I mange mindre og mellemstore provinsbyer er de historiske bymidter under pres. Mens flere og flere mennesker er flyttet mod byerne, er mange af de pladskrævende og nogle gange forurenende, men også livgivende funktioner, der før lå i bymidterne – håndværk, industri, foreningsliv, uddannelse, kultur, for eksempel – flyttet mod byernes udkant, eller helt væk.
Den udvikling har forbedret livskvaliteten for mange mennesker, som før levede og arbejdede under dårlige forhold i de tætte bymidter. Men den har også skabt mere monofunktionelle bymidter, hvor det i dag hovedsageligt er op til de butiksdrivende og handelsstandsforeningerne at skabe liv og aktiviteter. Med et udfordret butiksliv er konsekvensen, at der skal tænkes i nye baner for at sikre levende, attraktive og meningsfulde bymiljøer.
Bymidterne skal kunne mere og tale til flere, end de gør i dag
Handel og butiksliv kan ikke drive udviklingen i bymidterne alene. Der er behov for en omstilling, hvor bymidterne igen skal rumme foreningsliv, uddannelsestilbud, kulturinstitutioner, rekreative områder, multifunktionelle byrum, arbejdspladser og en levende bygningskultur. Så bymidterne kan mere og taler til flere, end de gør i dag.
Når vi omstiller vores bymidter så de fortsat har relevans og mening for vores hverdagsliv, er vi med til at sikre bymidternes særlige bygningsarv og betydning for vores stedsidentitet og lokale sammenhængskraft. Samtidig passer vi på kvaliteter, som vi stadig stræber efter, når vi bygger byer den dag i dag: Smukke byrum hvor det er rart at opholde sig, korte afstande, hvor det er nemt at komme rundt uden bil, og naturlige møder mellem mennesker på kryds og tværs af generationer og sociale lag. Ikke mindst i lyset af en klimakrise giver det mening at vi bliver bedre til at bruge de bygninger og bystrukturer, som allerede står – og som kan stå mange år endnu, hvis vi passer på dem.
Søg om op til 15 mio. kr til jeres bymidteprojekt
Med Realdanias Bymidtepulje har vi afsat 80 mio. kr. til at støtte lokale omdannelses- og byggeprojekter, som kan modvirke afmatningen af bymidterne, og som bidrager til en omstilling fra handelsby alene til en langt mere multifunktionel bymidte med mødesteder for både lokale og besøgende.
Bymidtepuljen er for jer, der gerne vil styrke livet i bymidten til glæde og gavn for alle i byen. Måske kender I ikke alle detaljerne i jeres projekt; hovedsagen er, at I har en en god projektidé og et klart billede af, hvordan I – måske sammen med andre gode kræfter i lokalsamfundet – kan bidrage til en levende bymidte.
Man kan søge om op til 15 mio. kr. i støtte til sit projekt, og det er selvfølgelig også muligt at ansøge om mindre beløb. Vi dækker typisk maksimalt 50 % af den samlede projektsum, så vi stiller krav om, at I selv kommer med et tilsvarende beløb som medfinansiering, eksempelvis fra lokalt hold eller fra andre puljer eller fonde. Det vigtigste er, at det er tydeligt at projektet er godt lokalt forankret – også økonomisk.
Da vi ved, at det ofte er vanskeligt at modne komplekse projekter op imod en deadline, er der ikke nogen defineret frist for at ansøge om midler. Puljen forventes at være åben frem mod 2027.
Spørgsmål og svar om Bymidtepuljen
Vi har samlet en række af de spørgsmål og svar, vi har modtaget, i oversigten herunder. Mange af spørgsmålene stammer fra det online informationsmøde, som blev afholdt 1. marts 2023, og som kan ses eller genses i videoerne som ligger her nederst på siden. Her kan man se projektchef Ditte Marquard Jessen besvare og uddybe de spørgsmål, der kom ind fra deltagerne via chatten.
Oversigten med spørgsmål og svar opdateres løbende.
Der kan i udgangspunktet søges støtte til projekter, som skal realiseres i byer med et indbyggertal mellem 4.000 og 20.000. Der kan dog være undtagelser, f.eks. hvis der er tale om hovedbyen på en mindre ø, hvor byens indbyggertal er under 4.000, men hvor byen har en central rolle i lokalområdet.
