Debatindlæg af Ditte Marquard Jessen, projektchef i Realdania. Bragt på kommunen.dk den 20 juni 2026.
Bymidterne er under forandring. Butikker, uddannelser og arbejdspladser flytter ud i udkanten af byerne, og det har skabt tomme vinduer og udhulet bymidternes levegrundlag og relevans.
Det er problematisk, fordi byernes identitet og sammenhængskraft i høj grad er båret af bymidterne. Samtidig rummer de et stort potentiale for at skabe fællesskab og relationer. Og vi ved fra Realdanias store undersøgelse af livskvalitet, at relationer er den vigtigste enkeltstående faktor for vores livskvalitet – også de lette relationer som en kort snak med dem, man møder i forbifarten.
Medansvar i lokalområdet
Men de lette relationer kommer ikke af sig selv. De kræver samlingspunkter som bymidter, hvor mennesker mødes. Bymidterne kan som fælles offentlige rum bidrage både til livskvalitet og til trivsel og inklusion ved at være tilgængelige for alle, uanset alder og levevilkår.
Det kalder på en særlig indsats fra kommunernes side. Intet tyder på, at detailhandlen vender tilbage til bymidten på samme måde som tidligere. I stedet skal der arbejdes på at give den langt flere funktioner, så det bliver mere udbredt og naturligt at komme i bymidten. Og det er afgørende for succesen, at det sker i samarbejde med borgere, foreninger og erhvervsliv, så alle trækker i samme retning og tager et medansvar for udviklingen.
Redskabet ligger heldigvis lige ved hånden: En række kommuner har rigtig gode erfaringer med at lave en strategisk plan for bymidterne.
Det gælder fx i Assens, hvor den strategiske plan har ført til etableringen af Kulturkajen, som er et nyt kulturhus i den tidligere rådhusbygning. Kulturhuset og pladsen foran binder handelsgaden sammen med havnen og de nye byudviklingsområder i Assens.
Også i Nakskov er bymidten blevet løftet med afsæt i en strategisk plan. Det er blandt andet sket gennem en bymidtefond, hvis midler er brugt til at forskønne mange af de gamle byhuse og omdanne tomme butikslokaler til boliger. Forvandlingen har skabt stor lokal stolthed og øget tilflytningen til bymidtemidten. Det har også givet de lokale større lyst til at renovere deres bygninger af egen lomme.
Vi ved, hvad der skal til
Realdania har støttet projekterne i Assens og Nakskov som led i vores arbejde med at skabe mere levende og langtidsholdbare bymidter. Udover støtte til fysiske omdannelsesprojekter uddeler vi også midler til forskning på området. Og netop den forskning har givet et tydeligt billede af, hvad der skaber en attraktiv bymidte:
En bymidte skal føles hjemlig ved, at der er lokale beboere, og ved at bygninger og uderum giver bymidten et hjemligt præg.
Den skal også bidrage til det sociale ved at danne fysisk ramme om fællesskaber, både gennem gode mødesteder og ved at huse foreningslivet.
Så er der også den praktiske dimension: Bymidten skal være et sted, hvor man kan gå på arbejde, købe ind, gå til lægen og så videre.
Og sidst, men ikke mindst, skal der også være noget, der taler til vores sanser i form af smukke byrum, kulturliv og naturområder. Særligt naturen står centralt som noget, der styrker livskvaliteten – og noget, der ofte er et stort ønske lokalt om at få bedre ind i bymidten.
Gør det, selvom I ikke skal
Der er altså god viden om, hvad der skal til, og kommuner – og borgere – har meget at vinde ved at lægge en strategisk plan for, hvordan man fastholder og udvikler livet i bymidterne. En klar strategisk retning kan også gøre det lettere at få andre midler ind i byudviklingen end de kommunale, f.eks. fra filantropiske aktører.
I Realdania glædede vi os derfor over, at det i januar 2024 blev obligatorisk for kommunerne at lave strategisk planlægning for bymidterne. Det er sidenhen afskaffet som krav, men det ændrer ikke på den store værdi, en strategisk plan for bymidterne kan have for landkommunerne.
Fra Realdanias side vil vi derfor opfordre kommunerne til – selvom det ikke længere er et lovkrav – at tænke den strategiske bymidteplanlægning med, når de lige om lidt går i gang med deres nye planstrategi.