Det er vigtigt for Realdania, at vi bruger universelt design til at åbne fredede bygninger op for flere

Allerførst. Hvad betyder universelt design?

Der findes flere forskellige definitioner af ’universelt design, men den oprindelige blev introduceret af arkitekten Ron Mace tilbage i 1980erne og lyder:

Universal design is the design of products and environments to be usable by all people, to the greatest extent possible, without the need for adaptation or specialized design.

Den definition er inspirerende, fordi den både beskriver en ambition om bedst mulig adgang for flest muligt. Og en ambition om, at tiltagene skal indarbejdes på en god måde. Det handler altså ikke blot om at sikre bedre adgang, men også om, at de forskellige tiltag skal tage udgangspunkt i det enkelte hus og indarbejdes, så man ikke oplever det som noget, der bare er ”klistret på” bagefter.

Ofte bliver universelt design reduceret til et spørgsmål, om man skal etablere en elevator eller en rampe, så de mennesker, der ikke kan bruge trapper, også kan benytte bygningen. Men det er vigtigt at forstå, at universelt design handler om mere end det.

Universelt design kan også handle om at forbedre akustikken i et rum. Eller at lave nogle tiltag, så brugerne får lettere ved at finde rundt og føler sig velkomne, uanset hvilken social eller kulturel baggrund man har.

Hvordan arbejder Realdania med universelt design i fredede bygninger?

Når vi forholder os til, om vi ønsker at støtte et projekt, hvor man arbejder med historiske huse eller steder, er vores udgangspunkt, at det skal være til glæde for så mange som muligt.

Men vi er også opmærksomme på, at vi skal finde en fornuftig balance mellem at gøre stedet godt for mange, og samtidig gøre det på en måde, hvor man tager udgangspunkt i bygningens særlige kvaliteter for at undgå, at det bliver nogle løsninger, som ikke passer til bygningen.

I de bedste projekter får bygningerne tilføjet et nutidigt lag, hvor vor tids værdier og ambitioner bliver føjet til bygningens historie på en god måde. I de projekter lykkes vi med at føre de historiske steder ind i en ny tid på en god måde, og det giver en følelse af stolthed, når man lykkes med det.

Kan du give nogle eksempler på nogle af de konkrete løsninger, Realdania har arbejdet med?

I historiske bygninger ser vi ind imellem, at der har været et større fokus på æstetik end på funktionalitet. Det kan for eksempel være skjulte paneldøre eller meget mørke områder, som kan være vanskelige at overskue og opholde sig i for nogle mennesker.

Vi har også oplevet, at der er gamle skilte, som har stor kulturhistoriske værdi, men som samtidig er direkte forvirrende i forhold til at vise vej. Derfor blev det nødvendigt at etablere et nyt lag af meget tydelig skiltning, som ikke erstattede, men supplerede det originale.

Men gennem projekterne er vi faktisk også blevet opmærksomme på, at huse med historier nogle gange indeholder arkitektoniske kvaliteter, der helt af sig selv støtter op om universelt design. Det kan være i form af rumforløb eller materialeskift, der gør, at bygningerne er lette at orientere sig i.

Har du nogle gode råd til, hvordan man kan gribe det an, når man skal arbejde med universelt design i fredede bygninger?

Når man arbejder med fredede bygninger, gælder det om tidligt i processen at få formuleret en målsætning for, hvordan man vil arbejde med bygningen. Den ambition er det vigtigt at fastholde hele vejen igennem – helt fra udvælgelse af rådgivere, gennem projekteringen og i de runder af besparelser, som også typiske kommer.

Når man prøver at arbejde med det i praksis, så finder man hurtigt ud af, at universelt design ikke er en one size fits all-model. Det er en række af løsninger, som skal tilpasses det enkelt projekt for samlet set at give flest muligt og på flere forskellige måder – en bedre oplevelse af stedet

Der vil ofte være brug for hjælp fra specialister for at forstå barriererne. Der er fagfolk, som er dygtige til at lave grundige analyser af, hvordan forskellige mennesker oplever en bygning. De kan screene en bygning og udarbejde et godt grundlag for, at bygningsejerne og deres samarbejdspartnere kan vurdere de forskellige tiltags effekt i forhold til bygningens kvaliteter.

Helt kort sagt: Det er svært at arbejde med universelt design i fredede bygninger – men det er vigtigt. Selv om man kommer ud i nogle svære dilemmaer, så kan man med en systematisk ambitiøs tilgang til universelt design nå frem til nogle rigtig gode løsninger. Og lykkes man med det, så kan det virkelig skabe en stolthed, fordi man lykkes med at gøre de historiske huse attraktive og relevante i vores egen tid, og derved bidrager til at sikre en bred folkelig opbakning til bevaring af den byggede kulturarv.

Hvad går det nye forskningsprojekt, som Realdania har støttet, ud på?

I det nye projekt, der også er støttet af Bevica Fonden og Vanførefonden, går Det Kongelige Akademi sammen med Kultur- og Slotsstyrelsen om at skabe et grundlag for nogle faglige retningslinjer for, hvordan man kan bruge universelt design til at sikre god adgang for mange og indarbejde nye tiltag der opleves som en kvalitet, når man arbejder med kulturarv.

Det er viden og værktøjer, der kan guide bygherrer og rådgivere i, hvordan man kan skabe en ny balance mellem på den ene side at tage vare på de arkitektoniske kvaliteter og på den anden side at imødekomme flere brugeres forskellige behov i fremtiden.

Det her er et nyt felt for mange, så der er behov for erfaringer, redskaber og gode eksempler, som vi kan tage udgangspunkt i, når vi sammen skal videre med ambitionen om at åbne fredede bygninger op for flere.