Hvordan udnytter vi Danmarks mange parcelhuse bedre? Det undersøger en ny rapport fra den filantropiske indsats Bevar Mere, der bl.a. støtter vidensprojekter og værktøjer, som skal gøre det lettere at skabe fremtidens boliger i eksisterende bygninger. Rapporten peger på et uudnyttet potentiale i de danske parcelhuskvarterer, hvor det vil frigøre tusindvis af parcelhuse og mindske behovet for at bygge nyt, hvis flere danskere over 55 år uden hjemmeboende børn flyttede tidligere til attraktive alternativer.
I dag bor omkring 970.000 af de såkaldte emptynesters i parcelhus, og mere end halvdelen af alle danske parcelhuse bebos dermed af par eller enlige uden hjemmeboende børn. Emptynesters er særligt interessante, fordi de med et boligforbrug på 83 m² per person ligger langt over landsgennemsnittet, og samtidig bor i en boligtype, som mange steder er stærkt efterspurgt af især børnefamilier.
Og selv små ændringer i deres flyttemønstre vil gøre en stor forskel. Emptynesters i parcelhuse flytter nemlig meget sjældnere end andre emptynesters. Således flytter 4,5 % fra deres parcelhus årligt, mens gennemsnittet for lejligheder, rækkehuse mm. ligger på 6,8 %. Hvis blot parcelhusejernes flyttefrekvens kunne løftes til samme niveau som hos emptynesters i andre boligtyper, ville det hvert år frigøre, hvad der svarer til ca. 5.000 parcelhuse på 180 m². Og det kunne i teorien eliminere behovet for nybyggede parcelhuse.
”Hvis flere emptynesters får adgang til attraktive boligalternativer, kan det både skabe bedre plads til børnefamilier i de eksisterende parcelhuse og reducere behovet for klimabelastende nybyggeri,” siger Jesper Ole Jensen, seniorforsker ved BUILD, Aalborg Universitet, og medforfatter til rapporten.
Stort potentiale i seniorboliger til den næste livsfase
Potentialet for at reducere nybyggeri er især stort, fordi emptynesters ifølge rapporten efterspørger markant mindre boliger, når de flytter fra parcelhuset: I gennemsnit skærer de 41 m² af deres boligforbrug pr husstand, når de flytter.
Rapporten understreger, at der især ligger et potentiale hos de yngre og mest ressourcestærke emptynesters: Mennesker, der ikke nødvendigvis ser sig selv som ”seniorer”, men som står foran en ny livsfase og efterspørger boliger, der understøtter en anden livsstil end parcelhusets.
Derfor er der behov for flere attraktive alternativer med de kendetegn, som emptynesters, ifølge rapporten, efterspørger: Færre kvadratmeter, mindre vedligehold, god beliggenhed, adgang til privat uderum, stærke fællesskaber og gode fællesfaciliteter. Men der kan også være brug for at sætte ekstra fokus på den livsfase, der følger, når børnene flytter hjemmefra.
”En undersøgelse i rapporten viser, at 29 % af de emptynesters, der er flyttet, først startede flytteovervejelser 10 år efter, at det sidste barn var rykket ud. Samtidig viser undersøgelsen, at flyttemobiliteten falder med alderen. Det tyder på, at der er behov for at skabe øget opmærksomhed omkring de fordele, seniorerne kan opnå med en flytning – og måske også gøre det næste boligvalg tydeligere og lettere,” siger Simon Kofod-Svendsen, der er projektchef i Realdania.
Rapporten gennemgår en stribe alternative boformer målrettet emptynesters. Lige fra transformation af forladte velfærdsbygninger over opdeling af eksisterende parcelhuse til nybyggede bofællesskaber med levende fællesskaber på tværs af generationer.
En vigtig pointe er dog, at der er store forskelle i, hvilke muligheder emptynesters har på tværs af landet. Dels er der stor geografisk forskel på, hvor stort et økonomisk råderum man kan frigøre til at realisere sin alternative boligdrøm. Dels viser dialog med byggebranchen, at det kan være svært for de professionelle ejendomsudviklere at etablere en solid business case i områderne langt fra de større byer. Tendensen er netop, at jo tættere man kommer på de større byer og særligt Fingerplan-området, jo større er mulighederne for at etablere boliger til seniorer.