Hvorfor sætter Realdania nu særligt fokus på børn og unge?
Da vi udviklede vores nye filantropistrategi, stod det ret klart for os, at børn og unges trivsel er en af de store samfundsdagsordener, som vi gerne vil bidrage til. Langt de fleste børn og unge i Danmark har det heldigvis godt. Men vi ved også, at der er grupper, som mistrives – og at udfordringerne bliver større op gennem ungdomsårene.
Og præcis som os andre lever børn og unge en stor del af deres liv i og mellem bygninger. De er hjemme, i skolen, i klubben, til fritidsaktiviteter eller ude i lokalområdet. Og det er jo lige præcis dér, vi arbejder i Realdania. Vi har i snart 26 år arbejdet med hvad de fysiske rammer betyder for mennesker, vores adfærd og vores livskvalitet. Så det ved vi noget om.
Derfor er spørgsmålet for os: Hvordan kan vi bruge den viden og erfaring til at være med til at skabe de bedst mulige rammer om børn og unges liv? For børn der trives og for dem der ikke trives. Det kommer vi til at have et særligt fokus på i de kommende år.
Ved I allerede, hvad I konkret vil gøre?
Nej, ikke helt. Og det er faktisk en vigtig pointe.
Normalt, når vi lancerer en større indsats, ved vi ret meget om, hvor vi gerne vil hen, og hvilke løsninger der er brug for. Her gør vi det lidt anderledes. Vi ved, at vi vil prioritere børn og unge, og vi ved, at vores bidrag handler om det byggede miljø. Men vi ved ikke på forhånd, hvad der virker, præcis hvor vi skal sætte ind, og hvad der kommer til at ske.
Det vil vi gerne blive klogere på sammen med andre. Vi er allerede i dialog med en lang række organisationer, fonde og fagfolk, som ved rigtig meget om børn og unge. Og nu åbner vi dialogen endnu mere.
Under overskriften ’Hej, hvad ser du?’ er vi gået i luften med en dialogkampagne, hvor vi spørger børn, unge og voksne, hvad de ser, når de kigger på de steder, børn og unge bruger i hverdagen. Hvordan kan f.eks. en skolegård, en fritidsklub, en gade eller et andet sted blive et endnu bedre sted at være?
Vi håber selvfølgelig på rigtig mange input. For de skal være med til at gøre os klogere på, hvad vi skal prioritere, og hvilke typer projekter og samarbejder vi skal understøtte fremover.
Hvorfor er det vigtigt at invitere så bredt ind så tidligt?
Fordi de gode løsninger ikke nødvendigvis opstår ved, at vi sidder hos os selv og beslutter, hvad børn og unge har brug for.
Vi tør godt sige højt, at der er meget, vi ikke ved endnu. Til gengæld ved vi rigtig meget om det byggede miljø, og vi har mere end 25 års erfaring med at udvikle og støtte projekter, der skaber livskvalitet gennem de fysiske rammer.
Nu vil vi bringe den erfaring sammen med den viden, andre har – og ikke mindst med de erfaringer og ønsker, som børn og unge selv og de voksne omkring dem har. Det er en lidt mere åben måde at arbejde på, end hvad vi normalt har gjort. Og det synes jeg faktisk er rigtig spændende.
Er det nyt, at Realdania støtter projekter for børn og unge?
Nej, slet ikke. Vi har gennem alle årene støttet projekter, der på forskellige måder har skabt bedre rammer for børn og unge. Det gælder blandt andet skolegårde, læringsmiljøer og indeklima på skoler.
Det nye er, at vi har gjort børn og unge til et særligt fokusområde i vores filantropiske arbejde. Og så er processen ny. Vi inviterer omverdenen ind meget tidligt – før vi ved, hvad vi skal bidrage til.
Man kan sige, at vi på en måde lægger brædderne, mens vi går. Det kræver selvfølgelig, at vi er åbne om, at vi ikke ved præcis, hvor vi ender. Til gengæld tror jeg, at vi kan ende et bedre sted, fordi flere har været med til at kvalificere, hvor brædderne fører os hen.
Hvad håber du så, at Rum for børn og unge fører til?
Jeg håber først og fremmest, at vi kan gøre en positiv forskel for børn og unges hverdagsliv og trivsel. Både for de mange, der heldigvis trives godt, og for dem, der har det svært.
Mere konkret håber jeg, at vi sammen med andre kan udvikle ny viden og nogle rigtig gode eksempelprojekter, som viser, hvad der faktisk virker. Og at de projekter kan inspirere langt ud over det enkelte sted.
Vi kan selvfølgelig ikke løse udfordringerne omkring børn og unges trivsel alene – og det er heller ikke ambitionen. Men vi kan bidrage med det, vi er gode til, og gøre det sammen med dem, der ved noget andet end os. Sådan tror jeg, vi kan gøre den største forskel.