Menu

Klimatilpasning af Danmark: Hvordan håndterer vi risikoen i de mest udsatte områder?

8. april 2026

Planlagt tilbagetrækning kan blive en af strategierne til at klare fremtidens stormfloder

Som havvandet stiger, og stormfloderne bliver flere, kan det på sigt blive nødvendigt at omdanne og fraflytte de mest klimaudsatte områder i Danmark. Men hvordan griber vi det an? Sammen med brancheorganisationen F&P - Forsikring & Pension og CIP Foundation offentliggør Realdania en ny rapport om udfordringerne og handlemuligheder i de mest udsatte områder i Danmark.

Klimaforandringerne presser Danmark fra flere sider – fra havet, himlen og højtstående grundvand.

Flere end 200 huse i Danmark er blevet ramt af oversvømmelse fra stormflod mere end én gang siden 2013, og som klimaforandringerne tager til, vil det antal kun stige. Det betyder, at vi som samfund har brug for at benytte en flerstrenget klimatilpasningsstrategi, der også på sigt omfatter muligheden for gradvis omdannelse og potentiel fraflytning fra de mest klimaudsatte områder.

En ny rapport fra Schjødt Advokater, finansieret af CIP Foundation, F&P og Realdania, afdækker, hvilke regler der gælder i risikoområder, både for nybyggeri og eksisterende bygninger - og hvad der kan være af handlemuligheder fremover.

”Fremtidens stormfloder vil kun ramme oftere og voldsommere, og vi kan ikke nøjes med de løsninger, vi hidtil har klaret os med. Vi må tænke i flere strategier, og planlagt tilbagetrækning kan blive én af dem. Rapporten her er tænkt som et første skridt mod større klarhed og et bedre beslutningsgrundlag på området. For der er brug for en langsigtet plan for, hvordan vi håndterer de mest klimaudsatte områder. Jo før, jo bedre – for det bliver ikke nemmere, som risikoen vokser,” siger Mikkel Suell Henriques, projektchef i Realdania.

En kendt strategi i Europa

I dag er det den enkelte grundejers ansvar at sikre sig mod klimaskader.

Nogle steder kan man beskytte sig eller bygge med materialer, der er robuste overfor mere vand. Andre steder vil traditionel fysisk beskyttelse enten ikke være muligt, økonomisk ansvarligt eller tilstrækkeligt. Og her kan det – i tråd med strategierne som også FN’s klimapanel anvender – blive relevant at ændre, hvad arealerne bruges til. Og ultimativt kan det blive nødvendigt at trække sig tilbage, når det gælder f.eks. helårsbeboelse.

Planlagt tilbagetrækning er en strategi, som allerede anvendes i bl.a. Frankrig og USA.

I Danmark findes der i dag ingen regulering eller kompensationsmuligheder, der understøtter planlagt tilbagetrækning fra et område, og dermed kan man risikere, at det bliver vejrkatastrofer og faldende ejendomspriser, der ender med at tvinge mennesker og virksomheder væk fra udsatte områder.

Derfor kommer rapporten ”Klimatilpasning ved planlagt tilbagetrækning” med bud på, hvor der er behov for at justere det nuværende juridiske grundlag, hvis det skal omfatte regler for, at boligejere må fraflytte deres hjem, fordi det ligger i en risikozone. På samme måde skitserer rapporten en plan for, hvad det vil kræve at gennemføre såkaldt ”planlagt tilbagetrækning”.

Skitsen indeholder fem punkter – bl.a. en national ramme for planlagt, gradvis tilbagetrækning, styrket datagrundlag, udvidet hjælp og fraflytningsmuligheder samt etablering af opsparings- og finansieringsmekanismer som kan fordele tabet mere kollektivt end i dag.

Rapporten bygger videre på Realdanias indsats Byerne og det stigende havvand og ligger desuden i tråd med FN’s klimapanel, som vurderer, at vi har brug for at benytte hele paletten af klimatilpasningsstrategier, som omfatter beskyttelse, tilpasning og tilbagetrækning.

Læs rapporten "Klimatilpasning ved planlagt tilbagetrækning"

Formålet med rapporten er at skabe et grundlag for den nødvendige, nationale samtale om, hvordan Danmark skal håndtere de mest udsatte erosions- og oversvømmelsesområder.