Byen skal have karakter af selvstændig by. Bymidtepuljen støtter i udgangspunktet ikke projekter i forstæder, som er geografisk sammenvoksede med andre forstæder (f.eks. omkring København og Aarhus), heller ikke selvom byerne ifølge Danmarks Statistik er afgrænset til et indbyggertal under 20.000.
Se nedenfor under 'Kan man kun søge Bymidtepuljen, hvis man har et projekt i en by på mellem 4.000 og 20.000 indbyggere?' for en nærmere beskrivelse af undtagelser og vores overvejelser, når vi vurderer et projekt, hvor bystørrelsen falder udenfor de 4.000-20.000 indbyggere.
Projektet skal virkeliggøres i en bymidte eller i umiddelbar tilknytning til en bymidte.
Nej, der kan godt være undtagelser. Det væsentlige er, at man har et projekt, som taler ind i de udfordringer i bymidterne, som puljen retter sig mod.
Når vi har valgt at fokusere på byer mellem 4.000 og 20.000 indbyggere, er det fordi vi kan se, at det er her, bymidterne typisk er mest udfordret i forhold til at fastholde liv og aktivitet. Men derfor kan byer, som ligger lige over eller lige under den afgrænsning, stadig godt opleve nogle af de samme udfordringer – og man er altid velkommen til at sende en interessetilkendegivelse ind og få en vurdering af sit projekt, selvom man ligger over eller under de 4.000-20.000 indbyggere.
Når vi skal vurdere et projekt i en bystørrelse uden for de 4.000-20.000 indbyggere, lægger vi vægt på, at bymidten har betydning lokalt, både som mødested og som ramme om butiks- og kulturliv.
Derfor kan projekter i hovedbyer på mindre øer godt falde inden for puljens formål, selvom byens indbyggertal er under 4.000 – fordi byen på trods af sin størrelse spiller en central rolle lokalt på øen og derfor har udviklet en bymidte med funktioner, som vi normalt kun ser i lidt større byer. Omvendt falder en landsby med en enkelt dagligvarebutik eller et forsamlingshus uden for Bymidtepuljens formål, selvom indbyggertallet måske nærmer sig de 4.000.
Dernæst lægger vi vægt på, at der er tale om en veldefineret og klart afgrænset by, altså en by som har karakter af en selvstændig by. Sammenhængende forstæder omkring landets største byer falder udenfor puljens målgruppe, også selvom de ifølge Danmarks Statistik er afgrænset til mellem 4.000 og 20.000 indbyggere.
Uanset hvilken bystørrelse eller -type, man arbejder med, så er der altid mulighed for at rette henvendelse til Realdania om et projekt, og man kan søge støtte også uden for vores aktuelle puljer og indsatser.
realdania.dk/soeg-stoette
Vi tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks opgørelse af indbyggertal. Men vi er opmærksomme på, at der kan være forskellige opfattelser og teknikaliteter forbundet med byers afgrænsning og indbyggertal, så vores opfordring er, at hvis man er i tvivl om bystørrelsen falder indenfor eller udenfor afgrænsningen, så kan man altid tage kontakt til os og få en vurdering af projektet. Det væsentlige er, at man har et projekt, som taler ind i de udfordringer i bymidterne, som puljen retter sig mod.
I nogle byer kan en park være et centralt mødested, i andre byer kan det være et område med dagligvarebutikker og en idrætshal. Der kan sagtens være tale om en anden type bymidte end det traditionelle – det afgørende er, at bymidten spiller en vigtig rolle lokalt. Vi vil opfordre til, at man kontakter os og får en vurdering af projektet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det lever op til Bymidtepuljens formål og forudsætninger.
Hvis man kigger i en kommuneplan, er bymidten ofte afgrænset med en gul farve, men det er ikke sikkert, at den afgrænsning svarer til den oplevelse af bymidten, der er i lokalt, som kan være mere flydende og subjektiv. Vi vil opfordre til, at man kontakter os og får en vurdering af projektet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det lever op til Bymidtepuljens formål og forudsætninger.
Realdanias Bymidtepulje er målrettet fysiske projekter i mindre og mellemstore byer, som på den ene eller anden måde understøtter, at bymidten forbliver levende, aktiv og smuk til glæde for lokale og besøgende.
