vi fik et bygningsreglement, der stillede egentlige energikrav til vores bygninger. 

Mange af vores ældre bygninger er – uanfægtet de manglende energikrav - en vigtig del af vores bygningskultur og selvforståelse. De fortæller historier om, hvor vi kommer fra, eller de har en arkitektur, som er unik eller særlig for sin tid.

Historiske huse er gode eksempler på byggeri med god holdbarhed og lang levetid – egenskaber, der er vigtige og positive for det byggede miljøs klimaregnskab. På den anden side efterlader de et stort klimaaftryk, når vi ser på energiforbrug som varme, ventilation og belysning til sammenligning med nye huse.

 

 

Emnet er komplekst, og ønsker vi at skabe reelle klimabesparelser, er vi nødt til at arbejde tværfagligt, nuanceret og evidensbaseret. Spørgsmålet er, hvordan vi kan mindske klimabelastningen fra vores historiske huse og samtidig fastholde eller endda styrke de særlige karaktertræk og arkitektoniske værdier, der kendetegner dem. Det skal indsatsen hjælpe med at finde svaret på. 

 

Historiske huse og klimaet

 

Der er brug for mere viden om de historiske huse set i forhold til klimaproblematikken. Hvor meget belaster de klimaet, hvis man betragter dem i et livscyklusperspektiv? Det er et kompliceret regnestykke, hvor klima-positive forhold som husenes lange levetid skal holdes op mod de eventuelle negative forhold, der kan være knytte til driften af husene på grund af f.eks. utætheder og højt energiforbrug til opvarmning. 

Derudover er der brug for viden om, hvordan vi kan renovere de historiske huse, så renoveringen ikke alene er positiv for klimaregnskabet, men samtidig understøtter – og ikke udvisker – vores bygningskultur. De energirigtige løsninger, vi kender i dag, understøtter ikke nødvendigvis de karaktertræk, der gør vores historiske huse til noget særligt.

Ny viden og værktøjer

I løbet af 2021/2022 vil vi indsamle viden og udvikle værktøjer baseret på den seneste internationale og nationale forskning samt praksisnære erfaringer med klima, bevaringsværdier, indeklima, og totaløkonomi. Indsatsen vil på den måde gå på tværs af fagområder og kan kun løftes gennem tværfagligt samarbejde.

Indsatsen vil koncentrerer sig om følgende undersøgelser og analyser: 

  • Bygningskultur og Klima. Undersøgelser af eksisterende viden om livscyklusvurderinger og bevaringsværdier. Analysen dykker ned i den viden, der i dag findes på feltet - og peger på, hvor vi mangler viden. Derudover præsenterer den begrebet livscyklusanalyser, som et redskab, der kan gøre os i stand til bedre at forstå sammenhængende mellem klimabelastning til henholdsvis byggeprocesser og drift – og ikke mindst af betydningen af lang levetid, holdbarhed og af at minimere omfanget af ombygninger. Forfattere: Steffen Petersen, Aarhus Universitet, Mogens A. Morgen, Arkitektskolen Aarhus m.fl. Læs mere. 
  • Bygningskultur og klimavenlige løsninger – en kortlægning af behovet for nye løsninger indenfor renoveringen af bevaringsværdige bygninger. Undersøgelsen ser nærmere på det konkrete behov for udviklingen af nye byggeprodukter og -materialer til renoveringer, der både reducerer bygningens klimabelastning og fastholder eller styrker bygningernes arkitektoniske kvaliteter. Forfattere: Henriette Ejstrup, Natalie Mossin, Ulrik Madsen, Institut for Bygningskunst og Teknologi samt Smith Innovation m.fl. Læs mere

  • Reelle CO2-besparelser – redskaber til klimaoptimering af bevaringsværdige etageejendomme fra 1930-1974. Rapporten skal bidrage til at gøre os klogere på, hvad der skal til for at kunne tage udgangspunkt i den konkrete bygning og brugen af bygningen for at opnå reelle CO2-besparelser, når vi renoverer. Forfattere: Ditte Strunge Larsen, Jesper Strunge Jensen fra Strunge Jensen Ingeniører, Nanna Steenberg Meyer, Varmings Tegnestue m.fl. (Rapporten forventes at udkomme juni 2022).

  • Vedligehold og klimabelastning – en undersøgelse af praksis og myter blandt ejere og forvaltere om vedligehold som et middel til at minimere  klimabelastning fra boligejendomme. Projektet stiller vi skarpt på, hvilke antagelser og praksisser, der påvirker beslutninger og strategier for at nedbringe klimabelastningen ved hjælp af løbende vedligehold i en afgrænset kategori af ejendomme, nemlig bolig-udlejningsejendomme. Forfattere: Helle L. Rasmussen, DFM m.fl. (Rapporten forventes at udkomme september 2022).

Den viden, der bliver frembragt gennem indsatsen, skal ud at leve hos dem, der renoverer og transformerer de historiske bygninger, der i dag er en del af Danmarks levnede bygningskultur. Er du interesseret i fysiske eksemplarer af rapporterne, er du  velkommen til at skrive til cfr@realdania.dk

Deltag i vores faglige arrangementer 2022:

Faglig morgen: Nye veje til reelt grønne renoveringer af arkitektonisk høj kvalitet

Forskning peger på, at det kan være mere klimavenligt at renovere i stedet for at rive ned og bygge nyt. Men der kan være store forskelle på de beregnede og de faktiske CO2-besparelser i de metoder, vi bruger til at beregne CO2-aftrykket i dag. Det er et problem, fordi det giver upræcise tal, der ofte er betydeligt grønnere end, hvad de reelt er. 

Kom til faglig morgen og bliv skarpere på hvordan, vi kan gribe det an. Arrangementet er gratis og  retter sig mod arkitekter, ingeniører og bygherrer, der ønsker at blive klogere på, hvordan vi, via konkret viden og simple metoder, kan blive bedre til at analysere de specifikke bygningers reelle kvaliteter og klimabelastning.

Faglig morgen: Nye veje til reelt grønne renoveringer af arkitektonisk høj kvalitet 
10. juni kl. 08.00-10.00. Arrangeret af Arkitektforeningen og Realdania. Læs mere 

Oplæg: Vi er nødt til at tale om vores historiske bygningers klimaaftryk

Klimabelastningen fra vores eksisterende bygninger skal ned, men hvordan undgår vi at miste de kvaliteter, der er med til at give dem lang levetid? Hvordan finder vi frem til de reelle CO2-besparelser, og ikke blot pæne beregninger? Hvilke nye materialer er der behov for til vores gamle bygninger? Og hvad vil et klimafokus betyde for vores opfattelse af, hvad der er smuk? Oplægget tager udgangspunkt i Realdanias kampagne ’Bygningskultur og Klima’, der undersøger, hvordan vi kan skabe klimabesparelser ved at bevare og renovere bygninger med særlige kvaliteter – og samtidig styrke eller forny de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.

Panel: Steffen Pettersen, Ingeniør og lektor, Aarhus Universitet, Signe Sand, Arkitekt, rådgiver for Rådet for Grøn Omstilling, Lars Autrup, direktør Arkitektforeningen. Moderator: Thomas Waras Brogren projektchef for Bygningskultur og Klima i Realdania. 

Building Green, Aarhus, Centralværkstedet den 15. juni kl. 11.15 på Main Stage. Læs mere