Hvad er baggrunden for at lave analysen?
Byggeriets klimaaftryk fylder meget i den brede klimadebat – og selvfølgelig også i byggebranchen selv. Men det er ikke altid tydeligt, hvad vi tager med, når vi taler om byggeriets udledninger. Derfor ville vi lave en detaljeret analyse af den rene bygge- og anlægsaktivitets klimapåvirkning, hvor man kan se helt ned i maskinrummet: Hvad regner vi med? Hvad regner vi ikke med? Hvor kommer udledningerne fra? Og hvordan har de udviklet sig? Metoden gør det også muligt at skelne mellem f.eks. nybyggeri, anlæg, vedligeholdelse og gør-det-selv-arbejde. Det er vigtigt. For ”byggeriet” er jo ikke én ting. Jo mere vi ved, desto mere præcist kan vi sætte ind for at reducere klimaaftrykket.
Og hvor meget fylder bygge- og anlægsbranchernes klimaaftryk så ifølge jeres beregninger?
Ser man på Energistyrelsens data for 2024, så stod bygge- og anlægsaktiviteten for 14,1 procent af Danmarks forbrugsbaserede udledninger. Med vores metode kigger vi også på størrelsen af de af byggeriets udledninger, der knytter sig til leverancer til andre brancher, hvorfor udledningerne opjusteres til ca. 20 procent. Svarende til, at bygge- og anlægsaktiviteten i 2024 var forbundet med udledninger på 11,7 millioner ton CO₂e. De 20 procent omfatter derfor både det, der i rapporten kaldes slutudledninger fra selve bygge- og anlægsaktiviteten, såvel som inputudledninger fra bygge- og anlægssektorens leverancer til andre brancher.
Det er også vigtigt at understrege, hvad tallet ikke omfatter. Energiforbruget til at opvarme, nedkøle og drive bygninger er ikke med. Så man skal passe på med at sammenligne med andre tal om klimaaftrykket. De kan sagtens være beregnet på forskellige måder. Det afgørende er at være tydelig om, hvad der er regnet med, og hvad der ikke er.
Hvad gemmer der sig bag de 20 procent?
Anlægsvirksomhed står i vores analyse for 6,1 procent af Danmarks samlede forbrugsbaserede klimaaftryk. Professionel reparation og vedligeholdelse står for 5 procent, mens gør-det-selv-reparation og vedligeholdelse står for 3,9 procent. Og så er der nybyggeriet, som står for 5,2 procent.
Det interessante er altså, at klimaaftrykket er spredt ud over mange forskellige aktiviteter. Det handler ikke kun om kraner og nye boligblokke. Det handler også om veje og anlæg, og håndværkere der renoverer eksisterende bygninger. Og så bidrager vi jo også allesammen selv, når vi går i byggemarkedet og køber materialer til næste projekt derhjemme. Det sidste tror jeg, at der er mange, der ikke tænker over.
Hvordan har byggeriets udledninger udviklet sig over tid?
Fra 1990 til 2024 er bygge- og anlægsbranchernes samlede udledninger ifølge vores beregninger steget med 23 procent – fra omkring 9,5 til 11,7 millioner ton CO₂e. Men i samme periode er udledningen pr. anvendt krone korrigeret for inflation faldet ca. 23 procent, hvis man anvender et simpelt gennemsnit af faldet for hver af byggeriets fire delbrancher – nybyggeri, anlæg, professionel- og gør-det-selv reparation og vedligeholdelse.
Så der er to bevægelser på én gang: Byggeriet udleder mindre i forhold til den økonomiske aktivitet, men fordi den samlede byggeaktivitet er vokset, er udledningerne alligevel steget. Det svarer til en bil, der kører længere på literen, men hvor vi til gengæld kører flere kilometer. Der er også en vigtig detalje i sammenligningen med 1990: Byggeaktiviteten var usædvanligt lav netop på det tidspunkt. Det er netop derfor, man skal være lidt varsom med de helt hurtige konklusioner.
Hvad håber du, at analysen bliver brugt til?
Jeg håber først og fremmest, at den kan give os en mere præcis samtale. I stedet for at diskutere, om byggeriets klimaaftryk er 20, 24 eller 30 procent, kan vi begynde at spørge: Hvilke aktiviteter skaber udledningerne? Hvordan udvikler de sig? Vi har lagt både datagrundlag og beregninger åbent frem, og fordi metoden kan opdateres, får vi mulighed for at følge udviklingen. Et procenttal er et øjebliksbillede. Det interessante er, om det flytter sig over tid.
Læs Boligøkonomisk Videncenters rapport Bygge- og anlægsbranchernes klimaaftryk.