En stor del af de danske CO2-udledninger knytter sig til vores eksisterende bygninger. Det skyldes blandt andet, at omkring to tredjedele af de danske bygningerne er opført før midten af 1970’erne, hvor vi begyndte at stille egentlige energikrav til vores bygninger i forlængelse af oliekrisen.
Mange modernistiske bygninger er vigtige at bevare og føre med ind i fremtiden på en god måde – også selvom de ikke opfylder nutidens energikrav. De er en vigtig del af vores bygningskultur og selvforståelse, og de fortæller historier om, hvor vi kommer fra og kan give ideer til, hvordan vi udvikler samfundet fremover.
Bygningerne kan være gode eksempler på holdbarhed og lang levetid – egenskaber, der er vigtige og positive for det byggede miljøs klimaregnskab. Omvendt efterlader de et forholdsvist stort klimaaftryk, når vi ser på energiforbrug som varme, ventilation og belysning til sammenligning med nye huse. Der er derfor brug for en tilgang, hvor bygningerne både bevares men også udvikles, fornys og energirenoveres på en god måde.
Historiske huse og klimaet
Der har længe været fokus på behovet for at energirenovere. I de senere år har livscyklusanalyser vist os, at der kan være stor forskel på klimabelastningen fra forskellige renoveringer. Fremover skal vi også have øje for, at klimabelastningen fra selve renoveringsarbejdet også skal være lavt. Men vi har tidligere set, at renoveringer kan svække bygningernes kvaliteter og skabe risiko for skader. Så for at blive klogere på, hvordan processen kan ske bedst muligt – med fokus på balancen mellem klimaindsats og bygningskultur – er vi nødt til at arbejde tværfagligt, nuanceret og evidensbaseret.
Huse fra en særlig tid og med særlige kvaliteter
Bygningskultur og Klima beskæftiger sig med etageboligbygninger fra perioden 1930 til og med 1974. Perioden er valgt, fordi en stor del af Danmarks etageboligbyggeri stammer fra denne tid, og mange af de boliger står over for en snarlig renovering. Fra Realdanias kulturarvsundersøgelse ved vi, at der er forholdsvis få danskere, der mener, at vi bør bevare de modernistiske etageboligejendomme. Måske skyldes det, at de moderne bygninger og deres arkitektoniske kvaliteter og muligheder på mange måder adskiller sig fra de traditionelle bygninger. I renoveringerne af periodens bygninger er der derfor behov for at skabe en udvidet og fornyet tilgang til bevaring og udvikling.
Ny viden og værktøjer
I løbet af 2021 og 2022 har vi indsamlet viden og udviklet værktøjer baseret på den seneste internationale og nationale forskning samt praksisnære erfaringer med klimaberegninger, bevaringsværdier, indeklima, og totaløkonomi. Det er der kommet følgende fire rapporter ud af:
Bygningskultur og Klima - Undersøgelser af eksisterende viden om livscyklusvurderinger og bevaringsværdier. Analysen dykker ned i den viden, der i dag findes på feltet - og peger på, hvor vi mangler viden. Analysen beskriver periodens etageboligejendomme og deres kvaliteter. Derudover præsenterer og diskuterer analysen livscyklusanalyser af renoveringer som et redskab, der kan gøre os i stand til bedre at forstå sammenhængene mellem klimabelastning til henholdsvis byggeprocesser og drift – og ikke mindst af betydningen af lang levetid, holdbarhed og af at minimere omfanget af ombygninger. Forfattere: Steffen Petersen, Aarhus Universitet, Mogens A. Morgen, Arkitektskolen Aarhus m.fl.
Bygningskultur og klimavenlige løsninger – en kortlægning af behovet for nye løsninger inden for renoveringen af bevaringsværdige bygninger. Undersøgelsen ser nærmere på det konkrete behov for udviklingen af nye byggeprodukter og -materialer til renoveringer, der både reducerer bevaringsværdige bygningers klimabelastning og fastholder eller styrker bygningernes arkitektoniske kvaliteter. Forfattere: Henriette Ejstrup, Natalie Mossin, Ulrik Madsen, Institut for Bygningskunst og Teknologi samt Smith Innovation m.fl.
Reelle CO2-besparelser i konkrete bygninger– en tværfaglig metodik med afsæt i bevaringsværdige etageejendomme fra 1930-1974. Rapporten skal bidrage til at gøre os klogere på, hvad der skal til for at kunne tage udgangspunkt i den konkrete bygning og brugen af bygningen for at opnå reelle CO2-besparelser og finde tilpassede løsninger, når vi renoverer. Forfattere: Ditte Strunge Larsen, Jesper Strunge Jensen fra Strunge Jensen Ingeniører, Nanna Steenberg Meyer, Varmings Tegnestue m.fl.
Vedligehold og klimabelastning – en undersøgelse af praksis i boligudlejningsejendomme. Rapporten stiller skarpt på, hvilke antagelser og praksisser, der påvirker beslutninger og strategier for at nedbringe klimabelastningen ved hjælp af løbende vedligehold i boligudlejningsejendomme. Forfattere: Helle L. Rasmussen, Dansk Facilities Management og Taus Bøytler, Dansk Facilities Management.
Er du interesseret i fysiske eksemplarer af rapporterne, er du velkommen til at skrive til sst@realdania.dk.
Indsatsen anvender endvidere viden og erfaringer fra Realdania By og Bygs livscyklusanalyser af de restaureringsprojekter, der er gennemført igennem mange år.