Man kan søge støtte til at omdanne en eller flere eksisterende bygninger – eller undtagelsesvist til at bygge nyt, hvis der ikke er egnede fysiske rammer i bymidten i dag. Bymidtepuljen støtter også projekter, som giver et bud på, hvordan man kan omdanne og udvikle lokale, historiske ejendomme til ny brug, og som sikrer, at bygningen vedligeholdes og måske også energirenoveres. Måske handler jeres projekt om at:
- Etablere et frivillighus, foreningshus, kulturhus eller lignende
- Give et byrum nyt liv, f.eks. ved at gøre plads til andre og nye måder at bruge byrummet på (måske ved at gøre plads til leg, kunst, bevægelse eller natur)
- Udvide f.eks. en butik, en skole eller et museum, så der kan finde flere aktiviteter sted
- Skabe stier og ruter mellem vigtige steder
- Gøre plads til f.eks. foreningsaktiviteter eller undervisningsaktiviteter både indendørs og udendørs
- Renovere og modernisere historiske ejendomme, gerne på tværs af matrikelskel
- Lave et anderledes sted i byen, hvor man mødes på tværs af generationer
- Omdanne tomme butikslokaler til boliger eller andre formål, gerne over flere matrikler (f.eks. i ’de tynde ender’ af handelsgaden)
- Eller noget helt andet…
Ofte vil det være nødvendigt at gennemføre en forundersøgelse og måske endda en arkitektkonkurrence før et færdigt projekt kan besluttes. Udgifter til disse processer kan indeholdes i den samlede ansøgning, eller der kan ansøges særskilt om forundersøgelser med henblik på at kvalificere en efterfølgende ansøgning om støtte til selve realiseringen af projektet.
Ja, det er et rigtig godt udgangspunkt, at man ikke skal starte noget fra bunden, men allerede er i gang og har f.eks. et sted at være, man har en drift af et projekt og en organisering på plads. Mange af de projekter, Realdania har støttet, levede allerede, før vi støttede dem – men man har måske haft brug for støtte til at tage næste skridt.
Vi støtter som udgangspunkt ikke rene renoveringsprojekter eller tilbygninger. Det, vi leder efter, er projekter, der kan danne inspiration for andre ved at pege på hvordan man kan udvikle og forandre den måde bymidten bruges på, og den rolle den spiller lokalt. Der skal være en eksempelværdi og et element af mere og andet end en almindelig opgradering af de fysiske rammer, før det falder inden for Bymidtepuljens formål. Der kan være ganske særlige omstændigheder, hvis eksempelvis en ny toiletbygning eller lignende er dén ene brik der mangler for at forløse potentialet i et større projekt eller omstilling af bymidten, men det vil formentlig være undtagelsen.
Ja, det kan man godt. Når vi støtter projekter i det byggede miljø, handler det ikke kun om bygninger, det handler også om de udearealer, der knytter sig til bygningerne. Måske har man nogle udearealer, man gerne vil udvikle på og aktivere, eller man står med et centralt byrum eller et gadeforløb, hvor man ønsker at nyindrette eller tilføje nye funktioner og aktiviteter.
Det, vi leder efter, er projekter, der kan danne inspiration for andre ved at vise nogle eksempler på nye måder at gøre tingene på. En legeplads, et grønt område eller et belysningsprojekt kan godt ligge inden for puljens formål, men det kræver, at der er en eksempelværdi i projektet, og at der ligger nogle tanker bag, som beskriver, hvordan dette element indgår i en større helhed og omstilling af bymidten.
Ja, hvis man har et projekt, hvor der er spørgsmål der mangler afklaring, kan man søge støtte til en forundersøgelse eller tilsvarende undersøgelses- eller modningsarbejde. Man kan enten søge særskilt til dette arbejde eller lægge det ind som del af en ansøgning til et realiseringsprojekt. Men vi lægger vægt på, at ansøgninger til denne type arbejde er koblet op på en ide til et fysisk realiseringsprojekt, altså et bygge- eller omdannelsesprojekt.
Rene analyser, hvor man eksempelvis ønsker at blive klogere på en problemstilling uden at der er en kobling til et fysisk realiseringsprojekt, falder umiddelbart uden for denne puljes formål. Denne type projekter kan imidlertid søge støtte under det vidensspor, der kører parallelt med Bymidtepuljen, og som skal støtte ny forskning og viden om bymidternes vilkår og udvikling i de små- og mellemstore byer.
