Af Pernille Formsgaard
Direktøren for Dansk Arkitektur Center har svært ved at skjule sin begejstring over at skulle forklare, hvad arkitektur er. Og den tilgang, vi i Danmark har til netop arkitektur.
”Vi bor i et land, hvor vi lidt overdrevet sagt afholder en arkitektkonkurrence, hver gang der skal bygges en daginstitution. Det fortæller, hvor meget arkitektur betyder i det danske samfund. At vi simpelthen – hver eneste gang vi skal lave noget – undersøger, hvordan vi kan skabe det mest funktionelle og smukkeste rum for vores børn og deres møde med fællesskabet,” siger Kent Martinussen.
Definitionen på, hvad arkitektur egentlig er, skal man dog tilbage til Romerriget for at finde. For allerede dengang var der brug for en kundskab, der kunne give svaret på, hvordan en mio. mennesker kunne leve sammen i Rom, der var centrum for Romerriget, uden at det hele gik til i konstante revolutioner.
Ifølge Kent Martinussen koger romerne arkitektur ned til tre elementer: Arkitektur skal først og fremmest opfylde en funktion – et behov for mennesker – i samfundet. Det kan være alt fra at planlægge en sammenhængende by til at bygge et hus, der giver tag over hovedet, og plante et træ, der giver skygge, eller et bord til at spise ved.
Derudover skal arkitekturen være holdbar, altså være opført med baggrund i håndværksmæssig og bedst kendt viden om materialer og byggeteknikker, der gør, at huset er tæt for regn og vind og holder længe. Endelig skal arkitekturen appellere til mennesket som et åndeligt væsen, den skal tale til vores sanser og sociale fællesskaber – kort sagt være smuk.
”Det er vigtigt at forstå, at arkitekturen er en kunstart, der betragter mennesket som mere end blot et funktionelt dyr. Arkitekturen stræber efter at skabe effektiv funktionalitet, holdbarhed og æstetisk velvære,” siger Kent Martinussen, der fortæller, at den definition grundigt er beskrevet allerede i det første århundrede før Kristi fødsel. Som et eksempel på en bygning, hvor de tre elementer spiller sammen, peger arkitektur-direktøren på Grundtvigskirken i København, tegnet af arkitekten P.V. Jensen-Klint og færdiggjort af hans søn arkitekt Kaare Klint i 1940.
”Én og samme gule mursten, fremstillet af ler fra den danske muld, er i kirken anvendt til at skabe et symbolsk rum, der samler mennesker. Fordi der kun er ét materiale, skaber dagslyset på samme tid et storslået og roligt rum, der samler mennesker til åndelig refleksion i forbindelse med fødsel og død – dåb og bisættelse. Hvad er det, der gør, at 99 procent af alle mennesker oplever det som et smukt rum? Det er arkitekturen som en kunstart, i den store skala.”
En del af samfundsudviklingen
Ifølge Kent Martinussen er noget af det særlige ved netop den danske arkitektur, at den fra begyndelsen bliver tænkt med i skabelsen af velfærdssamfundet – som en integreret del af et politisk program. I planlægning og formgivning af byer og bl.a. boliger, skoler og hospitaler.
”Jeg tror ikke, at danskerne i hverdagen tænker over, at vi lever i et arkitektonisk ’wonderland’, hvor paradigmet om funktionelt og mentalt velvære er masseret ind i vores byggelovgivning. I mange lande må du f.eks. godt arbejde inde i midten af en stor bygning, hvor der intet dagslys er. Det har vi besluttet, at vi ikke vil og må, og derfor er byggelovgivningen og administrationen af den med til at forme en humanistisk sindet arkitektur – en arkitektur, der sætter mennesket i centrum for formgivningen.”
Én opgave overskygger alle andre
På spørgsmålet om, hvad arkitekturens vigtigste opgave er i fremtiden, peger Kent Martinussen på et paradigmeskifte i vores anvendelse af ressourcer. Vi skal i langt højere grad genanvende og transformere eksisterende bygninger, recirkulere eksisterende byggematerialer og affald, og så skal vi bruge flere naturmaterialer som f.eks. træ. Det kræver en anden formgivning, nye håndværksuddannelser og i det hele taget en omstilling af byggeriet.
Der er dog én mission, der ifølge Kent Martinussen overskygger dem alle:
”Vi skal bruge arkitektur til at skabe steder, hvor det er meningsfuldt at være sammen socialt – analogt. Verden er på mange måder uforudsigelig, og her taler jeg ikke om Putin og Trump, men om den digitale udvikling, der nu kommer op i et nyt niveau med kunstig intelligens. Vi tilbringer mere end 70 procent af vores liv indendørs og det meste af vores vågne tid på en skærm. Vi skal tænke mere natur ind i byerne, så vores bybørn oplever, at der findes sommerfugle, og at vi som mennesker er en del af naturen og afhængige af den og hinanden,” siger han og fortsætter:
”Hvis der er noget, vi har lært igennem de sidste 100 år i det her lille land, så er det, at hvis vi har tilstrækkelig tillid til hinanden, så kan vi udrette hvad som helst. Men tillid får man kun ved at opbygge relationer, og relationer bygger man bedst ved at være i rum sammen. Derfor er vores rum vigtige, og arkitekturens opgave er at berige menneskers møder med hinanden, så vi skaber meningsfuldt samvær og søger fællesskabet som baggrund for at udvikle vores samfund.”