Byliv og beskyttelse

Af Pernille Formsgaard

Viborg

Fra sumpede boldbaner til folkelig vandpark

Er man på jagt efter kreative klimaløsninger, skal man tage til Viborg. Her blev løsningen på byens klimaudfordringer nemlig at forvandle en række nedslidte og sumpede fodboldbaner i det rekreative område Sønæs til en attraktiv regnvandspark til glæde for hele byen. Det lokale forsyningsselskab drømte om at etablere en rensedam i Sønæs, som både skulle holde for under skybrud og fungere som et anlæg, der rensede regnvandet, inden det skulle ledes ud i en af byens badesøer. Men i stedet for at gemme den tekniske rensedam væk valgte man at tilføre endnu mere vand og skabe et helt nyt park- og vandlandskab lige ned til Søndersø tæt på Viborg midtby. Ud over at være til gavn for de lokale er Sønæs blevet et fyrtårn i dansk klimatilpasning, fordi det har vist, at det både er bedre og i flere tilfælde også billigere at arbejde med vandet på overfladen i stedet for at gemme det væk i rør og tekniske anlæg. Sønæs er et godt eksempel på, hvordan man kan få langt mere ud af et teknisk anlæg. Og hvordan forsyningen kan få en mere positiv og synlig rolle i lokalsamfundet

Dragør

Med naturen som bølgebryder

Med hele 13 kilometers kyststrækning er Dragør en af de kommuner, hvor rigtig mange beboere har en misundelsesværdig havudsigt. Til gengæld betyder kombinationen af det flade landskab, det åbne hav og de kystnære boliger også, at indbyggerne i den lille kystkommune er ekstra udsat for at blive ramt af stormflod og oversvømmelse. Derfor har Dragør sat gang i en udviklingsplan, der skal skærme kysten, når skybrud og storm sætter ind. Det næsten naturgivne greb i løsningen er at lade naturen klare ærterne. Det skal ske ved at skabe et nyt, grønt bælte langs kysten, hvor en strandeng kan vokse frem og supplere det eksisterende forland. Det nye kyststykke skal både fungere som et rekreativt naturområde i rolige tider og som et område, der kan dæmpe bølgernes kraft og rækkevidde, når vandet skyller ind over kysten. Ud over at skærme de eksisterende boligområder skal det nye naturområde også give områdets dyre- og planteliv bedre levevilkår. Realdania har støttet arbejdet med udviklingsplanen og givet tilsagn om 18 mio. kr. i støtte til at realisere første del af Dragørs nye landskabsdige, hvor arbejdet ventes at blive startet op i 2028.

Randers

Mere flodliv og færre oversvømmelser

Når Randers’ nye byrum, Flodlejet, om nogle år står helt færdigt, vil randrusianerne have fået en ny, attraktiv oase, der sætter flodlivet i centrum. Samtidig vil bydelene ved fjorden være langt bedre beskyttet mod stormfloder. Flodlejet skal udfolde sig på begge sider af byens blå åre. Inspireret af Gudenåens oprindelige forløb vil der på sydsiden blive gravet en biflod. Bifloden giver plads til et 100 meter langt naturflodbad, hvor der kan svømmes med eller mod den naturlige strøm i vandet. På nordsiden bliver højvandsbeskyttelsen indarbejdet i et nyt byrum med boliger, spisesteder og et nyt flodhus, som skal give mulighed for aktiviteter og ophold ved vandet. Målet er, at vandet skal blive en del af oplevelsen ved at være i byen frem for en hindring. Flodlejet viser, hvad man kan få ud af at give mere plads til de grønne og blå elementer i en omdannelse, som ellers kunne være endt med byggeri helt ud til vandkanten. Realdania bidrager med 35 mio. kr. til udviklingen af det nye byrum. Arbejdet med lokalplanen for området ventes at gå i gang i 2026.