Mere om mulighederne for at søge støtte til videns- og forskningsprojekter under Bymidtepuljen
Nej, Bymidtepuljen har fokus på realisering, så vi støtter ikke drift. Og når vi vurderer en ansøgning, lægger vi vægt på, at ansøger selv har tænkt over, hvordan driften skal finansieres. Men man kan altid starte med at sende en interessetilkendegivelse, selvom der stadig mangler afklaring på driften, og så kan vi tage en dialog om, hvordan man kan blive klogere på dén del af projektet.
Vi vil meget gerne se ansøgninger med eksempler på, hvordan nye former for erhverv, socialøkonomi, andelsvirksomhed, boligformer osv. kan være med til at skabe liv og fællesskaber i bymidterne. Og når vi vurderer projekterne, lægger vi vægt på, at der er en bæredygtig forretningsplan.
Når kultur og fritid måske fylder meget i vores beskrivelse af Bymidtepuljen, hænger det nok sammen med, at det i dag ofte er netop handel og butiksliv der står ret alene med ansvaret for at drive udviklingen i bymidterne. Derfor søger vi med Bymidtepuljen at få skabt plads og rammer til flere typer af aktiviteter og aktører – for eksempel fra kultur- og foreningslivet – som kan bidrage med liv og aktivitet. Men det skal bestemt ikke udelukke, at aktører med et andet udgangspunkt eller perspektiv på bymidten kan søge.
Bymidtepuljen er både for jer, der har et fællesskab, men mangler et sted; og for jer, som har et sted og gerne vil styrke fællesskabet. Hovedsagen er, at I har en et godt projekt og et klart billede af, hvordan I – måske sammen med andre gode kræfter i lokalsamfundet – kan bidrage til en levende bymidte.
I udgangspunktet kan alle søge. I en erkendelse af at der er mange gode kræfter og ressourcer til stede i byerne, leder vi særligt efter projekter, som er udviklet og forankret i lokale institutioner, virksomheder og fællesskaber. Ansøgere kan f.eks. være bygningsejere, kultur- eller fritidsforeninger, interesseorganisationer, uddannelses- og kulturinstitutioner, bolig- og grundejerforeninger eller erhvervsdrivende – som sammen med andre har udviklet en projektidé, der udover at styrke eget virke, også kan understøtte at den lokale bymidte forbliver levende, aktiv og smuk. Kommuner kan også søge Bymidtepuljen, men vi vil i udvælgelsen lægge vægt på, at projektet har forankring hos lokalsamfundets civile aktører og fællesskaber.
I udgangspunktet kan alle søge. Bymidterne er ofte i stor udstrækning ejet af private bygningsejere, så hvis der skal ske en omstilling her, så kræver det, at private bygningsejere (personer, virksomheder mv.) har lyst til at være med. Derfor håber vi også, at de vil byde ind med projekter til Bymidtepuljen.
Når vi skal vurdere et projekt fra en privat person eller virksomhed, er det afgørende for os, at projektet har en bred målgruppe og gavner byen og lokalt. Man kan godt forestille sig et projekt, hvor en privat person som bygningsejer eller virksomhedsejer i bymidten ønsker at udvide med aktiviteter eller funktioner, som åbner lokaler eller byrum op til gavn for byen og lokalt.
Vi vil opfordre til, at man kontakter os og får en vurdering af projektet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det lever op til Bymidtepuljens formål og forudsætninger.
Man kan søge støtte til bylivsskabende funktioner, som giver noget til byen. Hvis man som privat bygningsejer eksempelvis ønsker at etablere boliger for at skabe nyt liv i nogle tomme erhvervslokaler, vil man ikke kunne søge støtte til etablering af selve boligerne. Men man vil godt kunne søge støtte til at skabe nye, fælles funktioner eller udearealer med funktioner og aktivitetsmuligheder som rækker ud til byen og på den måde bidrager til livet i bymidten. Vi vil opfordre til, at man kontakter os og får en vurdering af projektet, hvis man er i tvivl om, hvorvidt det lever op til Bymidtepuljens formål og forudsætninger samt Realdanias støttemuligheder.
