Debatindlæg bragt i Altinget den 20. august 2026
Inden sommerferien afsatte regeringen otte milliarder kroner til renovering af folkeskoler og daginstitutioner. Nu starter et nyt skoleår, og kommunerne står med de otte milliarder over for en historisk mulighed.
Ikke bare for at renovere nedslidte bygninger, men for at skabe bedre rammer for børn og unges læring, trivsel og fællesskaber. Den mulighed bør kommunerne have mod til at gribe. Med økonomiaftalen mellem regeringen og KL er rammerne sat for en markant investering i landets skoler. Regeringen har samtidig gjort folkeskolen til en central politisk prioritet. Nu handler det om, hvordan investeringerne omsættes til størst mulig værdi lokalt.
Når skolebygninger skal opgraderes, handler overvejelserne ofte om tag, ventilation og energirenoveringer. Det er vigtigt. Men alt for sjældent taler vi om, hvordan skolernes indretning påvirker den måde, som børn lærer, samarbejder og er sammen på.
For en skole er meget mere end en bygning. De fysiske rammer, altså klasselokalerne, fællesområderne, indeklimaet og den måde, skolen er indrettet på, er med til at forme hverdagen for knap 700.000 børn og unge. De påvirker, om der er plads og energi til fordybelse, samarbejde og bevægelse. De har betydning for, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, og hvordan børn trives gennem en lang skoledag. Derfor bør de kommende investeringer ses som langt mere end tekniske renoveringsprojekter.
I Realdania ser vi meget positivt på, at de fysiske rammer nu prioriteres politisk. Det giver kommunerne en enestående mulighed for at tænke bygninger, indeklima og læringsmiljøer sammen fra begyndelsen i stedet for at betragte dem som hver deres projekt. Det handler ikke om enten teknik eller pædagogik. Det handler om begge dele.
Forskellige byer og behov
Gennem mit arbejde med udvikling og renovering af skoler oplever jeg, at de bedste løsninger opstår, når arkitektur, indeklima og pædagogik spiller sammen. Et godt indeklima er en forudsætning for læring. Det samme er rum, der giver plads til forskellige undervisningsformer, understøtter fællesskaber og skaber tryghed for både elever og medarbejdere.
Kommunerne står ikke over for en enkel opgave. De skal på én og samme tid reducere energiforbruget, forbedre indeklimaet, vedligeholde en aldrende bygningsmasse og skabe de bedst mulige rammer for børn og unges læring.
Netop derfor giver det mening at tænke opgaven samlet. Når bygninger, indeklima og læringsmiljø udvikles i sammenhæng, kan den samme investering skabe større værdi, både for eleverne, medarbejderne og kommunernes økonomi på længere sigt.
Der findes ikke én rigtig model. En skole i en storby har andre behov end en landsbyskole. Nogle steder vil fleksible læringsrum gøre den største forskel. Andre steder er det bedre fællesarealer, mere dagslys eller et markant løft af indeklimaet. Fælles er, at løsningerne bliver bedst, når de tager udgangspunkt i skolens hverdag og udvikles sammen med dem, der bruger bygningerne hver eneste dag.
Det er også erfaringen fra alliancen Skolens Rum – et samarbejde mellem Realdania, Skolelederforeningen, Danmarks Lærerforening, Danske Skoleelever, BUPL, Skole og Forældre, KL og Bygherreforeningen – som de seneste år har samlet erfaringer fra skoler, der har arbejdet målrettet med at udvikle deres læringsmiljøer.
På Rude Skov Skole i Rudersdal Kommune har eleverne været med til at udvikle klasselokaler, der giver større frihed til at vælge den arbejdsplads, hvor de lærer bedst. På Stengård Skole i Gladsaxe Kommune har en ny indretning gjort det muligt at organisere undervisningen på tværs af årgange og samtidig styrket fællesskabet blandt både elever og medarbejdere.
Eksemplerne viser, at der ikke findes én standardløsning. Men de viser også, at selv relativt enkle ændringer kan gøre en stor forskel, når de tager afsæt i undervisningen og dem, der bruger skolen hver dag. De kommende år vil kommunerne investere milliarder i landets skoler.
Fra Realdanias side vil vi opfordre til, at investeringerne bliver brugt til mere end at gøre bygningerne pænere, mere energieffektive og lettere at vedligeholde. At de også bliver brugt til at skabe bedre skoler, der giver børn og unge de bedste muligheder for at lære, trives og indgå i stærke fællesskaber.