Af Pernille Formsgaard
Anne Beim har beskæftiget sig med byggeskik i snart 35 år. Som nyslået arkitekt blev hun i begyndelsen af 1990’erne bedt om at give et bud på fremtidens byggeskik anno 2000, og den opgave kom til at præge hendes blik.
”En forståelse af, at vores byggeskik står på skuldrene af traditioner, men samtidig rummer nogle dimensioner, som er visionære og peger fremad – det har fulgt mig lige siden,” fortæller Anne Beim, der er professor og leder af Center for Industriel Arkitektur på Det Kongelige Akademi – Arkitektskolen.
Måden, vi bygger på, er kulturelt betinget. Det er altså lokale krav og omstændigheder, der gør, at vi kan blive betaget af en helt anden byggestil, når vi drager på ferie. Den er bl.a. præget af det lokale klima. Adgangen til lokale materialer og naturressourcer. Landets byggelove. Nedarvede håndværkstraditioner, den fremherskende arkitekturforståelse og måder at samarbejde på i byggeriet.
Indtil begyndelsen af 1900-tallet stod de regionale forskelle tydeligere frem, og vi havde i Danmark en mere entydig byggeskik baseret på lokale materialer som sand, grus, tegl, træ og tagrør. Men i 1920’erne sker der et skift. Her rejser Arne Jacobsen ud og bringer modernismen med hjem.
”Efter Anden Verdenskrig begynder vi at bevæge os over i de mere industrialiserede byggerier, der fører til ensrettede standarder og mere universelle træk. I dag er byggestilen blevet så ensartet – i hvert fald i byerne – at det kan være svært at se, om man er i en ny bydel ved havnen i Frankfurt eller Københavns Sydhavn,” fortæller Anne Beim.
En generator for nyskabelse
På en nylig studietur viste professoren sine studerende Le Corbusiers berømte dobbelthus i Weissenhof Siedlung i Stuttgart. Og selvom de syntes, at bygningen fra 1927 i dag virker ’gammeldags’ og fastlåst i sit stramme modernistiske udtryk, så understreger den en vigtig ting.
”Hvis man tænker på den samtid, huset er bygget i, så var dobbelthuset i sin rumlige udformning en radikal reaktion på en fuldstændig fastlåst måde at leve og bygge på. Det var en vild kritik af kernefamiliens ensidige rumfunktioner. Her skabes direkte adgang mellem soveværelser, opholdsstue, køkken og badeværelse med lette flytbare vægge. Husets lange ubrudte vinduespartier lader lys og luft strømme ind i alle rum. Ved brug af jernbeton, datidens nyeste byggeteknologi, kunne få, bærende søjler og in situ støbte dæk skabe mulighed for frie planløsninger og vinduessætninger. Corbusier var fascineret af de teknologiske fremskridt og brugte jernbetonens unikke egenskaber til at skabe et markant arkitektonisk udtryk, der skulle symbolisere effektivitet, frihed og fremskridt. Selvom det ikke betød, at alle begyndte at bygge de her firkantede kasser overnight, så satte det noget nyt i gang,” siger Anne Beim.
På de hjemlige breddegrader viste en ny byggeskik vejen frem, da der under opbyggelsen af velfærdsstaten var brug for at skaffe mange nye boliger hurtigt og billigt. Her blev svaret masseproducerede bebyggelser som Gellerupparken i Aarhus, Taastrupgaard og Urbanplanen på Amager. Selvom de almene boligbyggerier siden er blevet kritiseret, så mener professoren, at de understreger, at måden, vi bygger på, kan fungere som en generator for nyskabelse.
”Byggeskikken skal i min optik svare på de udfordringer, vi står overfor, og i nutiden er klimaforandringerne et meget vigtigt emne. Klimakrisen er betinget af vores moderne liv og overforbrug. Derfor skal fremtidens byggeskik medvirke til at forandre vores fysiske rammer, så vores moderne liv kommer i balance med den planet, vi bebor,” siger Anne Beim og peger på, at det ikke kun handler om, hvordan vi bygger.
”Én ting er, at vi skal benytte mere bæredygtige byggematerialer, men hvis folk stadig vil bo i 200 kvadratmeter store villaer på deres egen grund, så er det altså ikke nok, at vi tækker det hele med tagrør. Heller ikke selvom det er et biogent materiale, der vokser hurtigt og optager CO2 fra atmosfæren.”
Det er ikke kun de enkelte huse, der skal ses anderledes på, mener Anne Beim. I hendes optik er den nutidige byudvikling heller ikke bæredygtig.
”Nye bydele opføres tæt og højt de fleste steder i landet, hvor beton, tegl og stål fortsat er de primære byggematerialer. Samtidig river vi ned i rigt mål og genbruger ikke i tilstrækkelig grad de eksisterende bygninger og materialer. Så der er behov for en ny ’cirkulær byggeskik’, der sikrer så meget genbrug og genanvendelse som muligt, både af hele bygninger og af hele byggematerialer – f.eks. bjælker, brædder og mursten – når vi skal skabe fremtidens bæredygtige byer. Det vil kræve ambitiøs lovgivning, men også en åbenhed for at bevare hos fremtidens bygningsejere,” siger Anne Beim.
Fleksibel og generøs frem for alt
Professoren tøver ikke med at kalde nutidens byggeskik for ’fattig’. Vi bygger i hendes optik for kortsigtet, i en tarvelig kvalitet, og som om vi har adgang til alle materialer i hele verden til hver en tid.
”Når mine studerende indimellem bliver modløse og spørger, hvorfor de skal være arkitekter, når det, vi gør i branchen, er så kontraproduktivt i forhold til den verden, vi sidder og kigger ind i, så siger jeg: Derfor! Fordi der er brug for at udfordre den måde, vi gør tingene på i dag.”
Anne Beim peger rundt i lokalet, der ligger i historiske bygninger på Holmen i København.
”Det her sted var oprindeligt nogle gamle magasinbygninger fra sidste halvdel af 1700-tallet, som flåden brugte til at opbevare sejl og reb. I dag er det en arkitektskole. Det var der ingen, der forudså dengang. Men bygningerne blev bygget så tilpas robuste og rumligt generøse, at det har været med til at fremtidssikre stedet,” siger professoren og fortsætter:
”På samme vis skal måden, vi bygger på i dag, være tilpasningsdygtig og have gode grundkvaliteter. Den skal kunne tilpasse sig forandringer, som er klimatisk betinget, men som også favner sociale og kulturelle forhold. Vi bør stille os selv de svære spørgsmål, f.eks. hvordan vi skal bo sammen, om ejendomsretten virkelig er et grundvilkår, og om vi skal blive ved med at bo i de allertyndest befolkede landområder, der reflekterer tidligere tiders samfundsstruktur.”