Det er muligt at ansøge om op til 15 mio. kr. i støtte, og det er selvfølgelig også muligt at ansøge om mindre beløb. Vi dækker typisk maksimalt 50 % af den samlede projektsum, så vi stiller krav om, at I selv kommer med et tilsvarende beløb som medfinansiering, eksempelvis fra lokalt hold eller fra andre puljer eller fonde. Det vigtigste er, at det er tydeligt at projektet er godt lokalt forankret – også økonomisk.
Realdania støtter typisk med op til 50 % af det samlede projektbudget. Hvis man vælger at søge f.eks. 15 mio. kr., skal man derfor være i stand til at finde et tilsvarende beløb selv. Medfinansieringen behøver ikke udelukkende at være penge fra ansøger eller projektejers egen lomme – det kan også være midler fra andre puljer eller fonde, eller det kan være, at kommunen bidrager til projektet. Vi er åbne over for at medfinansieringen kommer fra flere forskellige kilder. Det vigtige er, at vi kan se, at der er et lokalt ejerskab til projektet, og en af de måder vi kan se det på, det er at ansøger/kommunen/lokale aktører også selv vil lægge økonomi i projektet.
Mange større projekter vil typisk kræve en eller form for samarbejde eller involvering fra kommunen for at kunne realiseres. Og det er en forudsætning for at opnå støtte, at projektet er i tråd med kommunens planer og politikker for bymidten – f.eks. kommuneplanens rammer, lokalplanens retningslinjer eller principper fra planstrategien eller andre retningsgivende dokumenter for byens udvikling. Hvis projektet ikke er i tråd med disse, men kommunen har signaleret, at man alligevel ønsker at understøtte projektet, skal dette dokumenteres i form af en støttetilkendegivelse fra den relevante myndighed.
Kommunens rolle kan i nogle tilfælde være at bidrage med medfinansiering eller finansiering til drift af projektet. Kommuner kan også søge Bymidtepuljen, både på egen hånd og i samarbejde med andre, men vi vil i udvælgelsen lægge vægt på, at projektet har forankring hos lokale civile aktører og fællesskaber.
Vi vil som udgangspunkt gerne involveres tidligt i udviklingen af projekterne. Man kan godt byde ind med en lidt løs eller overordnet idé om et sted, man gerne vil skabe, og så kan det være, at det viser sig, at det kunne være fornuftigt at starte med at lave en forundersøgelse for at afklare, hvad det er for et sted, man gerne kan og vil skabe. Til gengæld vil det være en fordel, at man på forhånd har gjort sig overvejelser om projektets mere praktiske spørgsmål, navnlig fysiske rammer, organisering, finansiering og drift:
- Har man adkomst til den bygning eller det sted, man gerne vil udvikle med sit projekt? Har man en aftale med ejeren, eller ejer man det selv?
- Har man en relevant organisering bag sit projekt? Har man eksempelvis dannet en forening, for eksempel? Skal man ud og have fat i flere samarbejdspartnere?
- Har man skaffet medfinansiering til projektet, eller er det sandsynligt, at man kan skaffe den?
- Har man en klar idé om, hvordan projektet skal driftes efter realisering?
Hvis I overvejer at søge støtte fra Bymidtepuljen, er første skridt at udfylde en interessetilkendegivelse via Realdanias hjemmeside.
Interessetilkendegivelsen giver os mulighed for at få en fornemmelse af jeres projektidé, og hvem I er. Vi vender skriftligt tilbage inden for en måned med en umiddelbar vurdering af, om jeres projekt har mulighed for at opnå støtte fra Bymidtepuljen, og om det giver mening for jer at indsende en egentlig ansøgning.
Hvis I er i tvivl om, hvorvidt jeres projektidé passer til Bymidtepuljen, er I velkomne til at kontakte os og få en vurdering. Vi anbefaler dog, at I starter med at indsende en interessetilkendegivelse via formularen på vores hjemmeside, inden I ringer eller skriver til os – så har vi et bedre grundlag for en dialog om jeres projekt.
Hvis I har spørgsmål, er I velkomne til at kontakte;
Projektchef
Ditte Marquard Jessen, Realdania
dmj@realdania.dk
30 90 57 95
Sekretariatsleder
Kira Maria Svankjær, BARK Rådgivning
kira@b-a-r-k.dk
22 31 59 73