Det kræver en klar retning, hvis byudviklingen skal være både tæt og grøn

Hvad er kompakt, grøn byudvikling egentligt?

“Kompakt, grøn byudvikling er en tilgang til udvikling og omdannelse af vores byer, hvor den eksisterende by gøres tættere samtidig med at byens grønne områder, biodiversitet og klimatilpasning styrkes. Kompakthed handler både om mere effektiv arealudnyttelse, højere befolkningstæthed og en tættere kobling mellem byens funktioner – med det formål at reducere ressourceforbrug, begrænse byspredning og skabe godt byliv. Udfordringen er ikke blot at skabe en kompakt by, men at skabe den rigtige form for kompakthed. For høj tæthed uden blandede funktioner eller grønne områder skaber ikke bæredygtige byer – det skaber bare nye problemer.”

Hvordan kommer det til udtryk i forskellige kommuner?

“I netværket har det været tydeligt, at der er nogle fælles drivkræfter på tværs af kommunerne – behovet for at reducere CO₂, at undgå at byerne spreder sig og ønsket om at skabe mere levende byer. Men hvordan kompakt, grøn byudvikling kommer til udtryk, afhænger både af stedets udgangspunkt – herunder de eksisterende blå og grønne strukturer og landskabet – og af, hvordan planlæggere agerer, og hvilke politiske valg der træffes. I en stor by som Aarhus, hvor der er pres på boligmarkedet og høje priser, handler det ofte om at transformere de eksisterende bygninger og skabe højere tæthed. I en mindre by som Frederiksværk, hvor der et helt andet marked og måske også andre prioriteringer, handler det i højere grad handler om nænsom fortætning i samspil med landskab og lokal bygningsarv. Fælles er, at det ikke handler om at maksimere tæthed som sådan, men om at finde den rigtige balance med afsæt i det enkelte sted.”

Netværket har udviklet seks principper og to værdier for arbejdet med kompakte, grønne byer. Er der alligevel én pointe, som er særligt vigtig at huske?

”Noget af det, vi ret hurtigt blev enige om i netværket, var, at der faktisk mangler et fælles grundlag for at arbejde med kompakte, grønne byer. Der findes mange gode intentioner og enkeltstående eksempler, men ikke et sæt klare planlægningsprincipper. Derfor endte vi med at formulere seks principper og to bærende værdier. Hvis jeg skal fremhæve én pointe på tværs, så er det, at kompakt, grøn byudvikling ikke kan reduceres til et spørgsmål om tæthed. Det afgørende er, hvordan fortætningen sker – og om den tager afsæt i stedets eksisterende kvaliteter især de blå-grønne strukturer som parker, grønne stier, træer, åer etc. Principperne peger samlet set på, at det kræver en aktiv og bevidst planlægning, hvor kommunen sætter retningen og prioriterer kvalitet. Det handler om at arbejde strategisk med, hvor og hvordan der fortættes, sikre funktionsblanding og samtidig udvikle mere natur og bedre byrum. Så den vigtigste pointe er måske, at kompakt, grøn byudvikling ikke opstår af sig selv – den skal planlægges og prioriteres, hvis den både skal blive tæt og grøn.”

Hvad er det største dilemma, når man arbejder med at udvikle kompakte, grønne byer?

”Byudvikling er blevet en motor for de danske kommuners udvikling, og det er på mange måder superpositivt. Men det stiller virkelig også krav til, at det bliver gjort ordentligt. Vores byer skal både kunne håndtere kraftig regn og oversvømmelser, være grønne og blå og tætte og de skal selvfølgelig være gode at bo og være i. Det betyder, at der er mange ting, der skal være styr på, når man arbejder med at gøre byerne endnu mere kompakte og dilemmaerne står nærmest i kø. Planlæggeren må konstant balancere ofte modstridende hensyn – ønsket om tæthed og udvikling på den ene side og behovet for at bevare og styrke grønne strukturer, klimatilpasning og godt byliv på den anden. Derfor er det vigtigt, at kommunernes planlæggere har et stærkt mandat. For en borgmester kan det være besnærende, hvis der f.eks. kommer en udvikler med store planer om at bygge et højhus med boliger, da det kan honorere en efterspørgsel fra markedet og understøtte udvikling af bymidten. Men her er det vigtigt, at man holder fast i, at det er kommunen, der sætter rammerne for, hvor der skal bygges kompakt, og hvor der ikke skal af hensyn til f.eks. klima, kulturminder, det gode byliv og byens sociale sammenhængskraft.”

Kan du pege på nogle kommuner, der gør det særlig godt?

”Svendborg er en kommune, hvor der er stærkt politisk fokus på styrke koblingen mellem by og natur. Her er de bl.a. ved at planlægge et nyt bykvarter ved havnen, hvor man vil bygge tæt og genåbne Kobberbækken som en blå åre, der løber igennem byen. Kvarteret ligger tæt på Svendborg Havn, der er i risiko for oversvømmelse, og derfor bygges husene på plinte eller med funktioner i stueetagen, der tåler oversvømmelse. Et fint eksempel på, at man fortætter den eksisterende by og tager vigtige hensyn til håndtering af klimaudfordringer og til naturen. Et andet eksempel er Middelfart Kommune. Her har de en helt klar strategi om, at de ikke vil sprede byerne i kommunen mere ud og bygge på bar mark, som man stadig gør mange andre steder. Byudvikling skal ske inden for de eksisterende områder, hvilket så netop gør, at der skal arbejdes med en mere kompakt, grøn by. Det gælder Middelfart by, og så gælder det et udvalg af mindre byer. Budskabet er, at der ikke kan være vækst alle steder i kommunen, men at udbygningen skal koncentreres, så byerne ikke ender med at konkurrere med hinanden. Omvendt giver det også plads til, at nogle af de andre byer kan prioritere gode, grønne områder.”